Konvergent udvikling: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 30. jul. 2007, 20:50

Konvergent udvikling er en sammenlignelig udvikling hos arter, der ikke er beslægtede. Som svar på ensartede, afgørende miljøfaktorer får arterne udseende eller indre funktioner, der ligner hinanden. Med andre ord konvergerer ubeslægtede organismers fænotype, uden deres genotype nødvendigvis gør det samme. Når organismer har ensartede træk på grund af konvergent udvikling (og ikke som resultat af fælles nedarvning) kaldes det analogi i stedet for homologi

Eksempler på konvergent udvikling

Saltkirtler hos struds, leguan og Sporobulus-slægten (Chenopodiaceae)
Strømlinjeform hos tun, delfin og pingvin
Torne hos kaktus, tjørn og mange andre planter.
Samfundsdannelse hos myrer og termitter
Isolerende inderlag hos snehare og gås
Vinger hos flagermus, insekter og fugle.
Svæve hud hos pungflyveegern og flyveegern.
Lighed imellem ulv og pungulv.
Tab af lemmer hos slanger og hos ormepadder.
Mælk hos pattedyr og kråsemælk hos duer.
Øjnene hos blæksprutter og fisk.
Pigge hos pindsvin, søpindsvin og myrepindsvin.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Konvergent udvikling''' er en sammenlignelig [[Evolution (biologi)|udvikling]] hos arter, der ikke er beslægtede. Som svar på ensartede, afgørende miljøfaktorer får arterne udseende eller indre funktioner, der ligner hinanden.
+'''Konvergent udvikling''' er en sammenlignelig [[Evolution (biologi)|udvikling]] hos arter, der ikke er beslægtede. Som svar på ensartede, afgørende miljøfaktorer får arterne udseende eller indre funktioner, der ligner hinanden. Med andre ord konvergerer ubeslægtede organismers [[fænotype]], uden deres [[genotype]] nødvendigvis gør det samme. Når organismer har ensartede træk på grund af konvergent udvikling (og ikke som resultat af fælles nedarvning) kaldes det ''analogi'' i stedet for [[homologi]]
-{{eftersyn}}
 ==Eksempler på konvergent udvikling==