Synkopetiden: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
De forsvundne vokaler efterlod sig en slags aftryk i udtalen af den foregående vokal var lidt forskellig alt efter den forsvundne vokal, og denne lille forskel blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler og nogle lidt obskure bøjningsmønstre, hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: <i>et barn</i> - <i>flere børn</i>. |
De forsvundne vokaler efterlod sig en slags aftryk i udtalen af den foregående vokal var lidt forskellig alt efter den forsvundne vokal, og denne lille forskel blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler og nogle lidt obskure bøjningsmønstre, hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: <i>et barn</i> - <i>flere børn</i>. |
||
I [[islandsk]] er udviklingen sidenhen gået den modsatte vej, idet man har puttet u'er ind (udtales y- eller ø-agtigt) der hvor man syntes der var for mange konsonanter. F.eks. er det [[oldislandsk]]e <i>Baldr</i> (guden [[ |
I [[islandsk]] er udviklingen sidenhen gået den modsatte vej, idet man har puttet u'er ind (udtales y- eller ø-agtigt) der hvor man syntes der var for mange konsonanter. F.eks. er det [[oldislandsk]]e <i>Baldr</i> (guden [[Balder]]) på moderne islandsk blevet til <i>Baldur</i>. |
||
Versionen fra 6. jan. 2005, 23:36
Synkopetiden - sproghistorisk betegnelse for en periode i begyndelsen af vikingetiden hvor det norrøne sprog undergik en udtaleforvandling: synkopen.
Mange tryksvage mellemvokaler forsvandt - urnordiske trestavelsesord blev til oldnordiske tostavelsesord.
De forsvundne vokaler efterlod sig en slags aftryk i udtalen af den foregående vokal var lidt forskellig alt efter den forsvundne vokal, og denne lille forskel blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler og nogle lidt obskure bøjningsmønstre, hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: et barn - flere børn.
I islandsk er udviklingen sidenhen gået den modsatte vej, idet man har puttet u'er ind (udtales y- eller ø-agtigt) der hvor man syntes der var for mange konsonanter. F.eks. er det oldislandske Baldr (guden Balder) på moderne islandsk blevet til Baldur.