Lindisfarne

Lindisfarne slot.

Lindisfarne (også kaldt Holy Island) er en ø ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England. På en forhøjning på øen ligger Lindisfarne slot. Ved lavvande har øen fastlandsforbindelse i form af en bilvej, der ligger under vand ved flod. Øen har sin egen afgiftsbelagte parkeringplads, og der er pr. 2004 162 fastboende personer på øen.

Store dele af øen er fredet som naturreservat for at beskytte fuglelivet. Der er registreret op mod 300 fuglearter på øen, der af mange fugle benyttes til overvintring.

Klosteret på Lindisfarne blev grundlagt af St. Aidan, som var blevet sendt fra Iona af kong Oswald af Northumbria omkring år 635. Det blev en base for kristningen af det nordlige England, og der blev også med held sendt missionærer til Mercia. Northumberlands skytshelgen, St. Cuthbert, var abbed i klosteret.

Fra begyndelsen af det 7. århundrede producerede munkene illuminerede manuskripter. Det mest kendte af disse, Lindisfarneevangelierne, er en illustreret kopi af de fire evangelier. I år 793 blev munkene ved klosteret angrebet af vikinger; et angreb der markerer starten på vikingetiden. En af tingene, der blev stjålet, var indbindingen af Lindisfarneevangelierne. Efter angrebet flygtede munkene fra øen, og stiftet flyttedes til Durham i år 1000.

I normannisk tid blev klosteret genoprettet, og det var i drift, til det blev opløst af Henrik 8. af England i 1536. Det er nu en ruin, der forvaltes af English Heritage.