Irakkrigen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Jeg har tilføjet et punkt om FN charter under punktet krigsforbrydelser/menneskerettigheder. Det fremgår under diskussionen for denne artikel under punktet krigsforbrydelser hvorfor det er med.
Linje 104: Linje 104:
{{Uddybende3|Slaget om Fallujah}}
{{Uddybende3|Slaget om Fallujah}}
[[Image:Abrams fallujah 2004.JPG|300px|thumb|Amerikansk [[M1 Abrams]] [[kampvogn]] skyder under kampe i Fallujah]]
[[Image:Abrams fallujah 2004.JPG|300px|thumb|Amerikansk [[M1 Abrams]] [[kampvogn]] skyder under kampe i Fallujah]]
Det første slag om Fallujah i april 2004 skabte et område med stor ustabilitet, der de facto var et sikkert område for de irakiske oprørere. Efter flere måneder med denne situation angreb amerikanske og irakiske styrker byen igen i november 2004.<ref>[http://www.guardian.co.uk/Iraq/Story/0,,1346721,00.html US troops enter Falluja as jets pound rebel-held city - The Guardian - 9. november 2004]</ref> Anslået 1,200 oprørere blev dræbt, og de amerikanske marinesoldater, den primære kampstyrke, havde 95 døde og 500 sårede. Ifølge lokale kilder blev hundreder af civile også dræbt, og store dele af byen blev ødelagt af slaget.
[[Operation Vigilant Resolve|Det første slag om Fallujah]] i april 2004 skabte et område med stor ustabilitet, der de facto var et sikkert område for de irakiske oprørere. Efter flere måneder med denne situation angreb amerikanske og irakiske styrker byen igen i november 2004.<ref>[http://www.guardian.co.uk/Iraq/Story/0,,1346721,00.html US troops enter Falluja as jets pound rebel-held city - The Guardian - 9. november 2004]</ref> Anslået 1,200 oprørere blev dræbt, og de amerikanske marinesoldater, den primære kampstyrke, havde 95 døde og 500 sårede. Ifølge lokale kilder blev hundreder af civile også dræbt, og store dele af byen blev ødelagt af slaget.


===Irakisk styre===
===Irakisk styre===

Versionen fra 10. sep. 2007, 00:32

Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Irakkrigen
[[Fil:Fil:USMC Irak.Nov.2004.jpg|frameless|Amerikanske marinesoldater i Fallujah i 2004]]
Amerikanske marinesoldater i Fallujah i 2004
Dato 20. marts 2003 - nutid
Sted Irak
Resultat Besættelse af Irak
  • Saddam Husseins regering væltet, og Saddam henrettet.
  • Koalitionsstyrkernes erobring af Irak
  • Irakisk oprør og muligt udbrud af borgerkrig i Irak[1]
  • betydelige civile tab
  • Omfattende ødelæggelse af den irakiske infrastruktur[2][3]
  • Valg af ny regering
  • Stort antal irakiske flygtninge
Parter
Saddam Husseins Irak

(Post-Saddam konflikt)
Baath tilhængere
Mahdi-militsen
Irakisk al-Qaeda og andre oprørsgrupper

Den nye irakiske hær
Kurdiske tropper
USA
Storbritannien
Polen
Danmark
Andre lande fra koalitionen
Ledere
Saddam Hussein†
Abu Musab al-Zarqawi†
Abu Ayyub al-Masri
Muqtada al-Sadr 		Nouri al-Maliki
Massoud Barzani
George W. Bush
Tommy Franks
George Casey
David Petraeus
Tony Blair
Brian Burridge
Peter Wall
Styrke
Irakiske militær:
375,000+
Sunni oprørere:
ca 60,000
Mahdi hæren:
ca 60,000
al-Qaeda og andre:
1,300+ 		Koalitionen:
~300,000 under invasionen
~160,000 nu
Private sikkerhedsfirmaer:
~120,000
Kurdere:50,000 under invasionen
175,000 nu
Den nye irakiske hær:
129,760
Irakiske politi:
79-140,000
Tab
Under invasionen:
7,600 til 10,800
Oprørere:
8,232+ 		Irakiske sikkerhedsstyrker (efter invasionen):
49,000
Koalitionens dræbte:
USA: 3,623
Storbritannien: 140
Andre: 124
Private sikkerhedsfolk 769
I alt 4,325

Koalitionens sårede:
USA: 24,314 sårede
26,188 alvorligt skadede
Storbritannien: ~310 sårede
2,199 alvorligt skadede
Private sikkerhedsfolk:
7,761 sårede og alvorligt skadede
andre:
39 sårede og alvorligt skadede

I alt 60,811

Irakkrigen eller Den anden golfkrig[4][5] (20. marts 2003 - nutid) er en igangværende krig og besættelse af Irak, der begyndte med den amerikansk ledede invasion af Irak i 2003. Den amerikanske regerings begrundelse for krigen var at Irak besad masseødelæggelsesvåben, og udgjorde en "overhængende fare"[6] for USA og verdenssamfundet. Denne påstand er senere blevet tilbagevist af Iraq Survey Group. Andre begrundelser var Iraks formodede forbindelse til terrorisme, befrielsen af det irakiske folk og betydningen af Iraks olieproduktion.[7][8]

Krigen startede 20. marts 2003, da den amerikansk ledede koalition af villige lande, med dansk deltagelse, angreb Irak og væltede Saddam Husseins regering, i et forsøg på at skabe en ny pro-vestlig regering. Det lykkedes dog ikke at skabe stabilitet i landet, og der har siden invasionens afslutning været et oprør i landet og en begyndende borgerkrig mellem Sunnimuslimer og Shiamuslimer.[9][10] Danmark har siden invasionens afslutning haft en bataljon soldater udstationeret i det sydlige Irak. Et voksende antal af koalitionens lande har besluttet sig til at trække sine tropper ud af krigen,[11] Den danske regering meddelte i februar 2007 at de danske tropper bliver trukket hjem i august 2007, og erstattes af fire helikoptere og 50 mand.[12] 5. august forlod de sidste danske landtropper Irak.[13] Krigens årsager og konsekvenser er stadig kontroversielle.[14][15][16]

2. maj 2003 erklærede George W. Bush krigshandlingerne i Irakkrigen for afsluttet. Selve krigen blev ikke erklæret for afsluttet, og er således officielt stadig i gang under betegnelsen Irakkonflikten (engelsk: Conflict in Iraq). Dette indebærer blandt andet at krigsfanger fortsat kan tilbageholdes.

Optakten til konflikten

Skabelon:Uddybende3

Siden Golfkrigen i 1991 havde der fra det internationale samfund været et pres på Saddam Husseins Irak. Landet havde været ramt af sanktioner, og FN havde haft våbeninspektører i landet op til flere gange. I tiden efter terrorangrebet den 11. september 2001 og den efterfølgende krig i Afghanistan blev spørgsmålet om Iraks mulige masseødelæggelsesvåben til en central sag i USA's krig mod terror kampagne.

Allerede før 11. september var der kræfter i George W. Bushs regering som var tilhængere af en politik som tillod angreb mod andre stater, hvis de kunne udgøre en fare for USA's sikkerhed. Denne politik [17] blev første gang formuleret af Paul Wolfowitz.

Efter 11. september styrkede den nykonservative gruppe i den amerikanske regering, ledet af forsvarschef Donald Rumsfeld, sin position og man formulerede den såkaldte Bush-doktrin[18] som forandrede USA's udenrigspolitik og tillod landet at starte en forebyggende krig, et såkaldt preemptive strike, mod andre lande. I krigen mod Afghanistan var begrundelsen ikke et problem, men imod Irak var det til gengæld vanskeligere at retfærdiggøre en militær indgriben.

På trods af, at et stort antal våbeninspektører undersøgte landets militære anlæg i månederne op til krigen, blev der ikke fundet afgørende beviser for, at landet overtrådte forbudet mod masseødelæggelsesvåben. Tyskland, Frankrig, Rusland, Kina, hele Afrika samt en lang række andre lande udtalte sig skeptisk om det rimelige i at gennemføre en en militær aktion uden godkendelse i FN.

Begrundelserne for krigen

USA fremførte flere begrundelser for at invadere Irak:

  • at Irak havde skjulte lagre med masseødelæggelsesvåben, og et hemmeligt atomvåbenprogram.
  • at Irak støttede terroristorganisationer som al-Qaida, og var villig til at forsyne dem med masseødelæggelsesvåben.
  • at frigøre Irak fra et udemokratisk terrorregime, som havde ført en folkemordspolitik overfor den kurdiske minoritet, blandt andet ved hjælp af kemiske våben.

De var især spørgsmålet om mulige masseødelæggelsesvåben der blev lagt vægt på, og USA arbejdede ihærdigt i FN for at få accept for en invasion. Efter krigen sendte USA Iraq Survey Group til Irak for at finde beviser på eksistensen af masseødelæggelsesvåben, men gruppens konklusion i Duelfer-rapporten [19] var at Irak ikke havde haft et masseødelæggelsesprogram efter Golfkrigen, selv om op mod 500 masseødelæggeælsesvåben af ældre dato blev fundet[20]. Der er heller aldrig fremkommet klare beviser på Iraks påståede forbindelse til al-Qaida.

Påståede udtalelser fra tidligere vice-forsvarsminister Paul Wolfowitz om, at krigen skulle have været om olie[21] har siden vist sig at være fordrejelser af hans reelle udtalelser.[22]

Fordi invasionen begyndte uden eksplicit tilladelse fra FN's sikkerhedsråd mener nogle, at den var et brud på FN-charteret. FN's generalsekretær Kofi Annan udtalte i september 2004 - "Vi og FN charteret ser invasionen som ulovlig" [23].

I sin tale til nationen 17. marts 2003 krævede præsident Bush at Saddam Hussein og hans to sønner Uday og Qusay skulle forlade Irak inden 48 timer. Dette krav blev afslået [24].

Invasionen

Skabelon:Uddybende3

Sattelitfoto af Baghdad 2. april 2003. Byen er dækket af røg fra brændende olie, for at mindske angribernes overblik. En taktik der har været brugt siden middelalderen

20. marts 2003 kl. 0230 GMT startede fly- og raketangreb mod mål i Irak. Rusland, Frankrig og Kina fordømte angrebene. Kurdiske bjergtropper i samarbejde med specialstyrker og flystøtte fra koalitionen angreb regeringsstyrkerne fra nord, mens britiske styrker startede landkrigen i syd ved at angribe al-Faw-halvøen.

De første dage mødte koalitionen stærk modstand, særlig i kampen om havnebyen Umm Qasr, men også i større byer som Basra og Nasiriyah. Alligevel var koalitionsstyrkene så overlegne at amerikanske styrker i begyndelsen af april stod ved "Bagdads porte". 4. april optrådte Saddam Hussein på fjernsyn sidste gang som præsident, men det er usikkert, om det var en tidligere optagelse. Ellers forsvandt det irakiske regime og forsvar efterhånden som styrkerne nærmede sig hovedstaden, og snart så det ud til at kun informastionsministeren var tilbage for at forsvare regimet. 9. april blev den store statue af Saddam Hussein i Bagdad centrum nedrevet.

I nord rykkede kurdiske styrker hurtigt frem, ofte flygtede regeringsstyrkene uden kamp. 10. april rykkede kurdiske peshmergas ind i Kirkuk, dagen efter tog kurderne magten i Mosul og 13. april indtog amerikanske styrker Saddams hjemby Tikrit. 1. maj landede George W. Bush på hangarskibet USS Abraham Lincoln nær San Diego,[25] og erklærede at hoveddelen af de millitære operationer var afsluttet.[26]

Besættelsen

Nedrivningen af Saddam-statuen symboliserede afslutningen på 30 års terrorregime, men symbolisede også sammenbruddet i landets administration og ordensmagt. Besættelsesstyrkerne havde ikke tilstrækkelige styrker til at holde orden, og ønskede heller ikke at benytte Iraks tidligere politi og militær. I anarkiet som opstod startede omfattende plyndringer, ødelæggelser og uroligheder. Mest kendt er plyndringen af nationalmuseet, men sygehuse og andre vigtige offentlige bygninger blev også ramt.

Henover sommeren begyndte de første tegn på væbnet modstand mod besættelsen at vise sig, først fra tidligere baath medlemmer, som militær og efteretningsfolk. Senere kom andre grupper til, blandt andet shiaismuslimske militsgrupper og Al-Qaida-tilhængere med erfaring fra Afghanistan.

Amerikansk styre

Skabelon:Uddybende3

Amerikanerne havde på forhånd samlet forskellige eksilirakere og andre til overgangsregeringen, Coalition Provisional Authority (CPA), som skulle administrere Irak. Den 21. april ankom medlemmene til Bagdad sammen med Jay Garner, en tidligere general som skulle være leder for den nye administration. Garner var uenig i den førte politik, og blev hurtigt erstattet med Paul Bremer den 11. maj.

USA's opprindelige plan var, efter nogen tid, at overgive magten til eksil-irakere, som så skulle udforme Iraks nye konstitution, eller grundlov. Disse eksil-irakerne viste sig at være så upopulære at planen blev opgivet.
Næste træk var at opprette et nyt organ, det Irakiske Regerende Råd den 22. juli, som bestod af irakere som var håndplukket af den amerikanske administration. De var heller ikke i stand til at lave nogen grundlov, og Bremer ønskede nu at lave et grundlovsstyre, håndplukket blandt eliten i Irak. Dette forsøg blev stoppet i styringsrådet af shia-lederen Ali al-Sistani, som ønskede demokratiske valg. Sistani fik shia-erne, som ellers havde været passive, ud i gaderne som en advarsel om at alt andet end demokrati ville være forkert for majoriteten i landet. Presset førte til at administrationen måtte gå med til valg i januar 2005, og selv da prøvde præsident Bush at udsætte valget [27].

Forårsoprøret

Skabelon:Uddybende3

Sunnitrekanten i Irak

Fallujah er en by som ligger i sunnitrekanten 11 km vest for Bagdad. I begyndelsen af 2004 var Fallujah kontrolleret af baath-grupper og byen var central i oprøret mod besættelsesstyrkerne. Den 4. april startede amerikanerne en offensiv: Operation Vigilant Resolve for at genvinde kontrollen over byen. De mødte stærk modstand, som spredte sig over store dele af Irak. Efter seks uger endte kampene i Fallujah med våbenhvile som gav kontrollen over byen til en styrke - «Fallujah-brigaden» - som var ledet af tidligere baath-officerer. Denne styrke brød dog hurtigt sammen og kontrollen overgik til oprørerne.

April 2004 var også den måned, hvor amerikanske styrkers og kontraktørers tortur og misbrug af fanger i Abu Ghraib-fængslet blev afsløret [28]. Afsløringerne bidrog ikke til beroligelse af situationen.

Samtidig med at kampene startede i Fallujah, startede den shiamuslimske millits kaldet Mahdi-militsen et oprør i en fattig shiadomineret bydel i Bagdad - Sadr City - og de sydlige byer. Millitsen overtog flere byer, men efter meget hårde kampe tog koaliationsstyrkerne kontrol over alle byerne, undtagen dele af Najaf, 26 km syd for Bagdad. 6. juni beordrede Mahdi-militsens leder Muqtada al-Sadr ophør i kampene og indgik en fredsaftale med amerikanerne. Aftalen varede til august da amerikanerne angreb Najaf igen og til sidst belejrede Iman-Ali moskeen, hvor al-Sadr befandt sig. [29] Efter forhandlinger ledet af shialederen Ali al-Sistani erklærede al-Sadr våbenhvile over hele Irak [30]. Alligevel fortsatte et begrænset shiaoprør bla. i Sadr City frem til slutningen af året, da al-Sadr gik ind i politik, og Mahdi-militsen i den nationale sikkerhedsstyrke.

Det andet slag om Fallujah

Skabelon:Uddybende3

Fil:Abrams fallujah 2004.JPG
Amerikansk M1 Abrams kampvogn skyder under kampe i Fallujah

Det første slag om Fallujah i april 2004 skabte et område med stor ustabilitet, der de facto var et sikkert område for de irakiske oprørere. Efter flere måneder med denne situation angreb amerikanske og irakiske styrker byen igen i november 2004.[31] Anslået 1,200 oprørere blev dræbt, og de amerikanske marinesoldater, den primære kampstyrke, havde 95 døde og 500 sårede. Ifølge lokale kilder blev hundreder af civile også dræbt, og store dele af byen blev ødelagt af slaget.

Irakisk styre

Den 8. juni 2004 vedtog FN's sikkerhedsråd at en provisorisk irakisk regering skulle være på plads inden 30. juni, og at det markerede afslutningen på besættelsen. Sikkerhedsrådet fremlagde også krav om valg som skulle være gennemført inden udgangen af 2005.

Den 28. juni 2004 blev det irakiske regerende råd nedlagt, og den midlertidige irakiske regering, ledet af eksilirakeren Iyad Allawi fik en begrænset myndighed. Regeringens vigtigste opgave var at lede processen gennem flere valg til en permanent irakisk regering, og beslutning var at starte retsagen mod Saddam Hussein.

Den 30. januar 2005 var der valg til en midlertidlig nationalforsamling. Forsamlingen der blev valgt, havde et stort flertal af shiitter og kurdere, fordi sunnierne delvis boykottede valget, og delvis var bange for terrorangreb mod valglokalerne.

3. maj indtrådte den irakiske overgangsregering og afløste den irakiske midlertidige regering. Den Irakiske overgangsregerings leder blev eksilirakeren Ibrahim al-Jaafari.

Et udkast til ny grundlov blev, efter langvarige forhandlinger, udlagt til folkeafstemning den 15. oktober, og vedtaget med overvældende flertal. Foreløbig er der kun blevet oprettet én region: den Kurdiske [32]. Den 15. december 2005 var der valg til den første demokratiske nationalforsamling i Irak. Vigtige opgaver for den nye nationalforsamlingen vil være endelig godkendelse af den nye grundlov, herunder spørsmålet om føderativ inddeling af landet og fordeling af olieindtægter mellem regionene. Valgdeltagelsen var over 70%, og flere sunni-arabiske partier deltog også, mens de væbnede modstandsgrupper holdt sig i ro. Resultatet blev som forventet fremgang for den Sunni-arabiske alliance som fik 55 af 275 repræsentanter, Shia-alliancen SCIRI fik 128 repræsentanter og mistede det absolutte flertal, mens den største kurder-koalition fik 53 pladser.

Vejsidebombe i Bagdad 2005

Nationalforsamlingen var ude af stand til at udpege en statsminister og danne ny regering.

Regeringsdannelsen

I overgangsregeringen havde shia-alliancen absolut flertal. Derudover havde den støtte fra kurderne. Alliancen ønskede at lade statsminister Ibrahim Jaafari fortsætte som leder for en ny koaliationsregering, men hans kandidatur havde ikke megen støtte fra kurdere, sunnimuslimer eller sekulære shiitter. Jaafari fik først og fremmest støtte fra Muqtada al-Sadr og hans Mahdi-millits. Sunnierne støttede ikke Jaafari, og beskyldte ham for at lade shia-millitsen operere som en del af sikkerhedsstyrken. Kurderne var utilfredse med Jaafari bla. fordi han ikke var villig til at give dem Kirkuk og det olierige område rundt om byen. USA og sekulære grupper nærede mistro til Jaafari, blandt andet fordi han regnes for at være en fundamentalistisk islamist. [33]

Ibrahim al-Jaafari tilbagetrak sit kandidatur 20. april og shia-alliancen nominerede Nouri al-Maliki, viceformand for Dawa-partiet, som ny statsministerkandidat.[34] Maliki havde støtte fra de andre grupper i nationalforsamlingen.[35] Maliki blev valgt som statsminister, og hans regering afløste overgangsregeringen. Maliki blev taget i ed 20. maj 2006.

Øget sekteriske vold

En bilbombe efter detonationen i Bagdad, 2006

Efter valget var det klart at situationen var i færd med at ændre sig i Irak, oprørernes angreb havde flyttet sig fra besættelsesstyrkerne til kamp mellem forskellige irakiske etniske og religiøse grupper. Lighusene meldte om et stigende antal lig som bar tydelig præg af tortur og henrettelse. Dødspatruljer fra de forskellige grupperinger hærger om natten [36] . Ifølge amerikansk statistik blev der i marts 2006 fundet 1313 henrettede, otte gange flere end der blev dræbt af selvmordsbombere.

Ødelæggelsen af den shiamuslimske helligdom Al-Askari moskeen, eller Den Gyldne Moske i Samarra [37] i februar 2006, førte til en voldsbølge mod sunnier. [38] Situationen er stadig ustabil, specielt i Sunnitrekanten. Skulle urolighederne i de arabiske områder udarte sig til åben borgerkrig, er det ventet at den kurdiske region i nord vil erklære sig selvstændig.

I september 2006 rapporterede Washington Post at chefen for marinekorpsets styrker i Irak havde udarbejdet en hemmelig rapport der konkluderede at mulighederne for at sikre al-Anbar provinsen var små, pg at det amerikanske militær stort set ikke kunne gøre noget for at forbedre den politiske og sociale situation i provinsen.[39]

20. oktober 2006 annoncerede det amerikanske militær at det ikke var lykkedes at dæmme op for den sekteriske vold i Bagdad, og at militante shiamuslimer under Moqtada al-Sadr havde indtaget flere byer i det sydlige Irak.[40]

Bombningerne i Sadr City

Ved valget i USA 7. november 2006, kom George W. Bushs Republikanske Parti i mindretal både i repræsentanternes hus og senatet. En af årsagerne var formentlig den fejlslagne irakpolitik.

23. november fandt det mest dødbringende angreb siden starten af krigen sted. Ifølge Associated Press brugte sunnimuslimske militante fem selvmords-bilbomber og to mortergranater til at angribe bagdads shiamuslimske bydel, Sadr City, og dræbte mindst 215 og sårede 257. Shiamuslimske morterer svarede hurtigt igen, og affyrede 10 granater mod sunniernes vigtigste helligdom i Bagdad, Abu Hanifa moskeen. Otte andre granater slog ned nær en sunnimuslimsk organisations kontorer, og satte ild til huse i området. To andre morterangreb mod sunnimuslimske kvarterer dræbte ni og sårede 21.[41]

28. november blev en ny rapport fra det amerikanske marinekorps offentliggjort, der bekræftede konklusionerne i rapporten fra september, og fortalte at: "Amerikanske og irakiske tropper kan ikke længere besejre oprøret i al-Anbar militært, og næsten alle regeringsinstitutioner fra landsbyniveau til provinsniveau er smuldret eller er blevet korrumperet og infiltreret af Al-Qaeda i Irak."[42]

Baker-Hamilton kommissionens rapport

Skabelon:Uddybende3

6. december 2006 offentliggjorde Baker-Hamilton kommissionen sin rapport, der konkluderede at "situationen i Irak er alvorlig og forværres" og at "amerikanske styrker ser ud til at være fanget i en mission man ikke kan se enden på." Rapportens 79 anbefalinger inkluderede større diplomatiske indsatser over for Syrien og Iran, og en intensivering af indsatsen for at træne irakiske styrker. 18. december rapporterede Pentagon at der var gennemsnitlig 960 angreb på amerikanske styrker om ugen, det højeste tal siden man startede med at rapportere antallet af angreb i 2005.[43] 30. december 2006 blev Saddam Hussein hængt for forbrydelser mod menneskeheden.[44]

Flere amerikanske tropper

10. januar 2007 offentliggjorde George W. Bush i en tale at han havde bemyndiget en forøgelse af det amerikanske engagement i Irak med 21,500 flere tropper. Inkluderet i den nye strategi var et job-program til irakerne, flere byggeprojekter og 1,2 milliard dollars til disse projekter.[45] Da han blev spurgt hvorfor han troede at denne nye plan ville fungere svarede han: "Fordi det bliver den nødt til."[46]

Britisk og dansk tilbagetrækning

21. februar 2007 meddelte den britiske premierminister Tony Blair og den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, at de to lande vil mindske deres militære engagement i Irak. Danmark ville trække sine 450 soldater ud fra august 2007, og erstatte dem med fire observationshelikoptere med ca 50 mand.[47]. De britiske styrker skulle formindskes fra 7,100 til 5,500 over nogle måneder, og 500 mere skulle forlade landet i sommeren 2007.[48] 1. august 2007 blev de danske opgaver overdraget til britiske styrker, og de første danske soldater forlod Irak.[49] 5. august forlod de sidste danske landtropper landet, mens det 50 mand store helikopterkontingent skulle forblive i landet året ud.[13]

Døde og sårede

Amerikanske dræbte fragtes hjem
Fil:IraqiKilledApr2003ByMarinesDefendingBridge.jpg
Irakisk soldat dræbt under invasionen i 2003
Overslag over antal døde og skadede i irakkrigen siden marts 2003
Irakere Antallet af civile irakere dræbt i krigen er svært usikkert. Hjemmesiden Iraq Body Count oplyste i august 2007 at det officielt rapporterede antal dræbte civile var mellem 68,747 og 75,194. Andre kilder bedømmer at det er langt højere. Det anerkendte medicinske tidskrift The Lancet bedømte i 2006 antallet af dræbte irakere til at være mellem 392,979 og 942,636 dræbte.[50] The Lancets skøn er ikke kun for civile dræbt i kamphandlinger og vold, men inkluderer alle dødsfald der er forårsaget af øget lovløshed, forringet infrastruktur, dårligere sygehusvæsen etc. Tallet inkluderer døde blandt det irakiske militær og de irakiske oprørere.
Millitære fra USA 3,678 døde (8. august 2007), 24,314 skadet i kamp (3. februar 2007),[51] plus et ukendt antal som er blevet skadet udenfor kamphandlinger.
Millitære fra andre koaliationslande Storbritannien 165, Italien 33, Polen 21, Ukraine 18, Bulgarien 13, Spanien 11, Danmark 7, El Salvador 5, Slovakiet 4, Letland 3, Australien 2, Estland 2, Holland 2, Rumænien 2, Thailand 2, Ungarn 1, Kazakhstan 1, Fiji 1, Korea 1, Tjekkiet 1.[51]
Ikke-irakiske civile Ukendt, men mindst 398 kontraktører, 119 journalister[52] og 150 nødhjælpsarbejdere.[53]

Tallene er opdateret 8. august 2007.
Antal døde irakiske millitære dræbt i selve invasionen, eller modstandere dræbt i millitære aktioner efter april 2003 er ukendt.

Krigsforbrydelser

Den amerikanske soldat Charles Graner poserer med Manadel al-Jamadi's lig
Amerikansk mishandling af fange i Abu Ghraib fængslet
Vandtårn i Nasiriyah, som ikke kan bruges på grund af skader som følge af krigen.

Gennem hele irakkrigen har der været talrige brud på menneskerettighederne og krigens love fra alle parter i konflikten.

Anklager mod koalitionsstyrkerne om brud på krigens love:

Irakiske oprørere og militser har også begået talrige brud på menneskerettighederne:

  • Utallige terrordrab på civile
  • Angreb på dimplomater og diplomatiske faciliteter, blandt andet bombningen af FN's hovedkvarter i Bagdad i august 2003, der dræbte FN's irakrepræsentant og 21 andre FN folk,[66] halshugning af flere diplomater: to algierske,[67] en egyptisk[68] og fire russiske.[69]
  • Bombningen af den Gyldne Moske i Sammara, en af de største shiamuslimske helligdomme.
  • Drab på flere udenlandske arbejdere
  • Tortur og mord på medlemmer af den nye irakiske hær,[70]

Den nye irakiske regering er også blevet beskyldt for at forbryde sig mod menneskerettighederne:

  • Brugen af tortur blandt de irakiske sikkerhedsstyrker.[71]
  • Shiamuslimske dødspatruljer styret af indenrigsministeriet beskyldes for adskillige massakrer på sunnimuslimer.[72]

Finansielle udgifter

Pr. 31. marts 2006 er over $251 milliarder (cirka 1481 milliarder danske kroner) bevilget af den amerikanske kongres til Irakkrigen og krigen i Afghanistan. Ifølge forsvarsminister Søren Gade (V) har Danmarks deltagelse i krigen og den efterfølgende genopbygning kostet 2 milliarder kroner.[73]

Det er ikke kendt hvor mange penge der er blevet brugt af de andre medlemmer af koalitionen, specielt England, men USA's andel af omkostningerne regnes for at være langt den største.

Lige siden begyndelse af krigen har George W. Bush ikke inkluderet omkostningen af Irakkrigen og efterfølgende besættelse i det regulære forsvarsbudget. I stedet har han anmeldt nødbudget regninger til kongressen for at dække de estimerede omkostninger af Irakkrigen og besættelsen.

Irakiske

Omkostningerne for det irakiske folk inkluderer:

  • højt antal civile tab, måske helt op i mod 942.636 dræbte
  • 4,2 millioner irakere har status som flygtninge[74]
  • ødelæggelse af infrastruktur
  • tab af suverænitet til de irakiske naturressourcer, herunder olie[kilde mangler]
  • langtrækkende økonomiske effekter af instabilitet og det ikkefungerende samfund

De politiske konsekvenser af krigen

Den hurtige militære sejr under invasionen, styrkede de kredse i USA, som ønskede en langt hårdere kurs overfor det de kaldte slyngelstater. Men da koalitionen ikke har været i stand til at skabe fred i landet efter invasionen, er der fremsat kritik af manglen på en strategi for et sikkert Irak efter invasionsfasen. Flere koalitionslande har allerede trukket deres styrker ud af landet, og i USA er der et voksende krav om en tilbagetrækning.

Kritik af manglende strategi efter invasionen

Kritikere af Irakkrigen mener at USA's planlægning af en strategi for Irak efter invasionen var "håbløst utilstrækkelig."[75] Det er især blevet fremført at man var uforberedt på den omfattende plyndring og det voldelige oprør der fulgte umiddelbart efter invasionen. Kort efter invasionen erkendte daværende viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, en af de ledende planlæggere af krigen, at USA havde foretaget skøn i forbindelse med oprøret, der "viste sig at undervurdere problemet."[76]

USA's planer for genopbygningen af Irak er også blevet kritiseret hårdt. I en rapport fra februar 2006, skriver Stuart W. Bowen Jr., generalinspektør for den irakiske genopbygning, at: "Der var utilstrækkelig systematisk planlægning af organiseringen af menneskelig kapital i Irak før og efter de USA-ledede stabiliserings- og genopbygningsoperationer."[77]

Kritikerne har specielt anklaget Pentagon, der havde til opgave at planlægge genopbygningen af Irak, for stort set at have ignoreret et projekt til 5 millioner dollars, kaldet Iraks Fremtid, som det amerikanske udenrigsministerium havde udarbejdet i året før invasionen.[78]

Krav om tilbagetrækning af USA's tropper

I takt med at de civile og militære tabstal er vokset, har oprøret skiftet karakter til hvad mange kalder en borgerkrig, og Irak er fortsat politisk ustabilt. Mange politikere og borgere både i USA og i resten af verden er begyndt at kræve at USA trækker sine tropper ud af Irak. Ud over de menneskelige og økonomiske omkostninger argumenterer de for at USA's tilstedeværelse i landet afføder mere vold. De der støtter en tilbagetrækning mener også at en tilbagetrækning vil betyde at Iraks naboer bliver mere involveret i at stoppe urolighederne i landet. Debatten om tilbagetrækning har fået nogle kommentatorer til at sammenligne krigen med Vietnamkrigen.[79][80] I foråret 2007 viste meningsmålinger at et flertal af USA's befolkning støtter en tidsramme for tilbagetrækning fra Irak.[81] De fleste foretrækker at forlade landet gradvist over 12 måneder, og 60 procent svarer at USA har en moralsk forpligtelse over for det irakiske folk.[82]

Noter

  1. ^ Sectarian divisions change Baghdad’s image - MSNBC, 3. juli 2006
  2. ^ America confronts reality in Iraq - MSNBC, 19. august 2006
  3. ^ Annan: Life for Iraqis worse than with Saddam - MSNBC, 4. december 2006
  4. ^ Iraq War - Encyclopaedia Britannica - www.britannica.com
  5. ^ Rescue Operations in the Second Gulf War - Air & Space Power Journal, foråret 2005
  6. ^ President Bush Outlines Iraqi Threat
  7. ^ Deputy Secretary Wolfowitz Press Availability in Singapore - US Department of Defense
  8. ^ Wolfowitz: Iraq war was about oil - The Guardian
  9. ^ DoD News Briefing with Secretary Gates and Gen. Pace from Pentagon - US Department of Defense
  10. ^ Undeclared Civil War In Iraq
  11. ^ U.K. to begin Iraq withdrawal - Herald Tribune, 21. februar 2007
  12. ^ Danske soldater hjem fra Irak til august - Politiken, 21. februar 2007
  13. ^ a b Den danske styrke er ude af Irak - politiken.dk, 7. august 2007
  14. ^ Casualties in Iraq - Antiwar.com
  15. ^ Iraq Body Count
  16. ^ Iraqi death toll estimates go as high as 150,000 - Taipei Times, 11. november 2006
  17. ^ Rebuilding Americas Defenses - Strategy, Forces and Resources for a New Century, a Report of The Project for The New American Century, september 2000
  18. ^ The National Security Strategy of the United States of America
  19. ^ Comprehensive Report of the Special Advisor to the DCI on Iraq's WMD (Duelfer-rapporten - University of Michigan Library Documents Center
  20. ^ Deklassificeret rapport fra U.S. House of Representatives Permanent Select Committee of Intelligence
  21. ^ Wolfowitz: Iraq war was about oil - The Guardian, 4. juni 2003
  22. ^ London Guardian Pulls Article off Site, Kind of Retracts Another - The Memory Hole (http://www.thememoryhole.com)
  23. ^ U.S., Allies Dispute Annan on Iraq War - Washington Post - 17. september 2004
  24. ^ Iraq Rejects US Demand That Hussein Leave - Associated Press 18. marts 2003
  25. ^ Commander in Chief lands on USS Lincoln - CNN.com, 2. maj 2003
  26. ^ President Bush Announces Major Combat Operations in Iraq Have Ended - whitehouse.gov
  27. ^ Making Sense of Iraq's Vote - Time - 31. januar 2005
  28. ^ Abuse Of Iraqi POWs By GIs Probed - CBS News 28. april 2004
  29. ^ US troops kill 300 in Najaf raid - The Guardian 7. august 2004
  30. ^ Talks to Disarm Rebel Shiites Collapses in Iraq - New York Times - 1. september 2004
  31. ^ US troops enter Falluja as jets pound rebel-held city - The Guardian - 9. november 2004
  32. ^ [1]
  33. ^ Bush Opposes Premier, Shiites Report - Der Spiegel - 29. marts 2006
  34. ^ Viktig skritt mot ny regjering i Irak - DN.no 21. april 2006
  35. ^ Iraq parliament meets to vote on PM - Al Jazeera - 23. april 2006
  36. ^ Dødsskvadroner får herje fritt i Irak - Klassekampen - 4. april 2006
  37. ^ «Den gyldne moske» sprengt i Irak - DN.no - 22. februar 2006
  38. ^ Blodig hevn splitter Irak - Aftenposten - 24. februar 2006
  39. ^ Situation Called Dire in West Iraq
  40. ^ Shiite militia briefly seizes Iraqi city MSNBC.com, 20. oktober
  41. ^ Bombs, mortars in Shiite slum kill at least 161 - MSNBC.com, 23. november 2006
  42. ^ Anbar Picture Grows Clearer, and Bleaker - Washington Post, 28. november 2006
  43. ^ Attacks in Iraq at All-Time High, Pentagon Report Says - PBS.org, 19. december 2006
  44. ^ Saddam Hussein executed in Iraq - BBC NEWS - 30. december 2006
  45. ^ President's Address to the Nation - www.whitehouse.gov, 10. januar 2007
  46. ^ THE STRUGGLE FOR IRAQ; BUSH ADDING 20,000 U.S. TROOPS; SETS GOAL OF SECURING BAGHDAD - New York Times, 11. januar 2007
  47. ^ Danske soldater hjem fra Irak til august - Politiken, 21. februar 2007
  48. ^ Blair announces Iraq troops cut BBC NEWS, 21. februar 2007
  49. ^ Den danske Irak-mission er slut - Politiken.dk, 1. august 2007
  50. ^ "Mortality after the 2003 invasion of Iraq: a cross-sectional cluster sample survey" - The Lancet, 11. oktober 2006
  51. ^ a b U.S. & Coalition Casualties, Iraq - CNN.com
  52. ^ Iraq Casualty Count, Journalists
  53. ^ Iraq Casualty Count, Civilians
  54. ^ Iraq war illegal, says Annan - BBC, 16. september 2004
  55. ^ Abu Ghraib - mishandling af fanger - DR Nyheder Online, 11. januar 2005
  56. ^ White phosphorus: weapon on the edge - BBC News, 16. november 2005
  57. ^ U.S. military mourns 'tragic' Haditha deaths - CNN.com, 1. juni 2006
  58. ^ Iraqi police claim US troops executed family - The Guardian, 21. marts 2006
  59. ^ Amerikansk soldat dømt for mord på iraker - politiken.dk, 19. juli 2007
  60. ^ Sailor 'Shocked' by Killing of Iraqi - Historie fra Associated Press på sfgate.com, 7. oktober 2006
  61. ^ AP Lands Interview with Marine Convicted in Iraq Killing - Associated Press, 10. august 2007, på www.editorandpublisher.com]
  62. ^ Iraq rape soldier jailed for life - BBC News 16. november 2006
  63. ^ 'Wedding video' contradicts US denials - The Guardian, 24. maj 2004
  64. ^ Amnesty: Tortur mod Guantanamo-fanger - DR Nyheder Online, 11. januar 2006
  65. ^ Amnesty International om Guantanamo-fangelejren - www.amnesty.dk
  66. ^ Who Are the Iraq Insurgents? - PBS, 12. juni 2006
  67. ^ Kidnappers Kill Algerian Diplomats - Free Internet Press, 27. juli 2005
  68. ^ Captors kill Egypt envoy to Iraq - BBC NEWS, 8. juli 2005
  69. ^ Russian diplomat deaths confirmed - BBC NEWS, 26. juni 2006
  70. ^ Iraqis Found in Torture House Tell of Brutality of Insurgents - New York Times, 19. juni 2005
  71. ^ Iraq: Torture Continues at Hands of New Government - Human Rights Watch
  72. ^ Sunnis Accuse Iraqi Military of Kidnappings and Slayings - New York Times, 29. november 2005
  73. ^ Krig koster Danmark to mia. kr., Politiken.dk, 5. marts 2007
  74. ^ [2]
  75. ^ LANGEVIN ENDORSES DEMOCRATIC PLAN FOR REAL SECURITY - Repræsentanternes Hus, 29. marts 2006
  76. ^ Wolfowitz Concedes Iraq Errors - washingtonpost.com, 24. juli 2003
  77. ^ U.S. lacked plan for rebuilding Iraq, report says - The Washington Times, 28. februar 2006
  78. ^ Blind Into Baghdad - The Atlantic Monthly, januar/februar 2004
  79. ^ Why the U.S. must withdraw from Iraq - Information Clearing House, 28. oktober 2004
  80. ^ Withdraw From Iraq - CommonDreams.org, fra Boston Globe, 6. juni 2005
  81. ^ Solid Majority Favors Congressional Troop Deadline - Pew Research Center, 26. marts 2007
  82. ^ Public Agenda Confidence in U.S. Foreign Policy Index

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Irakkrigen&oldid=1580353"