Amt: Forskelle mellem versioner
Moeng (diskussion | bidrag) korrektion |
No edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Bemærk at [[Københavns Kommune]] og [[Frederiksberg Kommune]] af historiske årsager ikke har indgået i noget amt men i stedet har fungeret som både kommuner og amter. Denne særstatus bortfaldt ved [[Strukturreformen]]. |
Bemærk at [[Københavns Kommune]] og [[Frederiksberg Kommune]] af historiske årsager ikke har indgået i noget amt men i stedet har fungeret som både kommuner og amter. Denne særstatus bortfaldt ved [[Strukturreformen]]. |
||
Med udgangen af [[2006]] blev amterne afskaffet, og deres opgaver varetages nu af [[stat]]en, [[region]]erne og de nye [[kommune|storkommuner]]. |
|||
== Amtets opgaver == |
== Amtets opgaver == |
||
Versionen fra 10. sep. 2007, 12:02
Denne artikel omhandler amtskommuner. Opslagsordet har også en anden betydning, se Amt (flertydig).
Amt, amtskommune, er en betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau som er anvendt i Danmark indtil 2007, hvor amtsstrukturen blev afløst af en ny struktur baseret på en ofdeling af Danmark i 5 regioner. De nuværende norske fylker hed amter frem til 1919.
Den 19. februar 1662 blev det ved kongelig ordre bestemt, at de 49 danske (og de norske) len for eftertiden skulle hedde amter. Ved kongelig resolution den 4. september 1793 og bekendtgørelse den 21. juni 1794 blev en ny opdeling i 24 amter indført. Endelig blev de daværende 23 amter ved kommunalreformen den 1. april 1970 ændret til 14, og med sammenlægningen af Bornholms amt og kommuner den 1. januar 2003 de nuværende 13 amter. Ved Strukturreformen den 1. januar 2007 blev amterne erstattet af 5 regioner.
Bemærk at Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune af historiske årsager ikke har indgået i noget amt men i stedet har fungeret som både kommuner og amter. Denne særstatus bortfaldt ved Strukturreformen.
Med udgangen af 2006 blev amterne afskaffet, og deres opgaver varetages nu af staten, regionerne og de nye storkommuner.
Amtets opgaver
Amterne tog sig af de opgaver, der kræver et stort befolkningsunderlag. Amternes største og dyreste opgave var sygehusene. Amterne havde bl.a. ansvaret for:
- Hospitaler, Sygehuse og sygesikring
- Døgninstitutioner for børn, unge og handicappede
- Uddannelsesområdet. Gymnasier, HF, indvandrerundervisning osv.
- Miljøplanlægning
- Regionplanlægning
- Offentlig transport - ofte løses dette i kommunale fællesskaber med primærkommunerne.
I alle amter fandtes et statsligt tilsynsråd, der fører tilsyn med, at kommunernes beslutninger er lovlige og er klagemyndighed efter en række love.
Amtsråd
Amterne blev ledet af et folkevalgt amtsråd med en folkevalgt amtsborgmester i spidsen. Møderne i amtsrådet var åbne for offentligheden, dog kan dørene lukkes, hvis særlige forhold taler for det. Amtet er baseret på borgernes amtsskat og grundskyld (jordværdiskat) samt på forskellige statslige tilskudsordninger.
Amternes folketal 1. januar 2006
| Indbyggertal 1. januar 2006 | |||
|---|---|---|---|
| Amt | Indbyggere | Amt | Indbyggere |
| Københavns Amt | 618.529 | Sønderjyllands Amt | 252.433 |
| Frederiksborg Amt | 378.686 | Ribe Amt | 224.261 |
| Roskilde Amt | 241.523 | Vejle Amt | 360.921 |
| Vestsjællands Amt | 307.207 | Ringkøbing Amt | 275.065 |
| Storstrøms Amt | 262.781 | Århus Amt | 661.370 |
| Bornholms Regionskommune | 43.245 | Viborg Amt | 234.896 |
| Fyns Amt | 478.347 | Nordjyllands Amt | 495.090 |
| Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken | |||
Se også
Eksterne kilder/henvisninger
- Amternes administration 1660-1970
- Amtsinddelingen før 1970
- Kort over Danmarks amter fra 1793 til 1970
- Sogn, Herred, Amt, Slægt og Data-særnummer 1998, DIS-Danmark
- Portalen Amt-Herred-Sogn, indgange til oplysninger om sogne i Danmark
