Folketingsvalget 1988: Forskelle mellem versioner
Moeng (diskussion | bidrag) små korrektioner + link |
EPO (diskussion | bidrag) m linkret |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Forud var gået et kompliceret parlamentarisk forløb, der mundede ud i at statsminister [[Poul Schlüter]] fra Folketingets talerstol beskyldte [[Socialdemokratiet]]s formand [[Svend Auken]] for at have brudt en aftale om at sikre at dagsordenen ikke blev vedtaget, mens Svend Auken på sin side beskyldte Schlüter for at lyve. |
Forud var gået et kompliceret parlamentarisk forløb, der mundede ud i at statsminister [[Poul Schlüter]] fra Folketingets talerstol beskyldte [[Socialdemokratiet]]s formand [[Svend Auken]] for at have brudt en aftale om at sikre at dagsordenen ikke blev vedtaget, mens Svend Auken på sin side beskyldte Schlüter for at lyve. |
||
Valget kom til at forme sig som et opgør om den danske [[sikkerhedspolitik]] - især oppositionens såkaldte [[fodnotepolitik]], der gang på gang havde bragt regeringen i mindretal i sikkerhedspolitiske og [[NATO]]-relaterede spørgsmål. Derfor omtales valget ofte som "[[atomvalget]]". |
Valget kom til at forme sig som et opgør om den danske [[sikkerhedspolitik]] - især oppositionens såkaldte [[Fodnotepolitikken|fodnotepolitik]], der gang på gang havde bragt regeringen i mindretal i sikkerhedspolitiske og [[NATO]]-relaterede spørgsmål. Derfor omtales valget ofte som "[[atomvalget]]". |
||
Efter valget dannedes [[Regeringen Poul Schlüter III|KVR-regeringen]], hvor Schlüter - bl.a. for at bryde det sikkerhedspolitiske flertal uden om regeringen - droppede [[Centrum-Demokraterne]] og [[Kristeligt Folkeparti]] som regeringspartnere til fordel for [[Det Radikale Venstre]]. |
Efter valget dannedes [[Regeringen Poul Schlüter III|KVR-regeringen]], hvor Schlüter - bl.a. for at bryde det sikkerhedspolitiske flertal uden om regeringen - droppede [[Centrum-Demokraterne]] og [[Kristeligt Folkeparti]] som regeringspartnere til fordel for [[Det Radikale Venstre]]. |
||
Versionen fra 25. sep. 2007, 17:24
Folketingsvalg den 10. maj 1988 blev udskrevet 19. april 1988 af statsminister Poul Schlüter kun godt syv måneder efter det seneste valg.
Den direkte anledning til valget udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. Folketinget vedtog mod regeringens stemmer en dagsorden, der krævede at fremmede magters krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebar at atomvåben ikke måtte findes på dansk område.
Forud var gået et kompliceret parlamentarisk forløb, der mundede ud i at statsminister Poul Schlüter fra Folketingets talerstol beskyldte Socialdemokratiets formand Svend Auken for at have brudt en aftale om at sikre at dagsordenen ikke blev vedtaget, mens Svend Auken på sin side beskyldte Schlüter for at lyve.
Valget kom til at forme sig som et opgør om den danske sikkerhedspolitik - især oppositionens såkaldte fodnotepolitik, der gang på gang havde bragt regeringen i mindretal i sikkerhedspolitiske og NATO-relaterede spørgsmål. Derfor omtales valget ofte som "atomvalget".
Efter valget dannedes KVR-regeringen, hvor Schlüter - bl.a. for at bryde det sikkerhedspolitiske flertal uden om regeringen - droppede Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti som regeringspartnere til fordel for Det Radikale Venstre.
| Partier | Partileder | Stemmer | Pct. af stemmetal | Mandater | +/- | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Socialdemokratiet (A) | Svend Auken | 992.682 | 29,8 | 55 | +1 | |
| Det Konservative Folkeparti (C) | Poul Schlüter | 642.048 | 19,3 | 35 | -3 | |
| Socialistisk Folkeparti (F) | Gert Petersen | 433.261 | 13,0 | 24 | -3 | |
| Venstre (V) | Uffe Ellemann-Jensen | 394.190 | 11,8 | 22 | +3 | |
| Fremskridtspartiet (Z) | 298.132 | 9,0 | 16 | +7 | ||
| Det Radikale Venstre (B) | 185.707 | 5,6 | 10 | -1 | ||
| Centrum-Demokraterne (D) | 155.464 | 4,7 | 9 | – | ||
| Kristeligt Folkeparti (Q) | 68.047 | 2,0 | 4 | – | ||
| Fælles Kurs (P) | Preben Møller-Hansen | 62.263 | 1,9 | 0 | -4 | |
| De Grønne (G) | 44.960 | 1,4 | 0 | – | ||
| Danmarks Kommunistiske Parti (K) | Ole Sohn | 27.439 | 0,8 | 0 | – | |
| Venstresocialisterne (Y) | 20.303 | 0,6 | 0 | – | ||
| Valgdeltagelse | 85,7% | |||||
| Kilde | Folketinget.dk | |||||
(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.
| Forrige: Folketingsvalg 1987 |
Folketingsvalg | Følgende: Folketingsvalg 1990 |