Rjukan: Forskelle mellem versioner
Nico (diskussion | bidrag) fra norsk wikipedia |
Nico (diskussion | bidrag) m - rundt |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
==Historie== |
==Historie== |
||
Rjukan var tidligere et væsentligt industricenter i Telemarken, bygget op omkring |
Rjukan var tidligere et væsentligt industricenter i Telemarken, bygget op omkring [[Norsk Hydro]]s etablering af «Rjukan salpeterfabrikker» i begyndelsen af [[1900-tallet]]. Etableringen skete hovedsageligt på grund let adgang til elektricitet produceret ved regulering af elven [[Måna]] og dens hovedkilde [[Møsvatnet]]. |
||
I [[1934]] byggede Norsk Hydro verdens første kommercielle [[tungtvand]]sanlæg på [[Vemork]] ved Rjukan. Det var den senere nobelprisvinder [[Odd Hassel]] som fortalte Norsk Hydro at de faktisk produserede tungtvand. Anlægget ble drevet af tyskerne under [[2. verdenskrig]], og senere saboteret flere gange af de allierede. |
I [[1934]] byggede Norsk Hydro verdens første kommercielle [[tungtvand]]sanlæg på [[Vemork]] ved Rjukan. Det var den senere nobelprisvinder [[Odd Hassel]] som fortalte Norsk Hydro at de faktisk produserede tungtvand. Anlægget ble drevet af tyskerne under [[2. verdenskrig]], og senere saboteret flere gange af de allierede. |
||
Versionen fra 2. okt. 2007, 23:15
59°52′52″N 008°34′59″Ø / 59.88111°N 8.58306°Ø
Rjukan er hovedbyen og administrationscenteret i Tinn kommune i Telemarken fylke i Norge. Byen har 3.473 innbyggere (januar 2006), og ligger i Vestfjorddalen, midtvejs mellem Møsvatnet og Tinnsjå, og har sit navn efter Rjukanfossen («den rygende fos») vest for byen.
Historie
Rjukan var tidligere et væsentligt industricenter i Telemarken, bygget op omkring Norsk Hydros etablering af «Rjukan salpeterfabrikker» i begyndelsen af 1900-tallet. Etableringen skete hovedsageligt på grund let adgang til elektricitet produceret ved regulering af elven Måna og dens hovedkilde Møsvatnet.
I 1934 byggede Norsk Hydro verdens første kommercielle tungtvandsanlæg på Vemork ved Rjukan. Det var den senere nobelprisvinder Odd Hassel som fortalte Norsk Hydro at de faktisk produserede tungtvand. Anlægget ble drevet af tyskerne under 2. verdenskrig, og senere saboteret flere gange af de allierede.
I dag er anlægget på Vemork omdannet til Norsk Industriarbeidermuseum hvor man fortæller Rjukan og industriarbejderens historie, og krigs- og sabotagehistorien som er knyttet til stedet.
Efter 1960 blev det meste af salpeterproduktionen på Rjukan overført til Hydros fabriksanlæg på Herøya i Porsgrunn. Noget industri findes stadig i Rjukan, bl.a. eksportvirksomheden Scana Skarpenord.
I dag
Rjukan satser i dag i stor grad på turisme. Blandt attraktionene er skifaciliteter, fjeldvandring, historie, og isklatring. Rjukan bliver anset for en af de bedre destinationer i Europa for isklatring, med mange fosser og stabil is i en lang sesson.
De naturgivne forhold har gjort Rjukan til et attraktivt område for fritidsboliger. De mest kendte områder er Gaustablikk og Møsvatn
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |