Prædikat (tiltale): Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 9. okt. 2007, 03:04

Et prædikat betegner en formel, der traditionelt anvendes ved tiltale og omtale af personer af en vis rang, ofte mennesker af adelig eller fyrstelig byrd. En given rang svarer som regel til et bestemt prædikat, og man siger, at personen i kraft af sin rang er tillagt dette prædikat.

Eksempelvis vil personer, der ifølge rangfølgen er i første rangklasse, nr. 1, f.eks. ministre, således være tillagt prædikat af excellence og følgelig traditionelt skulle tiltales Deres excellence og omtales som hans/hendes excellence.

Prædikat, rang og titel

Der er en vis overensstemmelse mellem titler og prædikater, da fyrste- og visse adelstitler gerne medfører en rang, som er tillagt et vist prædikat. Begreberne "titel" og "prædikat" forveksles derfor jævnligt uden for faglige sammenhænge, men er trods en vis parallellitet klart forskellige.

En dansk regent vil således have titel af konge eller (regerende) dronning og have prædikat af majestæt. I omtale kan anvendes såvel titlen (kongen ankom til udstillingen) som prædikatet (hans majestæt ankom...) eller begge dele (hans majestæt kongen ankom...); i tiltale alene prædikatet (goddag, deres majestæt, men traditionelt ikke goddag, konge).

Danske eksempler

I Danmark anvendes officielt kun prædikaterne majestæt, kongelig højhed, højhed og excellence:

En mandlig regent, med titel af konge til Danmark, hans hustru, med titlen dronning af Danmark, eller en kvindelig regent, med titlen Danmarks dronning, har prædikat af majestæt. En regerende dronnings mand har derimod titel af prins(gemal) af Danmark og prædikat af kongelig højhed.
Regentens sønner (titel: (kron)prins til Danmark), døtre (prinsesse til Danmark) og svigerdøtre ((kron)prinsesse af Danmark) samt tronfølgerens ditto (og så fremdeles i ældste linje) har prædikat af kongelig højhed.
Regentens efterkommere (med hustruer) i yngre linjer, f.eks. yngre sønners børn, har prædikat af højhed.
Ikke-fyrstelige linjer af kongehuset, dvs. grever af Rosenborg og Danneskiold-Samsøe, er i første rangklasse nr. 1 og har derfor prædikat af excellence.
grevinden af Frederiksborg har samme rang og dermed prædikat af excellence.
Personer, der i kraft af et embede har samme rang, f.eks. ambassadører og ministre, har ligeledes prædikat af excellence (i sidstnævnte tilfælde sjældent anvendt).

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+Et '''prædikat''' betegner en formel, der traditionelt anvendes ved tiltale og omtale af personer af en vis [[rang]], ofte mennesker af [[adel]]ig eller [[fyrste]]lig byrd. En given rang svarer som regel til et bestemt prædikat, og man siger, at personen i kraft af sin rang er ''tillagt'' dette prædikat.
-[[Forkortelse]]n '''HKH''' er en kort form af ''hans/hendes kongelige højhed''.
+Eksempelvis vil personer, der ifølge [[rangfølge]]n er i første rangklasse, nr. 1, f.eks. ministre, således være tillagt prædikat af ''excellence'' og følgelig traditionelt skulle tiltales ''Deres excellence'' og omtales som ''hans/hendes excellence''.
-Titlen Hans Kongelige Højhed og Hendes Kongelige Højhed (H.K.H) benyttes af [[kronprins]]en og [[kronprinsesse]]n, [[monark]]ens øvrige børn og deres [[ægtefælle]]r samt af monarkens ægtefælle.
+===Prædikat, rang og titel===
-Andre medlemmer til [[kongehuset]] har titlen Hans Højhed / Hendes Højhed (H.H.) - bortset fra monarken, der tituleres Hans Majestæt / Hendes Majestæt.
+Der er en vis overensstemmelse mellem [[titel (person)|titler]] og prædikater, da fyrste- og visse adelstitler gerne medfører en rang, som er tillagt et vist prædikat. Begreberne "titel" og "prædikat" forveksles derfor jævnligt uden for faglige sammenhænge, men er trods en vis parallellitet klart forskellige.
+En dansk regent vil således have ''titel'' af ''konge'' eller (regerende) ''dronning'' og have ''prædikat'' af ''majestæt''. I omtale kan anvendes såvel titlen (''kongen ankom til udstillingen'') som prædikatet (''hans majestæt ankom...'') eller begge dele (''hans majestæt kongen ankom...''); i tiltale alene prædikatet (''goddag, deres majestæt'', men traditionelt ikke ''goddag, konge'').
-== Se også ==
-* [[Kongelige og fyrstelige titler]]
+===Danske eksempler===
-[[Kategori: Regenters titler|HKH]]
+I Danmark anvendes officielt kun prædikaterne ''majestæt'', ''kongelig højhed'', ''højhed'' og ''excellence'':
+*En mandlig regent, med titel af ''konge til Danmark'', hans hustru, med titlen ''dronning af Danmark'', eller en kvindelig regent, med titlen ''Danmarks dronning'', har prædikat af ''majestæt''. En regerende dronnings mand har derimod titel af ''prins(gemal) af Danmark'' og prædikat af ''kongelig højhed''.
-[[sv:HKH]]
+*Regentens sønner (titel: ''(kron)prins til Danmark''), døtre (''prinsesse til Danmark'') og svigerdøtre (''(kron)prinsesse af Danmark'') samt tronfølgerens ditto (og så fremdeles i ældste linje) har prædikat af ''kongelig højhed''.
+*Regentens efterkommere (med hustruer) i yngre linjer, f.eks. yngre sønners børn, har prædikat af ''højhed''.
+*Ikke-fyrstelige linjer af kongehuset, dvs. [[greve af Rosenborg|grever af Rosenborg]] og [[Danneskiold-Samsøe]], er i første rangklasse nr. 1 og har derfor prædikat af ''excellence''.
+*[[grevinde af Frederiksborg|grevinden af Frederiksborg]] har samme rang og dermed prædikat af ''excellence''.
+*Personer, der i kraft af et embede har samme rang, f.eks. ambassadører og ministre, har ligeledes prædikat af ''excellence'' (i sidstnævnte tilfælde sjældent anvendt).