USA's historie (1918-1945)

Denne artikel er en del af en serie om
USA's historie
Tidslinje og perioder Fremtil 1776 Før kolonitiden fremtil 1497 Kolonitiden 1497-1776 1776–1789     Amerikanske revolution 1765–1784     Konføderationsperioden 1783–1788 1789-1849     Føderalistisk æra 1788–1801     Jeffersonian æra 1801–1817     Æraen af gode følelser 1817–1825     Jacksoniansk æra 1825–1849 1849–1865     Amerikanske borgerkrig 1861–1865 1865–1918     Rekonstruktionstiden 1865–1877     Den forgyldte æra 1877–1895     Progressive æra 1896–1916 1918-1945     1. verdenskrig 1917–1919     De brølende 1920'ere 1920–1929     Den Store Depression 1929–1941     2. verdenskrig 1941–1945 1945-1964     Efterkrigstiden 1945–1964 1964-1980     Borgerrettighedsbevægelsen 1964–1980 1980-1991     Regan æra 1980–1991 1991–2008     Tiden efter Den Kolde Krig 1991–2008 2008–nu     Moderne æra 2008–nu
Emner Borgerrettighedsbevægelsen Uafhængighedserklæring
Krige Amerikanske uafhængighedskrig 1775–1783 1812-krigen 1812–1815 Texasrevolutionen 1835–1836 Mexicansk-amerikanske krig 1846–1848 Anden opiumskrig 1856–1859 Svinekrigen 1859 Amerikanske borgerkrig 1861-1865 Den spansk-amerikanske krig 1898 Filippinske-Amerikanske Krig 1899–1902 Bokseropstanden 1899–1901 USA's besættelse af Hait 1915–1934 1. verdenskrig 1917-1918 Intervention i russiske borgerkrig 1918–1920 2. verdenskrig 1941-1945 Koreakrigen 1950-1953 Vietnamkrigen 1955-1975 Borgerkrigen i Laos 1959–1975 Libanon-krisen 1958 Invasionen i Svinebugten 1961 Multinationale styrke i Libanon 1982–1984 Invasionen af Grenada 1983 Bombningen af Libyen 1986 USA's invasion af Panama 1989–1990 Golfkrigen 1990–1991 Krigen i Bosnien 1992–1995 Kosovokrigen 1998–1999 Krigen i Afghanistan 2001-2021 Irakkrigen 2003–2011 Operation Ocean Shield 2009–2016 Intervention i Libyen 2011 Intervention i syrisk borgerkrig 2014–nu
Se også Partier i USA Demokraterne Republikanerne

Denne artikel dækker USA's historie fra 1918 til 1945, 1. verdenskrig, Depressionen og 2. verdenskrig.

Overblik over perioden

Senatet ratificerede ikke Versailles traktaten som USA's allierede havde pålagt de besejrede Centralmagter; istedet underskrev USA separate fredsaftaler med Tyskland og dets allierede. Det amerikanske folk var desillusionerede over fredskonferencens fejlede forsøg på at indføre høje idealer, og valgte at handle uafhængigt af Europa i udenrigspolitiske spørgsmål. USA var meget aktiv på den internationale scene i 1920'erne, men dets afvisning af at deltage i Folkeforbundet gik forud for landets isolationisme i 1930'erne.

I 1920 blev fremstilling, salg, import og eksport af alkohol forbudt ved en tilføjelse til forfatningen. Spiritusforbuddet afskaffedes i 1933 ved endnu en ændring af forfatningen. Forbuddet anses for at have været en fiasko, hvor enderesultatet blev en stigning i den organiserede kriminalitet.

I 1920'erne oplevede De Forenede Stater en periode med øget velstand. Det gik godt inden for de fleste sektorer med undtagelse af landbruget, der led under, at boblen bestående af høje priser på landbrugsvarer og landbrugsjord sprang i 1920. Prisudviklingen var stabil og bruttonationalproduktet steg årligt med 3,2% fra 1918 til 1945. Lønningerne (efter inflation, arbejdsløshed og nedsat arbejdstid er indregnet) for alle ansatte fordobledes i samme periode.

Når 1918 sættes til indeks 100, steg indekset til 112 i 1923, 122 i 1929, men faldt til 81 i 1933 (lavpunktet) og steg siden til 116 i 1940 og 198 i 1945. Landområderne mistede indbyggere til fordel for de større bysamfund, hvortil afstanden mindskedes på grund af den stigende brug af automobiler. Samtidig skete der dramatiske forbedringer i bebyggelses- og byområderne. Konjunkturforbedringerne betød samtidig, at kredittagningen øgedes til et faretruende niveau, ikke mindst på aktiemarkedet, hvor kurserne pustedes op til usikre højder.

Krakket på Wall Street i 1929 og den derpå følgende depression førte til, at regeringen tog initiativ til at genstarte økonomien og hjælpe depressionens ofre. Genrejsningen var imidlertid særdeles langsom. Depressionen toppede i 1933, men økonomien forberedes kun ganske lidt i dette årti og forblev anstrengt indtil militæret øgede sit forbrug grundet krigsforberedelserne i tiden op til Anden Verdenskrig. Reallønnen oversteg ikke niveauet fra 1929 før end 1941.

I løbet af 1939 ebbede amerikanernens isolatoriske holdninger ud, men USA afstod fra at gå med i krigen i Europa. Man støttede dog Det Forenede Kongerige, Kina og Sovjetunionen med våben og forsyninger. Efter japanernes angreb på Pearl Harbor sluttede USA sig dog til De Allierede mod det imperialistiske Japan, det fascistiske Italien og Nazityskland - kendt som aksemagterne. Selv med amerikansk deltagelse tog det næsten fire år at besejre Nazityskland og Japan.