Evolutionisme

Evolutionisme (fra latin: evolutio, "udvikling", "opståen". Af evolvere, "rulle ud", "udvikle".) Den videnskabelige opfattelse var dominerende fra midten af 1800-tallet og helt op til 1920'erne. Evolutionismetanken er overført på samfund, kultur og religion. Evolutionisternes teori omhandlede, hvordan udviklingen er gået fra simple, primitive former til højere mere komplicerede former.

Inden for antropologi og religionsvidenskab kom evolutionismen til at spille en stor rolle i udviklingen af teorier om menneskets sociale og kulturelle udvikling. De store opdagelsesrejser i 1500-tallet gjorde, at europæerne begyndte at få et kendskab til en lang række fremmede kulturer og religioner, og med evolutionismen som baggrundsforståelse blev forskellene mellem kulturerne fortolket som en udviklingsmæssig (evolutionær) forskel. I den tidlige evolutionisme tog man indfødte folks enklere teknologi som tegn på, at de stadig befandt sig på udviklingens nederste trin. Udviklingen går fra simpel til kompleks - og vi er stadig under udvikling. Dette kan sammenlignes med Darwins ”Survival of the fittest” teori. Vi er stadig under udvikling og bliver stadig mere komplicerede. Den engelske antropolog Edward Burnett Tylor (1832 -1917) så denne udvikling som et universelt forløb fra de mest primitive kulturer over en række mellemstadier og frem til de komplekse kulturer, som udgør civilisationen. Derfor anså han det vestlige samfund for det evolutionære højdepunkt, mens andre kulturer stod under dette som mindre udviklede. Religion blev derved et produkt af intellektuelt arbejde.

I dag bruger man ikke længere evolutiismeteorien til forskning af samfund, kulturer og religion.