Retskrivningsreformen i 1948: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
JGC (diskussion | bidrag) aflinker latinske betegnelser (det er blot omdirigeringer), exit mådesudsagnsord |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Retskrivningsreformen var ganske kort og indeholdt kun fem [[paragraf]]fer, hvoraf de faglige var: |
Retskrivningsreformen var ganske kort og indeholdt kun fem [[paragraf]]fer, hvoraf de faglige var: |
||
# [[Navneord]] ( |
# [[Navneord]] (substantiver) blev ændret sådan, at alle [[egennavn]]e (proprier) skulle have stort begyndelsesbogstav, mens alle [[fællesnavn]]e (appellativer) skulle have lille begyndelsebogstav. |
||
# [[å (bogstav)|Bolle-å]] indførtes i alle nordiske [[ord]] inkl. [[egennavn]]e |
# [[å (bogstav)|Bolle-å]] indførtes i alle nordiske [[ord]] inkl. [[egennavn]]e bortset fra [[personnavn]]e. |
||
# [[ |
# [[Modalverber]]ne »Kunde«, »skulde« og »vilde« blev ændret til »kunne«, »skulle« og »ville«. |
||
Versionen fra 11. okt. 2007, 15:05
Retskrivningsreformen i 1948 var en gennemgribende reform af retskrivningsreglerne for dansk. Den blev vedtaget den 22. marts 1948 under navnet Bekendtgørelse om ændringer i retskrivningen. Initiativtageren var undervisningsminister Hartvig Frisch.
Retskrivningsreformen var ganske kort og indeholdt kun fem paragraffer, hvoraf de faglige var:
- Navneord (substantiver) blev ændret sådan, at alle egennavne (proprier) skulle have stort begyndelsesbogstav, mens alle fællesnavne (appellativer) skulle have lille begyndelsebogstav.
- Bolle-å indførtes i alle nordiske ord inkl. egennavne bortset fra personnavne.
- Modalverberne »Kunde«, »skulde« og »vilde« blev ændret til »kunne«, »skulle« og »ville«.
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |