Blokfløjte: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m layout
Linje 9: Linje 9:


Fløjten består oftest af et hovedstykke, en krop og en ende. Delene kan skilles ad.
Fløjten består oftest af et hovedstykke, en krop og en ende. Delene kan skilles ad.

Blokfløjter var gået helt af mode i klassikken og romantikken, men fik sin store renaissance som begynderinstrument i kølvandet på Carl Orffs (1895-1982) pædagogiske ideer. Det har på den ene side givet blokfløjten et ufortjent ry som et "legetøjsinstrument", på den anden side førte blokfløjtens renaissance også til at instrumentet fik mange dygtige udøvere og blev anerkendt på musikkonservatorierne. Blokfløjtens genopdagelse har sikkert også haft stor betydning for genopdagelsen af den tidlige musik generelt.



==Typer==
==Typer==
Linje 20: Linje 23:
*Kontrabas stemt i store C
*Kontrabas stemt i store C
*Subbas stemt i store F
*Subbas stemt i store F
I middelalderen lå den mest normale stemning omkring enstreget d altså i alt/tenorlejet, i barokken blev de mere gennemtrængende sopranblokfløjter dominerende, Vivaldi skrev endda koncerter for sopraninoblokfløjte


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 7. nov. 2007, 00:30

Blokfløjten er et træblæserinstrument og en fløjtetype. Der findes mange forskellige størrelser af blokfløjter som har forskellige rækkevidder. En person der spiller blokfløjte kaldes en blokfløjtenist.

Instrumentet spilles ved at blæse ind i hullet i toppen og dække et forskelligt antal huller for at få forskellige tonehøjder. Grebene er de samme for langt de fleste fløjter, men grundet forskellige traditioner har visse blokfløjter varierende greb. Den mest almindelige variation er (på sopranblokfløjten) tonen f.

Blokfløjten var især populær i barokken, hvor blandt andre Telemann, Vivaldi og Bach har skrevet musik for denne. I senere stilperioder har især tværfløjten taget over, idet der på den er muilhed for at spille blandt andet hurtigere og kraftigere.

Det er meget normalt for begyndere i den musiske verden at spille blokfløjte, da beherskelsen af instrumentet er forholdsvis enkel og danner basis for en række andre instrumenter.

Fløjten består oftest af et hovedstykke, en krop og en ende. Delene kan skilles ad.

Blokfløjter var gået helt af mode i klassikken og romantikken, men fik sin store renaissance som begynderinstrument i kølvandet på Carl Orffs (1895-1982) pædagogiske ideer. Det har på den ene side givet blokfløjten et ufortjent ry som et "legetøjsinstrument", på den anden side førte blokfløjtens renaissance også til at instrumentet fik mange dygtige udøvere og blev anerkendt på musikkonservatorierne. Blokfløjtens genopdagelse har sikkert også haft stor betydning for genopdagelsen af den tidlige musik generelt.


Typer

Blokfløjter findes i otte autoriserede størrelser:

  • Garklein stemt i trestreget c
  • Sopranino stemt i tostreget f
  • Sopran stemt i tostreget c
  • Alt stemt i enstreget f
  • Tenor stemt i enstreget c
  • Bas stemt i lille f
  • Kontrabas stemt i store C
  • Subbas stemt i store F

I middelalderen lå den mest normale stemning omkring enstreget d altså i alt/tenorlejet, i barokken blev de mere gennemtrængende sopranblokfløjter dominerende, Vivaldi skrev endda koncerter for sopraninoblokfløjte

Se også