Hollændervogn

Fil:Hollaendervogn Side View.png Hollændervogn på Nørrebro Runddel, 4. marts 2007, efter at Ungdomshuset er blevet ryddet)

Fil:Hollaendervogn front view.png Hollændervogn 2. marts 2007, med malingsrester efter nattens kampe.

Fil:Hollaendervogne.png Hollændervogne på Søllerødgade, 5. marts 2007, der blokerer adgangsvejen til Ungdomshuset.

En hollændervogn er en politi-indsatsvogn til at kontrollere store folkemængder ved uroligheder og gadekampe.

Vogntypen kaldes en hollændervogn, fordi dens opbygning og strategien bag anvendelsen er opfundet af det hollandske politi (Manschappenvoertuig Mobiele Eenheid). De første hollændervogne blev anskaffet i december 1997 og blev indkøbt som færdige enheder. Denne indkøbsmåde er benyttet siden, da det er langt billigere med serieproducerede enheder, end selv at ombygge dem i Danmark. Danmark har ni hollændervogne.

I forbindelse med rydningen af ungdomshuset i marts 2007 og de deraf forventede uroligheder, har politiet lånt 16 ekstra hollændervogne af det hollandske politi. De er udstyret med danske nummerplader, men er stadig markeret med det nederlandske POLITIE i stedet for POLITI.

Mange journalister benævner ukritisk alle større politibiler, indsat ved uroligheder, som hollændervogne.

Vognens opbygning

Det er en Mercedes-Benz Vario varevogn ombygget efter et koncept, hvor den er så robust og afvisende overfor kasteskyts som muligt. Den er beklædt med hård plast og kulfiber der er malet med brandhæmmende maling. Alle ruder er af panserglas og forruden er beklædt med et metalgitter. Vognen er desuden udstyret med run-flat dæk (en hård plastikkerne inden i dækket), så man kan køre videre med punkterede dæk. Udstødningsrøret er udformet, så fremmedlegemer ikke kan stoppe motoren.

De har også vægte i bunden, så de har et lavt tyngdepunkt. Dette gør det næsten umuligt for en menneskemængde at vælte dem. Tilsvarende vogne i udlandet har tåregasgranatkastere og vandkanoner monteret.

Historisk baggrund

Når politiet har skullet rydde gader i forbindelse med uroligheder, har den klassiske fremgangsmåde været at anvende politikæder der drev uromagere væk fra området. Med den stigende vold mod politiet i forbindelse med uroligheder og den stigende taktiske koordinering blandt urostiftere, opstod der flere og flere farlige situationer. Et eksempel er 18. maj-urolighederne i 1993 hvor politiet blev fanget i mellem flere hold aktivister og hvor det endte med at politiet affyrede 113 pistolskud.

Taktisk anvendelse

Vognen anvendes blandt andet på følgende måder:

• Rullende barrierer, hvor vognene kører ved siden af hinanden som de klassiske politi-kæder.
• Ved selektive anholdelser, hvor politi og uro-betjente uden for vognen udpeger særligt aktive elementer. Vognen kører herefter helt frem til personerne, betjente forlader kortvarigt vognen og anholder de udpegede. Derefter stiger politi og arrestanter ind i vognen, som derefter trækker sig tilbage.
• Som tilflugt og retræteenhed, hvor øvrigt politi er i knibe.
• Som forhindringsrydder, dog kun ved mindre forhindringer (f.eks. affaldscontainere) . Til større forhindringer råder politiet over en Uni-Mog specielt bygget til rydning af sådanne (f.eks. brændende biler).
• Til at beskytte politifolk til fods mod chaussésten, molotovcocktails o. lign.
• Som mobile forstærkningsenheder, der kan indsættes hurtigt ved behov og derefter flyttes til nye positioner._{ikke specielt for hollændervogne}
• Afskrækkende/provokerende: Ved situationer hvor politiet frygter ballade, benyttes vognene til at vise at man er forberedt.

Eksterne kilder/henvisninger

• Hollændervogn og molotovcocktail, Kristian Linnemann via Ekstra Bladet
• Bianchi, Fulvio: Internal Security and Riot Control Vehicles (I) og (II) in ISSN 0722-3226 Military Technology pp 67-70, Issue 3 og pp 52-56, Issue 4 begge 2003