Færøernes folkekirke: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 30. nov. 2007, 23:03

Færøernes folkekirke Fólkakirkjan blev grundlagt den 29. juli 2007, efter at den danske folkekirke overlod den til det færøske hjemmestyre. Før 2007 var Fólkakirkjan et selvstændigt stift under den danske folkekirke.

Den færøske folkekirke er som den danske en luthersk-evangelisk kirke, og ca. 85 % (40.000) af færingerne er medlemmer af den. I 2003 foretog Fólkakirkjan (74%) 170 vielser. Religionen er en vigtig del af det færøske samfund mere end i andre europæiske lande.

Færøernes kirkehistorie

Se også artiklen Færøernes historie

Efter at Færøerne blev kristnet i 999 af Sigmundur Brestisson, blev den katolske kirke blev etableret på øerne i 1035. I 1100 blev det færøske bispedømme med sæde i Kirkjubøur indrettet. Først hørte sædet under bispedømmet Bremen, men i 1104 overgik det til Lund, hvorfra det i 1152 gik videre til Nidaros i (Trondhjem). En af de mest kendte biskopper i den færøske historie var biskop Erland, der i år 1300 lod opføre Magnuskatedralen i Kirkjubøur, der også i nutiden er et af Færøernes betydeligste fortidsminder. Katedralen blev sandsynligvis aldrig færdigbygget, og i stedet for tjente St. Olav kirken i samme bygd som biskopsæde.

Fil:Kirkjubøur.3.jpg

Magnuskatedralen

Reformationen i 1538 betød ikke kun enden for det katolske bispedømme, men også indførelsen af dansk som amts og kirkesprog. Samtidig overgik den katolske kirkes jordbesiddelser (ca. 40 % af hele den opdyrkede jord) til kongen. Den såkaldte kongsjord tilhører i dag det færøske hjemmestyre, som forpagter jorden ud til landmændene. Fra 1539 til 1557 eksisterede det færøske evangelisk-lutherske bispedømme, men det kom derefter under bispeedømmet Bergen i Norge. I 1709 kom provstiet under bispedømmet Sjælland. I perioden fra 1720 til 1775 hørte det under Islands stift, og derefter igen til Sjælland indtil 1990.

I 1939 ændredes kirkesproget fra dansk til færøsk, og den færøske teolog Kristian Osvald Viderø færdiggjorde i 1961 arbejdet med at oversætte bibelen til færøsk, hvilket arbejde præsten Jacob Dahl havde påbegyndt i perioden 1921 til 1937.

I 1963 blev provsten på Færøerne forfremmet til stedfortrædende biskop. I 1977 blev den første kvinde præsteviet, og i 1990 fik Færøerne igen sit eget stift, hvorved Torshavn Kirke blev en domkirke og sæde for biskoppen.

Indtil 2007 betalte den danske stat årligt 13 mio. kroner til folkekirken på Færøerne. Efter folkekirkens overgivelse til det færøske hjemmestyre den 29. juli 2007 betales udgifterne af de færøske skatteborgere.

Struktur

Lagmanden (Jóannes Eidesgaard) er den færøske folkekirkes overhoved, og folkekirken hører under det færøske kulturministerium. Den nuværende kirkeminister er Jógvan á Lakjuni. Færøernes biskop var indtil 25. november 2007 Hans Jacob Joensen. D. 3. oktober 2007 blev den selvstændige færøske folkekirkes første biskop, Jógvan Fríðriksson, valgt.

Folkekirken er inddelt i seks regioner og 14 pastorater (prestagjøld) med 22 præster, som arbejder i 58 menigheder, der hver vælger deres eget menighedsråd. Da præsterne ikke om søndagen kan være i alle kirker forrettes en del gudstjenester af en lægmand, der læser op af den officielle prædikebog, som er skrevet af Jacob Dahl.

Den nationale vækkelse på Færøerne
Sigmundur Brestisson indfører 999 kristendommen
Gøtas nye kirke i Gøtugjógv
Porkeri Kirke

Eksterne henvisninger

Folkakirkjan.fo - Officiel hjemmeside (færøsk)]
Tjatsi.fo - Tusind års kristendom

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Image:Bour, Faroe Islands as seen from above.jpg|thumb|200px|[[Bøur]] Kirke]]
 [[Image:Saksun.6.jpg|thumb|200px|[[Saksun]] Kirke]]
-'''Færøernes folkekirke''' ''Fólkakirkjan''  blev grundlagt den 29 juli 2007 efter at den danske [[folkekirke]] overlod den til det færøske [[hjemmestyre]]. Før 2007 var  Fólkakirkjan et selvstændig Stift under den danske folkekirke.
+'''Færøernes folkekirke''' ''Fólkakirkjan''  blev grundlagt den 29. juli [[2007]], efter at den danske [[folkekirke]] overlod den til det færøske [[hjemmestyre]]. Før 2007 var Fólkakirkjan et selvstændigt [[stift]] under den danske [[folkekirken|folkekirke]].
-Folkekirken er [[Lutheranisme|lutteransk]], og ca 85 % (40.000) af færingerne er medlemmer af den færøske folkekirke. 2003 havde Folkekirken (74%) 170 [[vielse]]r. Religionen er mere end i andre europæiske lande en vigtig del af det færøske samfund.
+Den færøske folkekirke er som den danske en [[Lutheranisme|luthersk-evangelisk]] kirke, og ca. 85 % (40.000) af færingerne er medlemmer af den. I [[2003]] foretog Fólkakirkjan (74%) 170 [[vielse]]r. Religionen er en vigtig del af det færøske samfund mere end i andre europæiske lande.
 == Færøernes kirkehistorie ==
 * ''Se også artiklen [[Færøernes historie]]
-Efter [[Færøerne]]s kristianisering i [[999]] gennem [[Sigmundur Brestisson]] og etableringen af den katolske Kirke [[1035]]. [[1100]] blev det færøske bispedømme med sæde i [[Kirkjubøur]] indrettet. Først tilhørte det bispedømmet Bremen], og fra [[1104]] til [[Lund]], og efter 1152 til [[Nidaros]] ([[Trondheim]]). En af de mest kendte biskopper i den færøske historie var [[biskop]] Erland, der år 1300 byggede [[Magnuskatedralen]] i [[Kirkjubøur]], der også i nutiden er et af Færøernes betydeligste fortidsminder. Katedralen blev sandsynligvis aldrig færdigbygget, og i stedet for tjente St. Olav kirken i samme [[bygd]] som biskopsæde.
+Efter at [[Færøerne]] blev kristnet i [[999]] af [[Sigmundur Brestisson]], blev [[den katolske kirke]] blev etableret på øerne i [[1035]]. I [[1100]] blev det færøske [[bispedømme]] med sæde i [[Kirkjubøur]] indrettet. Først hørte sædet under bispedømmet Bremen, men i [[1104]] overgik det til [[Lund]], hvorfra det i [[1152]] gik videre til [[Nidaros]] i ([[Trondhjem]]). En af de mest kendte biskopper i den færøske historie var [[biskop]] [[Biskop Erland|Erland]], der i år [[1300]] lod opføre [[Magnuskatedralen]] i [[Kirkjubøur]], der også i nutiden er et af Færøernes betydeligste fortidsminder. Katedralen blev sandsynligvis aldrig færdigbygget, og i stedet for tjente St. Olav kirken i samme [[bygd]] som biskopsæde.
 [[Billede:Kirkjubøur.3.jpg|thumb|200px|Magnuskatedralen]]
-[[Reformation]]en [[1538]] betød ikke kun enden for det katolske bispedømme, men også indførelsen af [[dansk]] som amts og kirkesprog. Samtidig blev den katolske kirkes jordbesiddelser (ca. 40 % af hele den opdyrkede jord). Den såkaldte [[Kongsjord]]  tilhører i dag det færøske hjemmestyre som pagter jorden ud til landmændene. Fra 1539 til 1557 eksisterede det færøske evangeliske-lutherske bispedømme, men kom derefter under bispeedømmet Bergen i[[ Norge]]. 1709 kom provstiet under bispedømmet [[Sjælland]]. I Perioden fra 1720 til 1775 hørte det under [[Stift]] [[Island]], og derefter igen til Sjælland indtil 1990.
+[[Reformation]]en i [[1538]] betød ikke kun enden for det katolske bispedømme, men også indførelsen af [[dansk]] som amts og kirkesprog. Samtidig overgik den katolske kirkes jordbesiddelser (ca. 40 % af hele den opdyrkede jord) til [[kongen]]. Den såkaldte [[kongsjord]] tilhører i dag det færøske hjemmestyre, som forpagter jorden ud til landmændene. Fra 1539 til 1557 eksisterede det færøske evangelisk-lutherske bispedømme, men det kom derefter under bispeedømmet [[Bergen]] i [[Norge]]. I 1709 kom provstiet under bispedømmet [[Sjælland]]. I perioden fra [[1720]] til [[1775]] hørte det under [[Islands stift]], og derefter igen til Sjælland indtil 1990.
-blev det færøske kirkesprog indført og den færøske teolog [[Kristian Osvald Viderø]] færdiggjorde 1961, arbejdet med at oversætte [[bibel]]en til færøsk som præsten [[Jacob Dahl]] havde udført fra 1921 til 1937.
+I [[1939]] ændredes kirkesproget fra [[dansk (sprog)|dansk]] til [[færøsk (sprog)|færøsk]], og den færøske teolog [[Kristian Osvald Viderø]] færdiggjorde i 1961 arbejdet med at oversætte [[bibel]]en til færøsk, hvilket arbejde præsten [[Jacob Dahl]] havde påbegyndt i perioden 1921 til 1937.
-blev provsten på Færøerne forfremmet til stedfortrædende biskop. 1977 blev den første kvinde præsteviet, og 1990 fik Færøerne igen sit eget Stift og Torshavn Kirke blev en [[Domkirke]] og sæde for biskoppen.
+I [[1963]] blev provsten på Færøerne forfremmet til stedfortrædende biskop. I [[1977]] blev den første kvinde præsteviet, og i [[1990]] fik Færøerne igen sit eget stift, hvorved Torshavn Kirke blev en [[domkirke]] og sæde for biskoppen.
-Indtil 2007 betalte den danske stat årlig 13 mio. kroner til folkekirkrn på Færøerne. Efter folkekirkens overgivelse til det færøske hjemmestyre den 29. juli 2007 betales udgifterne af den færøske skatteborger.
+Indtil [[2007]] betalte den danske stat årligt 13 mio. kroner til folkekirken på Færøerne. Efter folkekirkens overgivelse til det færøske hjemmestyre den 29. juli 2007 betales udgifterne af de færøske skatteborgere.
 == Struktur ==
-[[Lagmand]]en ([[Jóannes Eidesgaard]]) er den færøske folkekirkes overhoved og folkekirken hører under det færøske kulturministerium. Den nuværende [[kirkeminister]] er Jógvan á Lakjuni. Færøernes biskop var indtil 25. november 2007 Hans Jacob Joensen. 3. oktober 2007 blev den selvstændige færøske folkekirkes første biskop [[Jógvan Fríðriksson]] valgt.
+[[Lagmand]]en ([[Jóannes Eidesgaard]]) er den færøske folkekirkes overhoved, og folkekirken hører under det færøske kulturministerium. Den nuværende [[kirkeminister]] er Jógvan á Lakjuni. Færøernes biskop var indtil 25. november 2007 Hans Jacob Joensen. D. 3. oktober 2007 blev den selvstændige færøske folkekirkes første biskop, [[Jógvan Fríðriksson]], valgt.
-Folkekirken er inddelt i seks regioner og 14 [[pastorat]]er (''prestagjøld'') med 22 præster som  arbejder i 58 [[menighed]]er, der hver vælger deres eget [[menighedsråd]]. Da præsterne ikke om søndagen kan være i alle kirker forrettes en del gudstjenester af en lægdmand, der læser op af den officielle prædikebog, skrevet af [[Jacob Dahl]].
+Folkekirken er inddelt i seks regioner og 14 [[pastorat]]er (''prestagjøld'') med 22 præster, som arbejder i 58 [[menighed]]er, der hver vælger deres eget [[menighedsråd]]. Da præsterne ikke om søndagen kan være i alle kirker forrettes en del gudstjenester af en lægmand, der læser op af den officielle prædikebog, som er skrevet af [[Jacob Dahl]].
 <gallery>
@@ Linje 30: / Linje 30: @@
 == Eksterne henvisninger ==
 *[http://www.folkakirkjan.fo Folkakirkjan.fo - Officiel hjemmeside] (færøsk)]
 *[http://www.tjatsi.fo/?side=f52bcc421ff19d900d86bd0ec7df36cd Tjatsi.fo - Tusind års kristendom]