Forskel mellem versioner af "Naturfredning i Danmark"

Spring til navigation Spring til søgning
988 bytes tilføjet ,  for 13 år siden
ingen redigeringsopsummering
I 1917 blev den første naturfredningslov vedtaget og det har siden været et centralt instrument i naturbeskyttelsen i Danmark. Allerede inden da blev et antal naturområder fredet ved lov. Det første område var [[Gammelmose (Vangede)|Gammelmosen]] ved [[Vangede]] som blev fredet i 1844 med det formål at kunne studere dannelsen af [[tørv]] (en vigtig naturresurse i samtiden) i en uforstyrret mose. I 1902 opkøbte staten [[Råbjerg Mile]] og i 1903 et område på 3000 [[Tønde land|tdr. land]] i [[Borris Sønderland]]. Initiativtager til fredningerne af [[Råbjerg Mile]] og [[Borris Hede]] udgik fra et i 1906 nedsat udvalg af tre foreninger, [[Dansk Botanisk Forening]], [[Dansk Naturhistorisk Forening]] og [[Dansk Geologisk Forening]]. På [[Bornholm]] var [[Foreningen Bornholm]] (stiftet 1906) aktiv i at sikre statens opkøb af arealer af væsentlig interesse for almenvellet, fx [[Hammershus]] slotsruin.
Med 1917-loven oprettedes [[Fredningsnævn]] i alle [[amt]]er, et [[Naturklagenævnet|Overfredningsnævn]] som ankeinstans, en ''taksationskommission'' til at beslutte omerstatningsstørrelse og et uvildigt ekspertorgan [[Naturfredningsrådet]].
Naturfredningsloven blev revideret i 1937, i alt væsentligt på initiativ af [[statsminister]] [[Thorvald Stauning]]. Nye elementer i naturbeskyttelsen var byggelinjer langs kysten og nær skove. Endvidere fastsattes offentlighedens adgang til skov og strand. Stauning overflyttede naturfredningsloven fra [[justitsministeriet]] til [[statsministeriet]].
Der kom nye revisioner i 1959, 1961 og 1969. Blandt andet kom der byggelinjer rundt om jordfaste fortidsminder som [[dysse]]r og [[gravhøj]]e. 1961 flyttedes naturfredningsloven til [[kulturministeriet]] og i 1973 til det nyoprettede [[miljøministeriet|miljøministerium]]. Der kom mindre revisioner til 1972 og 1975.
Med naturfredningsloven af 1978 blev søer, vandløb og [[mose]]r omfattet af en generel beskyttelse (§43), altså uden tinglysning på hvert eneste omfattede matrikelnummer. Denne beskyttelse blev udvidet i 1992-loven til at også at omfatte ferske [[eng]]e, [[strandeng]]e, [[hede]]r og [[overdrev]].
 
==Eksterne kilder / henvisninger==
Knuth-Winterfeldt, Henrik (1981) Naturfredning i Danmark. [[Danmarks Naturfredningsforening]]s Forlag. 80 s. ISBN 87-87030-20-9
* [http://www.dn.dk/sw92.asp Danmarks Naturfredningsforening]
* [http://www.skovognatur.dk/Emne/Naturbeskyttelse/Naturomraader/Fredning/ Skov og Naturstyrelsen om fredning]

Navigationsmenu