Emil Hartmann: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
m Gades svoger, ikke svigersøn.
Linje 3: Linje 3:
Emil Hartmann var søn af [[J.P.E. Hartmann]]. Han viste tidligt musikalske evner og begyndte at komponere allerede som lille dreng. Musikundervisning modtog han af sin far og sin svoger [[Niels W. Gade]].
Emil Hartmann var søn af [[J.P.E. Hartmann]]. Han viste tidligt musikalske evner og begyndte at komponere allerede som lille dreng. Musikundervisning modtog han af sin far og sin svoger [[Niels W. Gade]].
Han påbegyndte studier ved [[Københavns Universitet]], men sprang fra for at hellige sig et musikken. I 1858 udførte han sin første større opgave som komponist, da han sammen med [[August Winding]] fik til opgave at komponere musikken til Bournonvilles ballet ''[[Fjeldstuen]]''.
Han påbegyndte studier ved [[Københavns Universitet]], men sprang fra for at hellige sig et musikken. I 1858 udførte han sin første større opgave som komponist, da han sammen med [[August Winding]] fik til opgave at komponere musikken til Bournonvilles ballet ''[[Fjeldstuen]]''.
I 1859 modtog han et stipendium og rejste på studietur til Tyskland, hvor han især opholdt sig i [[Leipzig]]. Hjemvendt til Danmark fik han stilling som organist fra 1860. I Danmark havde han dog svært ved at komme ud af skyggen som sin fars søn og Gades svigersøn, og han delte fortsat sine aktiviteter mellem Danmark og Tyskland, hvortil han foretog hyppige koncertturneer og dirigerede egne værker. I 1873 trak han sig tilbage som organist for at hellige sig livet som komponist. I 1890-92 var han fast dirigent i [[Musikforeningen]].
I 1859 modtog han et stipendium og rejste på studietur til Tyskland, hvor han især opholdt sig i [[Leipzig]]. Hjemvendt til Danmark fik han stilling som organist fra 1860. I Danmark havde han dog svært ved at komme ud af skyggen som sin fars søn og Gades svoger, og han delte fortsat sine aktiviteter mellem Danmark og Tyskland, hvortil han foretog hyppige koncertturneer og dirigerede egne værker. I 1873 trak han sig tilbage som organist for at hellige sig livet som komponist. I 1890-92 var han fast dirigent i [[Musikforeningen]].


[[Kategori:Danske komponister|Hartmann, Emil]]
[[Kategori:Danske komponister|Hartmann, Emil]]

Versionen fra 23. dec. 2007, 08:15

Emil Hartmann (21. februar 1836 i København-18. juli 1898 i København) var en dansk komponist, organist og dirigent.

Emil Hartmann var søn af J.P.E. Hartmann. Han viste tidligt musikalske evner og begyndte at komponere allerede som lille dreng. Musikundervisning modtog han af sin far og sin svoger Niels W. Gade. Han påbegyndte studier ved Københavns Universitet, men sprang fra for at hellige sig et musikken. I 1858 udførte han sin første større opgave som komponist, da han sammen med August Winding fik til opgave at komponere musikken til Bournonvilles ballet Fjeldstuen. I 1859 modtog han et stipendium og rejste på studietur til Tyskland, hvor han især opholdt sig i Leipzig. Hjemvendt til Danmark fik han stilling som organist fra 1860. I Danmark havde han dog svært ved at komme ud af skyggen som sin fars søn og Gades svoger, og han delte fortsat sine aktiviteter mellem Danmark og Tyskland, hvortil han foretog hyppige koncertturneer og dirigerede egne værker. I 1873 trak han sig tilbage som organist for at hellige sig livet som komponist. I 1890-92 var han fast dirigent i Musikforeningen.