Brisant: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Højeksplosiv'''. At en brisantgranat er højeksplosiv tages nærmest som en selvfølge, og udtrykket bruges da også kun for at beskrive typen af [[granat]]. Der findes jo andre typer granater. Der er bl.a.
'''Højeksplosiv'''. At en brisantgranat er højeksplosiv tages nærmest som en selvfølge, og udtrykket bruges da også kun for at beskrive typen af [[granat]]. Der findes jo andre typer granater. Der er bl.a.
[[Panserbrydende granat|panserbrydende]] (der nødvendigvis ikke behøver at indeholde [[sprængstof]]) og [[røggranat]]er. Endelig kan granater anvendes som føringsmiddel for [[Kemiske våben|kemiske]] og [[Biologiske våben|biologiske]] [[kampstoffer]] samt [[kernevåben]].
[[Panserbrydende granat|panserbrydende]] (der ikke nødvendigvis behøver at indeholde [[sprængstof]]) og [[røggranat]]er. Endelig kan granater anvendes som føringsmiddel for [[Kemiske våben|kemiske]] og [[Biologiske våben|biologiske]] [[kampstoffer]] samt [[kernevåben]].


Endelig bruges betegnelsen i de mindre [[kaliber|kalibre]] for at fortælle at skarpet ([[projektil]]et) indeholder en sprængladning. Der findes f.eks. 20 [[Millimeter|mm]] [[ammunition]] med almindelig massivt projektil og 20 mm brisant, der virker ved sin sprængvirkning i anslaget mod målet, enten ved sprængstykkerne fra granatlegmet, trykvirkningen eller en kombination af disse to virkninger.
Endelig bruges betegnelsen i de mindre [[kaliber|kalibre]] for at fortælle at skarpet ([[projektil]]et) indeholder en sprængladning. Der findes f.eks. 20 [[Millimeter|mm]] [[ammunition]] med almindelig massivt projektil og 20 mm brisant, der virker ved sin sprængvirkning i anslaget mod målet, enten ved sprængstykkerne fra granatlegmet, trykvirkningen eller en kombination af disse to virkninger.

Versionen fra 23. dec. 2007, 18:32

Højeksplosiv. At en brisantgranat er højeksplosiv tages nærmest som en selvfølge, og udtrykket bruges da også kun for at beskrive typen af granat. Der findes jo andre typer granater. Der er bl.a. panserbrydende (der ikke nødvendigvis behøver at indeholde sprængstof) og røggranater. Endelig kan granater anvendes som føringsmiddel for kemiske og biologiske kampstoffer samt kernevåben.

Endelig bruges betegnelsen i de mindre kalibre for at fortælle at skarpet (projektilet) indeholder en sprængladning. Der findes f.eks. 20 mm ammunition med almindelig massivt projektil og 20 mm brisant, der virker ved sin sprængvirkning i anslaget mod målet, enten ved sprængstykkerne fra granatlegmet, trykvirkningen eller en kombination af disse to virkninger.

Brisante sprængstoffer detonerer med mere en 1000 m/s, hvilket f.eks. har betydning ved anvendelsen af detonerende tændsnor, som bruges til samtidig antændelse af flere sprængladninger.