Fri rigsstad: Forskelle mellem versioner
Amkaa (diskussion | bidrag) ny |
Amkaa (diskussion | bidrag) rigsumiddelbart |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
En '''fri rigsstad''' (tysk: ''Freie Reichsstadt'') var en by i det [[Tysk-romerske rige]], der hørte direkte under kejseren. |
En '''fri rigsstad''' (tysk: ''Freie Reichsstadt'') var en by i det [[Tysk-romerske rige]], der hørte direkte under kejseren. Dette betød, at sådanne bystater (i modsætning til fyrsternes byer) var ''rigsumiddelbare''. |
||
===Bystater=== |
===Bystater=== |
||
De tyske rigsstæder havde delvis [[suverænitet]] i 1648-1806 og i 1867-1919, mens de havde fuld suverænitet (indenfor det [[Tyske forbund]]) fra 1815 til 1866. |
De tyske rigsstæder havde delvis [[suverænitet]] i 1648-1806 og i 1867-1919, mens de havde fuld suverænitet (indenfor det [[Tyske forbund]]) fra 1815 til 1866. |
||
Rigsstæderne var [[republik]]ker, der som regel blev styret af velhavende borgere. |
|||
I dag er der tre bystater i Tyskland. Det er hovedstaden [[Berlin]] samt de tidligere frie rigsstæder [[Hamburg]] og [[Bremen]]. |
I dag er der tre bystater i Tyskland. Det er hovedstaden [[Berlin]] samt de tidligere frie rigsstæder [[Hamburg]] og [[Bremen]]. |
||
===Rigsdagen=== |
===Rigsdagen=== |
||
Frem til det tysk-romerske riges opløsning i 1806 valgte fristæderne borgerstandens repræsentanter |
Frem til det tysk-romerske riges opløsning i 1806 valgte fristæderne borgerstandens repræsentanter til den tyske trestandsrigsdag. (De to andre [[Stændermøde|stænder]] i rigsdagen var gejstligheden og den verdslige rigsadel (dvs. fyrsterne)). Fra 1648 var rigsdagen dog reelt underlagt fyrsternes kontrol. |
||
===Hanseforbundet=== |
===Hanseforbundet=== |
||
Linje 13: | Linje 15: | ||
===Fristæder i Tysklands nabolande=== |
===Fristæder i Tysklands nabolande=== |
||
Der var også ’’rigsstæder’’ udenfor Tyskland. Således var hansestaden [[Gdańsk|Danzig]] en fri rigsstad under polsk overhøjhed indtil 1793. Fra 1920 til 1939 var Danzig en fristad under [[Folkeforbundet]] og i toldunion med [[Polen]]. |
Der var også ’’rigsstæder’’ udenfor Tyskland. Således var hansestaden [[Gdańsk|Danzig]] en fri rigsstad under polsk overhøjhed indtil 1793. Fra 1920 til 1939 var Danzig en fristad under [[Folkeforbundet]], og byen var i toldunion med [[Polen]]. |
||
Fra 1815 tíl 1846 var den polske by [[Kraków]] en ''fristad'' (polsk: ''Wolne Miasto Kraków'') under opsyn af kejserne af Østrig og Rusland samt kongen af Preussen. Derefter kom Kraków direkte under [[Kejserriget Østrig]]. |
|||
I [[Kejserriget Østrig|Østrig]] var der |
I [[Kejserriget Østrig|Østrig]] var der ''rigsumiddelbare byer'' indtil 1918. Et eksempel er havnebyen [[Trieste]], der var en fri østrigsk rigsstad fra 1849 til 1918. Derefter blev byen [[Italien|italiensk]]. Trieste var en fristad under [[Forenede Nationer|FN]] fra 1947 til 1954. |
||
===Afviklingen af rigsstæderne=== |
===Afviklingen af rigsstæderne=== |
||
I 1521 var der 85 frie rigsstæder i Tyskland. I år 1800 var tallet faldet til 51. I 1803 mistede 45 af disse byer deres status som rigsstæder. |
I 1521 var der 85 frie rigsstæder i Tyskland. I år 1800 var tallet faldet til 51. I 1803 mistede 45 af disse byer deres status som rigsstæder. |
||
Senere er fire andre rigsstæder blevet indlemmet i større stater. I 1805 blev [[Augsburg]] en del af [[Bayern]]. Året |
Senere er fire andre rigsstæder blevet indlemmet i større stater. I 1805 blev [[Augsburg]] en del af [[Bayern]]. Året var det [[Nürnberg]]s tur til at blive bayersk. [[Frankfurt am Main]] blev indlemmet i [[Preussen]] i 1866, og i 1937 blev [[Lübeck]] også en preussisk by. |
||
I 1949 blev de to tilbageværende rigsstæder ([[Hamburg]] og [[Bremen]]) delstater i [[Forbundsrepublikken Tyskland]]. |
I 1949 blev de to tilbageværende rigsstæder ([[Hamburg]] og [[Bremen]]) delstater i [[Forbundsrepublikken Tyskland]]. |
Versionen fra 30. dec. 2007, 02:35
En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren. Dette betød, at sådanne bystater (i modsætning til fyrsternes byer) var rigsumiddelbare.
Bystater
De tyske rigsstæder havde delvis suverænitet i 1648-1806 og i 1867-1919, mens de havde fuld suverænitet (indenfor det Tyske forbund) fra 1815 til 1866.
Rigsstæderne var republikker, der som regel blev styret af velhavende borgere.
I dag er der tre bystater i Tyskland. Det er hovedstaden Berlin samt de tidligere frie rigsstæder Hamburg og Bremen.
Rigsdagen
Frem til det tysk-romerske riges opløsning i 1806 valgte fristæderne borgerstandens repræsentanter til den tyske trestandsrigsdag. (De to andre stænder i rigsdagen var gejstligheden og den verdslige rigsadel (dvs. fyrsterne)). Fra 1648 var rigsdagen dog reelt underlagt fyrsternes kontrol.
Hanseforbundet
Grupper af rigsstæder dannede forbund. Hanseforbundet er det mest kendte eksempel på dette. Det var dog ikke alle tyske rigsstæder, der var hansestæder. Til gengæld havde Hanseforbundet også medlemsbyer udenfor Tyskland.
Fristæder i Tysklands nabolande
Der var også ’’rigsstæder’’ udenfor Tyskland. Således var hansestaden Danzig en fri rigsstad under polsk overhøjhed indtil 1793. Fra 1920 til 1939 var Danzig en fristad under Folkeforbundet, og byen var i toldunion med Polen.
Fra 1815 tíl 1846 var den polske by Kraków en fristad (polsk: Wolne Miasto Kraków) under opsyn af kejserne af Østrig og Rusland samt kongen af Preussen. Derefter kom Kraków direkte under Kejserriget Østrig.
I Østrig var der rigsumiddelbare byer indtil 1918. Et eksempel er havnebyen Trieste, der var en fri østrigsk rigsstad fra 1849 til 1918. Derefter blev byen italiensk. Trieste var en fristad under FN fra 1947 til 1954.
Afviklingen af rigsstæderne
I 1521 var der 85 frie rigsstæder i Tyskland. I år 1800 var tallet faldet til 51. I 1803 mistede 45 af disse byer deres status som rigsstæder.
Senere er fire andre rigsstæder blevet indlemmet i større stater. I 1805 blev Augsburg en del af Bayern. Året var det Nürnbergs tur til at blive bayersk. Frankfurt am Main blev indlemmet i Preussen i 1866, og i 1937 blev Lübeck også en preussisk by.
I 1949 blev de to tilbageværende rigsstæder (Hamburg og Bremen) delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.