Kirkeret: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Zorrobot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: no:Kirkerett
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: sh:Kanonsko pravo
Linje 40: Linje 40:
[[pl:Prawo kanoniczne]]
[[pl:Prawo kanoniczne]]
[[pt:Direito canónico]]
[[pt:Direito canónico]]
[[sh:Kanonsko pravo]]
[[simple:Canon Law]]
[[simple:Canon Law]]
[[sk:Kánonické právo]]
[[sk:Kánonické právo]]

Versionen fra 1. jan. 2008, 16:07

Kirkeretten (eller kanonisk ret) er et retssystem indført af kirken.

Den katolske kirke kæmpede gennem hele middelalderen for at få godkendt, at den havde jurisdiktion over egne forhold. Det indebar oprettelsen af en særskilt dømmende magt, den kanoniske ret, der blev udviklet til et logisk og sammenhængende retssystem i løbet af det 11. århundrede.

Kirkeretten virkede i alle sager om kirkelige anliggender, herunder også moral og ægteskab. Kirkeretten stillede store krav til bevisførelsen, og førte ansvaret over på den enkelte i stedet for slægten.

De kirkelige retter blev ret meget brugt, fordi de lagde vægt på faktiske beviser i stedet for edsaflæggelse. De var også kendt for at være effektive i gældssager.

International kirkeret fik i 1234 sin officielle lovbog, Liber Extra, udstedt af pave Gregor IX (1227-41).

Den udøvende magt, iværksættelsen af straffeforanstaltninger osv. blev derimod på den verdslige magts hænder. Derfor var det kirkeretten, der pådømte sager om f.eks. præsters utugt, men det var lensherrens folk, der udførte straffen.

En del af kirkerettens bestemmelser vedrørende ægteskabelige forhold videreførtes efter reformationen i Tamperretten.
Jyske Lov var stærkt inspireret af Kirkeretten.

I vore dage findes der stadig kirkeret. Den katolske kirke har en større lovsamling, men også i Danmark er der kirkeret. Ikke som nøje afgrænsede lovtekster, men som akademisk disciplin indenfor retsvidenskaben, der beskæftiger sig med de særlige retsregler, der regulerer den danske folkekirkes interne retsforhold.