Ionbinding: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 3. jan. 2008, 21:47

En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.

I atomer er de elektroner der omkredser atomkernen ordnet i såkaldte skaller, der hver har plads til et bestemt antal elektroner. Da atomerne jf. oktetreglen "foretrækker" at have den yderste skal (der har indflydelse på atomets kemiske reaktionsevne) fyldt til det maksimale antal elektroner, ses det ofte at atomer (især af reaktionsivrige stoffer) optager eller afgiver elektroner for at opnå at den yderste (tilbageværende) skal indeholder det størst mulige antal elektroner. Derved bliver atomerne elektrisk ladede, dvs. ioner, og to sådanne ioner med elektrisk ladning af forskellige fortegn vil tiltrækkes af og knytte sig hinanden på grund af den elektriske tiltrækning mellem dem.

For eksempel er køkkensalt (natriumchlorid) en sammensætning af Na⁺- og Cl^--ioner i forholdet 1:1. Da det neutrale natrium atom har en elektron "i overskud" i forhold til oktetreglen, kan den "overskydende" elektron med fordel afgives til chlor atomet, som tilsvarende "mangler" en. En sådan kemisk forbindelse af ioner, bundet sammen af ionbindinger, kaldes for et salt.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 En '''ionbinding''' er en [[kemisk binding]] mellem [[ion (kemi)|ion]]er.
-I [[atom]]er er de [[elektron]]er der omkredser [[atomkerne]]n ordnet i såkaldte ''skaller'', der hver har plads til et bestemt antal elektroner. Da atomerne jfr. [[oktetreglen]] "foretrækker" at have den yderste skal (der har indflydelse på atomets kemiske reaktionsevne) fyldt til det maksimale antal elektroner, ses det ofte at atomer (især af reaktionsivrige stoffer) "snyder" ved at optage elektroner eller skille sig af med nogen af dem, for at opnå at den yderste (af de tilbageværende) skal indeholder det størst mulige elektroner. Derved bliver de til elektrisk ladede ioner, og to sådanne ioner med [[elektrisk ladning]] af forskellige fortegn vil tiltrækkes af og knytte sig hinanden på grund af den elektriske tiltrækning mellem dem.
+I [[atom]]er er de [[elektron]]er der omkredser [[atomkerne]]n ordnet i såkaldte ''skaller'', der hver har plads til et bestemt antal elektroner. Da atomerne jf. [[oktetreglen]] "foretrækker" at have den yderste skal (der har indflydelse på atomets kemiske reaktionsevne) fyldt til det maksimale antal elektroner, ses det ofte at atomer (især af reaktionsivrige stoffer) optager eller afgiver elektroner  for at opnå at den yderste (tilbageværende) skal indeholder det størst mulige antal elektroner. Derved bliver atomerne elektrisk ladede, dvs. ioner, og to sådanne ioner med [[elektrisk ladning]] af forskellige fortegn vil tiltrækkes af og knytte sig hinanden på grund af den elektriske tiltrækning mellem dem.
-For eksempel er køkkensalt ([[NaCl|natriumchlorid]]) en sammensætning af Na<sup>+</sup>- og Cl<sup>-</sup>-ioner i forholdet 1:1. Da det neutrale [[natrium]][[atom]] har en [[elektron]] "i overskud" i forhold til oktetreglen, kan den "overskydende" med fordel afgives til [[chlor]][[atom]]et, som tilsvarende "mangler" en. En sådan kemisk forbindelse af ioner, bundet sammen af ionbindinger, kaldes for et [[salt]].
+For eksempel er køkkensalt ([[NaCl|natriumchlorid]]) en sammensætning af Na<sup>+</sup>- og Cl<sup>-</sup>-ioner i forholdet 1:1. Da det neutrale [[natrium]][[atom]] har en [[elektron]] "i overskud" i forhold til oktetreglen, kan den "overskydende" elektron med fordel afgives til [[chlor]][[atom]]et, som tilsvarende "mangler" en. En sådan [[kemisk forbindelse]] af ioner, bundet sammen af ionbindinger, kaldes for et [[salt]].
 [[Kategori:Kemi]]