Jægergården: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Kulu (diskussion | bidrag)
m Ekstern henvisning
Kulu (diskussion | bidrag)
Foto af Jægergården
Linje 1: Linje 1:
'''Jægergården'''. En gård opført som skyttehus i [[1724]] under herregården [[Marselisborg]] i [[Århus]]. Flere ombygninger gennem årene. Nedrevet [[1910]].
'''Jægergården'''. En gård opført som skyttehus i [[1724]] under herregården [[Marselisborg]] i [[Århus]]. Flere ombygninger gennem årene. Nedrevet [[1910]].


Jægergården lå i den østlige ende af nuværende [[Jægergårdsgade]] (tidligere Jægergårdsvej), som har fået navn efter Jægergården.
[[Billede:jegergaarden_maleri.jpg|right|Maleri ca. 1910 af Jægergården]]Jægergården lå i den østlige ende af nuværende [[Jægergårdsgade]] (tidligere Jægergårdsvej), som har fået navn efter Jægergården.


I næsten 200 år førte Jægergården en omtumlet tilværelse.Den har blandt andet fungeret som skovriderbolig, traktørsted, værtshus, [[Kronprindsens Klub]] og funktionærbolig. I en kort periode midt i 1800-tallet blev den indrettet som [[kolera]]-lazaret, for derefter i flere år at være [[stiftamtmand]]sbolig og -kontor.
I næsten 200 år førte Jægergården en omtumlet tilværelse.Den har blandt andet fungeret som skovriderbolig, traktørsted, værtshus, [[Kronprindsens Klub]] og funktionærbolig. I en kort periode midt i 1800-tallet blev den indrettet som [[kolera]]-lazaret, for derefter i flere år at være [[stiftamtmand]]sbolig og -kontor.

Versionen fra 3. apr. 2005, 14:38

Jægergården. En gård opført som skyttehus i 1724 under herregården Marselisborg i Århus. Flere ombygninger gennem årene. Nedrevet 1910.

Maleri ca. 1910 af Jægergården
Maleri ca. 1910 af Jægergården

Jægergården lå i den østlige ende af nuværende Jægergårdsgade (tidligere Jægergårdsvej), som har fået navn efter Jægergården.

I næsten 200 år førte Jægergården en omtumlet tilværelse.Den har blandt andet fungeret som skovriderbolig, traktørsted, værtshus, Kronprindsens Klub og funktionærbolig. I en kort periode midt i 1800-tallet blev den indrettet som kolera-lazaret, for derefter i flere år at være stiftamtmandsbolig og -kontor.

Fra 1885 var den administrationsbygning for Danske Statsbaner (DSB), indtil den i 1910 blev nedrevet for at give plads til DSB's Centralværksteder.

I 2000 opførte Århus Kommune en ny administrationsbygning på samme grund som den den gamle gård havde ligget. Den har genantaget navnet Jægergården. Nuværende postadresse er: Værkmestergade 15, Århus C.

Ejere og beboere

Til Jægergården har været knyttet flere kendte ejere, beboere og navne, blandt andre: lensbaron F.S.C. Güldencrone, sagfører C.P.R. Ingerslev, stiftamtmændene Carl Gustav Rosenørn og Jens Andreas Graah, kammerherre Wichfeldt, købmanden Andreas Malling samt storkøbmanden og landstingsformanden Mads Pagh Bruun (der i Århus har lagt navn til M.P. Bruuns Gade og butikscentret Bruuns Galleri).


Eksterne henvisninger

  • Lundskovs netsted
  • Lundskov, Kurt (red), Kenn Tarbensen m.fl., Jægergården - fra landsted til byhus, Århus Kommune Magistratens 1. Afdeling, 2001
  • Århus Kommune Søg på 'jægergården'