Anne Gøye: Forskelle mellem versioner
Sommer (diskussion | bidrag) tilretninger |
Sommer (diskussion | bidrag) rettelser |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[image:Anne Gøye Henriksdatter.jpg|thumb|250px|right|Anne Gøye. Efter portræt på [[Frederiksborgmuseet]] ]] |
[[image:Anne Gøye Henriksdatter.jpg|thumb|250px|right|Anne Gøye. Efter portræt på [[Frederiksborgmuseet]] ]] |
||
'''Anne Gøye''' ([[18. december]] [[1609]] - [[9. januar]] [[1681]]) var en dansk adelsdame og bogsamler. Hun var datter af godsejer [[Henrik Gøye]] ([[1562]]-[[1611]]) til [[Turebyholm]] og [[Birgitte Brahe]] ([[1576]]-[[1619]]). |
|||
'''Anne Gøye''' ([[18. december]] [[1609]] - [[9. januar]] [[1681]]) var en dansk adelsdame og bogsamler. Hun var datter af godsejer [[Henrik Gøye]] ([[1562]]-[[1611]]) til [[Turebyholm]] og [[Birgitte Brahe]] ([[1576]]-[[1619]]). Hun mistede begge forældre tidligt, hvorfor hun sammen med sine søskende fik sin opvækst hos sin moster [[Sophie Axelsdatter Brahe|Sophie Brahe]] og dennes mand [[Holger Rosenkrantz (f. 1574)|Holger Rosenkrantz]] på [[Rosenholm Slot|Rosenholm]]. En bedre erstatning for hendes eget hjem end hos familien Rosenkrantz kunne vel næppe tænkes, og i sit lange liv mindedes Anne Gøye altid med største taknemmelighed de 8 år, som hun tilbragte her. I 1627 tog hun ophold hos sin bror [[Eskil Gøye]] til [[Brandholm]], men allerede året efter opfordrede hendes ynglingsbror, [[Falk Gøye]] til [[Hvidkilde]], hende til at flytte til hans hjem. Han var nygift med [[Karen Bille]], og parret ønskede at dele deres hjem med Anne. Falk Gøye døde 1653, men Anne forblev hos sin svigerinde. Under [[Karl Gustav-krigene|svenskekrigene]] opholdt de to sig hos Karens datter, [[Susanne Gøye]] og dennes mand [[Preben Brahe]] på [[Næsbyholm]]. |
|||
===Opvækst=== |
|||
| ⚫ | Efter fredslutningen 1660, hvor så meget havde forandret sig, besluttede Anne Gøye sig for første gang at danne sit eget hjem. Hun bosatte sig i [[Næstved]], men efter 13 år flyttede hun 1673 på stærk opfordring af [[Susanne Gøye]] og [[Preben Brahe]] til deres gård i [[Odense]], det senere [[Odense Adelige Frøkenkloster]]. Her var Anne Gøye nær ved brordatteren, da parret ejede det nærliggende [[Hvedholm]]. Under et ophold her døde hun 1681. Hendes lig blev ført til Gøyernes gravsted i [[Sorø Klosterkirke]]. |
||
Anne Gøye mistede begge forældre tidligt, hvorfor hun sammen med sine søskende fik sin opvækst hos sin moster [[Sophie Axelsdatter Brahe|Sophie Brahe]] og dennes mand [[Holger Rosenkrantz (f. 1574)|Holger Rosenkrantz]] på [[Rosenholm Slot|Rosenholm]]. En bedre erstatning for hendes eget hjem end hos familien Rosenkrantz kunne vel næppe tænkes, og i sit lange liv mindedes Anne Gøye altid med største taknemmelighed de 8 år, som hun tilbragte her. |
|||
===Familiemenneske=== |
|||
Jomfru A. G. er en smuk Type paa de Damer af den gamle Adel, som med sand Gudsfrygt forbandt litterær Dannelse; hendes hele Færd bar Præget af den Aand, der herskede paa Rosenholm, og hendes Liv, hedder det i Ludvig Stouds Ligtale, «haver været opfyldt med Dyd, Tugtighed, Ærbarhed og alle kristelige Gjerningers Øvelse af et godt Hjærte, som altid haver baaret gode Frugter, været et Spejl for sit Kjøn og et Exempel for alle Guds Børn». Hendes Midler satte hende i Stand til at øve Godgjørenhed efter en stor Maalestok; af sine Slægtninge var hun elsket saa vel som af de mange, der nøde godt af hendes Gavmildhed; hendes Hus var et Mønster paa et kristeligt Hus; Morgen og Aften holdt hun Andagt med sine Tjenestefolk og læste for dem i Bibelen eller andre Bøger. Igjennem en lang Aarrække havde hun samlet sig et Bibliothek af dansk Litteratur, især Opbyggelsesskrifter, hvortil der ikke fandtes Mage; denne Bogsamling kom Peder Syv til gode, medens han som Rektor levede i Næstved samtidig med A. G. I sine sidste Leveaar omgikkes hun med den Tanke at lade en Fortegnelse over den trykke, hvilket dog først blev udført længe efter hendes Død. For at Samlingen ikke skulde adsplittes, testamenterede hun den til sin Søsterdatter Karen Brahe (II, 593), i hvis Bibliothek den blev Hovedstammen. I det samme Værelse, der gjemmer denne litterære Skat, hænger hendes Portræt, der viser, hvor alvorlig og sat hun saa ud allerede i sit 38. Aar, da det blev malet. |
|||
| ⚫ | I 1627 tog hun ophold hos sin bror [[Eskil Gøye]] til [[Brandholm]], men allerede året efter opfordrede hendes ynglingsbror, [[Falk Gøye]] til [[Hvidkilde]], hende til at flytte til hans hjem. Han var nygift med [[Karen Bille]], og parret ønskede at dele deres hjem med Anne. Falk Gøye døde 1653, men Anne forblev hos sin svigerinde. Under [[Karl Gustav-krigene|svenskekrigene]] opholdt de to sig hos Karens datter, [[Susanne Gøye]] og dennes mand [[Preben Brahe]] på [[Næsbyholm]]. Efter fredslutningen 1660, hvor så meget havde forandret sig, besluttede Anne Gøye sig for første gang at danne sit eget hjem. Hun bosatte sig i [[Næstved]], men efter 13 år flyttede hun 1673 på stærk opfordring af [[Susanne Gøye]] og [[Preben Brahe]] til deres gård i [[Odense]], det senere [[Odense Adelige Frøkenkloster]]. Her var Anne Gøye nær ved brordatteren, da parret ejede det nærliggende [[Hvedholm]]. Under et ophold her døde hun 1681. Hendes lig blev ført til Gøyernes gravsted i [[Sorø Klosterkirke]]. |
||
===Karakteristik=== |
|||
Anne Gøye er et smukt eksempel på de damer af den gamle adel, der forbandt deres gudsfrygt forbandt litterær dannelse. Hun var livet i gennem præget af opvæksten på Rosenholm. , ; [[Ludvig Stoud]] sagde i sin ligtale over hende, at hun "''haver været opfyldt med dyd, tugtighed, ærbarhed og alle kristelige gerningers øvelse af et godt hjerte, som altid haver båret gode frugter, været et spejl for sit køn og et eksempel for alle Guds børn''". Hendes midler satte hende i stand til at udøve godgørenhed efter en stor målestok. Både slægtninge og de mange hun hjalp elskede hende højt. Hendes hjem var et mønster på et kristeligt hus med morgen- og aftenandagter for tjenestefolkene. |
|||
===Bogsamleren=== |
|||
Igennem en lang årrække havde hun samlet sig et bibliotek af dansk litteratur, især opbyggelsesskrifter, som ikke fandtes tilsvarende. Denne bogsamling kom [[Peder Syv]] til gode, medens han sad som rektor i [[Næstved]] samtidig med Anne Gøye. I sine sidste år udtrykte hun ønsket om at lade udarbejde en fortegnelse over samlingen. Dette arbejde blev dog først udført længe efter hendes død. For at biblioteket ikke skulle splittes ad, testamenterede hun det til sin søsterdatter [[Karen Brahe]], i hvis bibliotek Anne Gøyes samling blev hovedstammen. |
|||
* [http://runeberg.org/dbl/6/0057.html om Anne Gøye] i [[Dansk biografisk leksikon]] |
* [http://runeberg.org/dbl/6/0057.html om Anne Gøye] i [[Dansk biografisk leksikon]] |
||
Versionen fra 21. jan. 2008, 20:28
Anne Gøye (18. december 1609 - 9. januar 1681) var en dansk adelsdame og bogsamler. Hun var datter af godsejer Henrik Gøye (1562-1611) til Turebyholm og Birgitte Brahe (1576-1619).
Opvækst
Anne Gøye mistede begge forældre tidligt, hvorfor hun sammen med sine søskende fik sin opvækst hos sin moster Sophie Brahe og dennes mand Holger Rosenkrantz på Rosenholm. En bedre erstatning for hendes eget hjem end hos familien Rosenkrantz kunne vel næppe tænkes, og i sit lange liv mindedes Anne Gøye altid med største taknemmelighed de 8 år, som hun tilbragte her.
Familiemenneske
I 1627 tog hun ophold hos sin bror Eskil Gøye til Brandholm, men allerede året efter opfordrede hendes ynglingsbror, Falk Gøye til Hvidkilde, hende til at flytte til hans hjem. Han var nygift med Karen Bille, og parret ønskede at dele deres hjem med Anne. Falk Gøye døde 1653, men Anne forblev hos sin svigerinde. Under svenskekrigene opholdt de to sig hos Karens datter, Susanne Gøye og dennes mand Preben Brahe på Næsbyholm. Efter fredslutningen 1660, hvor så meget havde forandret sig, besluttede Anne Gøye sig for første gang at danne sit eget hjem. Hun bosatte sig i Næstved, men efter 13 år flyttede hun 1673 på stærk opfordring af Susanne Gøye og Preben Brahe til deres gård i Odense, det senere Odense Adelige Frøkenkloster. Her var Anne Gøye nær ved brordatteren, da parret ejede det nærliggende Hvedholm. Under et ophold her døde hun 1681. Hendes lig blev ført til Gøyernes gravsted i Sorø Klosterkirke.
Karakteristik
Anne Gøye er et smukt eksempel på de damer af den gamle adel, der forbandt deres gudsfrygt forbandt litterær dannelse. Hun var livet i gennem præget af opvæksten på Rosenholm. , ; Ludvig Stoud sagde i sin ligtale over hende, at hun "haver været opfyldt med dyd, tugtighed, ærbarhed og alle kristelige gerningers øvelse af et godt hjerte, som altid haver båret gode frugter, været et spejl for sit køn og et eksempel for alle Guds børn". Hendes midler satte hende i stand til at udøve godgørenhed efter en stor målestok. Både slægtninge og de mange hun hjalp elskede hende højt. Hendes hjem var et mønster på et kristeligt hus med morgen- og aftenandagter for tjenestefolkene.
Bogsamleren
Igennem en lang årrække havde hun samlet sig et bibliotek af dansk litteratur, især opbyggelsesskrifter, som ikke fandtes tilsvarende. Denne bogsamling kom Peder Syv til gode, medens han sad som rektor i Næstved samtidig med Anne Gøye. I sine sidste år udtrykte hun ønsket om at lade udarbejde en fortegnelse over samlingen. Dette arbejde blev dog først udført længe efter hendes død. For at biblioteket ikke skulle splittes ad, testamenterede hun det til sin søsterdatter Karen Brahe, i hvis bibliotek Anne Gøyes samling blev hovedstammen.