Håndbold: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Kornum (diskussion | bidrag)
m →‎Regler: Stavefejl
Kornum (diskussion | bidrag)
Linje 23: Linje 23:
Hvis en spiller slår eller spytter på en modspiller bliver spilleren bortvist, denne straf medfører at
Hvis en spiller slår eller spytter på en modspiller bliver spilleren bortvist, denne straf medfører at
spilleren ikke mere kan deltage i kampen og der må IKKE indsættes en ny spiller istedet for. Holdet
spilleren ikke mere kan deltage i kampen og der må IKKE indsættes en ny spiller istedet for. Holdet
må således fuldføre kampen i med en spiller mindre på banen.
må således fuldføre kampen med en spiller mindre på banen.


==Historie==
==Historie==

Versionen fra 27. jan. 2008, 21:45

En typisk scene under en håndboldkamp

Håndbold er en holdsport, hvor to hold på syv spillere (6 markspillere og en målmand) prøver at score ved at kaste bolden i modstandernes mål. Sporten spilles på en 20×40 meter stor bane med et mål på 3×2 meter i hver ende. En kamp varer 2×30 minutter (dog spiller de yngste alderstrin i kortere tid). Det hold, som i løbet af kampen har scoret flest gange i modstandernes mål, har vundet.

De 7 spillere får inden de kommer på banen tildelt en plads som målmand, back, fløj, playmaker eller streg. Målmandens opgave er at beskytte målet, og målmanden er den eneste, der må røre bolden med fødderne, dette dog kun i målfeltet. De 6 markspilleres opgave er at forsvare holdets mål og score i modstandernes mål. Som markspiller skal man mestre forskellige forsvars- og angrebssystemer. Flere systemer giver et mere varieret og uforudsigeligt spil, og det er sværere for modstanderen at kæmpe mod.

Den vigtigste "rekvisit" næst efter håndbolden er harpiks. Det bruges til at gøre bolden klistret, så den er nemmere at holde fast på (dette bruges dog ikke på de yngste alderstrin).

Regler

Målene for en håndboldbane

Den vigtigste regel i håndbold er, at bolden ikke må berører foden. Ellers dømmes der frikast til det andet hold. Hvis bolden ryger ud af banen, får det hold der ikke rørte bolden sidst, bolden. Desuden kan der dømmes passivt spil hvis en spiller forholder sig passivt med bolden i sin varetægt for længe. Desuden må spillerene kun tage 3 skridt, med bolden i hånden.

Ved hvert mål er der et målfelt. I dette felt må kun den forsvarende målmand stå. Befinder en angrebsspiller sig i feltet, med bolden i hånden, overgår bolden til modstanderen og målmanden kaster den fra målfeltet videre til en markspiller.

I siden af banen er der et udskifterfelt. Spillere der skal skiftets ud og spillere der skal på banen skal blive inden for dette felt når de krydser banens linje. Den spiller der skal skiftes ind må ikke løbe på banen før, at den spiller der skal ud, står med begge fødder uden for banen. ellers er der en udvisning til indskiftningsspilleren. Hvis bolden rammer taget eller en anden fastgjort genstand over spillefladen gives bolden til det hold der ikke har rørt bolden sidst og "frikastet" tages i målfeltet af målmanden. Hvis der undervejs i et angreb foretages uretmæssige ting af det forsvarende hold og det vel at mærke er inden for 3-meter feltet gives der 3-meter, altså en slags frikast.

En udvisning er på to minutter. Tre af disse fører til et rødt kort. Spilleren kan ikke deltage mere i kampen og der går to minutter før en anden spiller må sættes ind. Der gives desuden gule kort. Når en spiller har to gule kort giver det en udvisning.

Hvis en spiller angriber en modspiller på en sådan måde at der er fare for modspillerens helbred bliver spilleren diskvalificeret (rødt kort). Spilleren kan ikke deltage i resten af kampen, men må erstattes af en anden spiller efter 2 min.

Hvis en spiller slår eller spytter på en modspiller bliver spilleren bortvist, denne straf medfører at spilleren ikke mere kan deltage i kampen og der må IKKE indsættes en ny spiller istedet for. Holdet må således fuldføre kampen med en spiller mindre på banen.

Historie

Normalt tillægges lærer og oberstløjtnant Holger Nielsen fra Ordrup ved København æren for opfindelsen af håndbold. I hvert fald var det ham, der som den første i 1906 kunne udgive et regelsæt for håndbold, ligesom det i øvrigt var ham, der i 1932 opfandt den verdensberømte Holger Nielsen-metode til kunstigt åndedræt. Nielsen var på mange måder en alsidig mand. Ved de første olympiske lege i 1896 blev han en af de danske helte, da han vandt sølv i sabelfægtning og bronze i pistolskydning. Den initiativrige og fremsynede Holger Nielsen var lærer på Ordrup latin- og Realskole, og i 1898 tilrettelagde han for eleverne: ”… et Spil med hænderne, Haandbold, som kunde spilles på en mindre Plads, f. Eks. I en Skolegaard.”

Men allerede året før havde en anden lærer i Nyborg spillet håndbold med sine elever. Rasmus Nicolaj Ernst var 24 år gammel, og var næsten nyansat på Borger- og Kommuneskolen i Nyborg, da han i 1897 begyndte at spille et helt nyt spil med sine elever. Han kaldte det håndbold. To forskellige steder i landet og næsten samtidig blev spillet født, og der skulle ikke gå længe, før de to pionerer mødte hinanden. I 1905 flyttede Ernst nemlig til sundbyen Helsingør, hvor han fik ansættelse på Helsingør Højere Almenskole. Med det samme tog han fat på håndbolden på den nye skole, og lagde dermed grunden til den senere så berømmede håndboldkultur i Helsingør.

De to håndboldpionerer boede nu tæt på hinanden i det nordsjællandske, og det var derfor helt naturligt, at de to skoler skulle mødes i den første registrerede håndboldkamp. Den fandt sted i 1907 i Helsingør, og kampen blev et godt eksempel på, at der endnu ikke var helt klarhed om reglerne. Rasmus Nicolai Ernst skrev om kampen i sin dagbog: ”I 1907 modtog Skolen en udfordring fra Ordrup til en Haandboldkamp. Helsingør og Ordrup var vist paa det Tidspunkt de eneste Skoler, der spillede Haandbold. Holger Nielsen, Ordrup, havde lavet nogle regler, som vi her ved Skolen ikke kendte, vi spillede efter Regler, som jeg havde lavet i Nyborg allerede 1897-98. Kampen blev et frygteligt Nederlagt for Helsingør 21-0”. (Her citeret fra Thomas Ladegaard: "Bolsjedrenge og jernhårde ladies".)

Det var dog især i Tyskland at spillet blev udformet som et turnerings- og udendørsspil. Det første VM for herrer blev afholdt i Berlin i 1938. Spillet blev introduceret på det olympiske program i 1936, dog som et udendørs spil (markhåndbold med 11 spillere) og ikke som det i dag udbredte indendørs spil med 7 spillere. Senere i 50'erne indførtes 2-dommersystemet, som også benyttes i dag. Det var højskolelærer Hans-Jørgen Nielsen fra Sønderborg Idrætshøjskole, som fik den gode idé. Håndbold kom på det olympiske program i 1972. Damernes turnering kom på programmet i 1976 ved OL i Montreal. Første gang det danske damelandshold var med til OL var i 1996 i Atlanta, hvor holdet vandt guld. I 2000 og 2004 vandt holdet også guld. Danmark er det eneste hold der har vundet OL-guld tre gange i træk i Damehåndbold.

Håndbold er en af de mest udbredte sportsgrene i Danmark, kun overgået af fodbold og badminton. Dansk Håndbold Forbund har 146.173 medlemmer (2003), både aktive og passive i 988 foreninger.

Personligheder

Dansk håndbold har altid været præget af store personligheder. På kvindensiden har specielt Tonje Kjærgaard, Anja Andersen og Camilla Andersen vist sig som helt enestående i tiden under Ulrik Wilbek. Hos herrerne er det særlig de venstrehåndede profiler fra henholdsvis 50'erne og 60'erne Mogens Olsen og Jørgen Petersen, der skiller sig ud.

Men også i de senere år har markante personligheder som Joachim Boldsen, Lars Christiansen, Kasper Hvidt og Lars Jørgensen henrykket nationen med de nervepirrende kampe ved VM i Tyskland.

Også på trænersiden har dansk håndbold markeret sig. Hans Jensen, Leif Mikkelsen, Jan Pytlick og Ulrik Wilbek har alle sat deres markante aftryk på sportens udvikling.

Turneringer herrer

Turneringer kvinder

Eksterne henvisninger

Minibussens destination Sportsgrene

Basketball | Håndbold | Squash



SportSpire
Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.