Srebrenica: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: tr:Srebrenica
m robot Ændrer: tr:Srebrenitza
Linje 57: Linje 57:
[[sr:Сребреница]]
[[sr:Сребреница]]
[[sv:Srebrenica]]
[[sv:Srebrenica]]
[[tr:Srebrenica]]
[[tr:Srebrenitza]]
[[zh:斯雷布雷尼察]]
[[zh:斯雷布雷尼察]]

Versionen fra 23. feb. 2008, 10:27

Srebrenica (på serbisk kyrillisk: Сребреница) er en by i den østlige del af Bosnien og Hercegovina i Republika Srpska. Det er en lille bjergby, og dets hovederhverv er saltminer og et nærliggende kursted.

Selve byen Srebrenica havde 5.746 indbyggere, 1991: 3,673 bosniere (63.92%), 1,632 serber (28.40%), 328 jugoslaver (5.70%), 34 kroater (0.59%), 79 "andre" (1.37%).

I 1991 boede der 36,666 mennesker i byområdet omkring Srebrenica: 27,572 bosniere (75.19%), 8,315 serbere (22.67%), 380 jugoslaver (1.03%), 38 kroater (0.10%) og 361 "andre" (0.98%).

I 1981 boede der 36,292 mennesker i byområdet omkring Srebrenica: 24,930 bosniere (68.69%), 10,294 serbere (28.36%), 602 jugoslaver (1.65%), 80 kroater (0.22%) og 386 "andre" (1.06%).

I 1971 boede der 33,357 mennesker i byområdet omkring Srebrenica: 20,968 bosniere (62.85%), 11,918 serbere (35.72%), 121 jugoslaver (0.36%), 109 kroater (0.32%) og 241 "andre" (0.72%).

Srebrenica-massakren

Hovedartikel: Srebrenica-massakren.

Før 1992 var der en metalfabrik i byen, og bly-, zink- og guldminer i nærheden. Navnet på byen betyder sølvmine på serbisk.

Under krigen i Bosnien (1992-1995), blev den en bosnisk enklave omringet af bosniske serbere. Det var erklæret "sikkert område" beskyttet af hollandske FN-styrker: UNPROFOR. I juli 1995 blev byen, som en reaktion på Naser Oric's aktioner mod serbiske landbyer omkring Srebrenica, besat af den bosnisk-serbiske hær, der deporterede store dele af befolkningen. Uden for byen begik den samme hær en massakre på tusindvis af bosniske drenge og mænd, hvis lige ikke er set siden 2. verdenskrig. De ansvarlige politiske og militære ledere er endnu ikke draget til ansvar.

Byen indeholder nu en krigskirkegård, der blev indviet af tidligere Præsident Bill Clinton i 2003.

Den 11. juli 2005 mindedes man Srebrenica-massakren på ti-årdagen for udåden.

Se også

Eksterne henvisninger