Lugt

En lugt er den sanseoplevelse, man bliver sig bevidst, når de lugtfølsomme slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne, kemiske stoffer. Behagelig lugt kaldes duft, mens ubehagelig lugt kaldes stank.

Visse lugte, som f.eks. trælugte eller blomsterdufte, er meget efterspurgte og bliver betalt med høje priser. Tilsvarende er der firmaer, som lever af at fremstille produkter, der fjerner ildelugt (se deodorant).

Lugte, der bliver beskrevet som behagelige:

• ren ånde, blomster, træer, krydderier, benzin, krydderurter, frugter

Lugte, der bliver beskrevet som ubehagelige:

• dårlig ånde, fodsved, afføring, sumpgas, opkast, rådnende fødevarer

Opfattelsen af lugtpåvirkninger er meget afhængig af omstændighederne. Lugten af madlavning opleves som behagelig før måltidet, men som kvalmende, når man er mæt. Oplevelsen er desuden kulturbestemt: Kineserne kan ikke forstå, at man kan spise ost, mens vi undrer os over, at man kan spise rådne æg.

Undersøgelsen af lugt er et forskningsområde, som er i vækst; men det er et indviklet og vanskeligt felt. Den menneskelige lugtesans kan afsløre mange tusinde lugte på grundlag af stærkt fortyndede, luftbårne stoffer, og mange dyrs lugtesans er endnu bedre. Nogle af de duftende blomster afgiver duftspor, som kan opfanges af bier på mere end en kilometers afstand.

Feromoner er lugte, der udskilles som kommunikation. En kønsmoden hun af f.eks. frostmåler kan afgive et feromon, som kan spores af hanlige individer på flere kilometers afstand. Bidronninger udskiller uafbrudt feromoner, som styrer aktiviteten i bifamilien. Tilsvarende kan arbejderne advare andre i boet ved at udsende et advarselsferomon, eller de kan bruge et feromon for at tilkalde andre i bisværmen, når de har fundet en egnet hulhed, som sværmen kan søge ind i. lugten er en dejlig ting at have