Kartoffelkuren: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved WeggeBot, fjerner ændringer fra 194.239.215.55 (bidrag) |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Med kartoffelkurens indførelse i [[1986]] under [[Regeringen Poul Schlüter I|Schlüter-regeringen]] blev det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri for den danske befolkning. Den kontraktive finanspolitik, som blev gennemført med kartoffelkuren, opnåede mærkbare resultater på [[betalingsbalance]]n. Allerede i [[1987]] blev underskuddet reduceret med 16 mia. kr., så det nu lød på 20 mia. kr. Grunden til den positive udvikling på betalingsbalancen var et brat fald i den indenlandske efterspørgsel efter varer. Forbruget i landet gik i stå i årene efter kartoffelkuren, samtidig med at den danske befolkning valgte at spare mere op. Inden for boligbyggeriet fik den faldende aktivitet også konsekvenser. Kartoffelkurens indførelse af [[mixlån]] medførte et kraftigt fald i nybyggeri. Nedgangen i landets aktivitet fik konsekvenser på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden steg. |
Med kartoffelkurens indførelse i [[1986]] under [[Regeringen Poul Schlüter I|Schlüter-regeringen]] blev det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri for den danske befolkning. Den kontraktive finanspolitik, som blev gennemført med kartoffelkuren, opnåede mærkbare resultater på [[betalingsbalance]]n. Allerede i [[1987]] blev underskuddet reduceret med 16 mia. kr., så det nu lød på 20 mia. kr. Grunden til den positive udvikling på betalingsbalancen var et brat fald i den indenlandske efterspørgsel efter varer. Forbruget i landet gik i stå i årene efter kartoffelkuren, samtidig med at den danske befolkning valgte at spare mere op. Inden for boligbyggeriet fik den faldende aktivitet også konsekvenser. Kartoffelkurens indførelse af [[mixlån]] medførte et kraftigt fald i nybyggeri. Nedgangen i landets aktivitet fik konsekvenser på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden steg. |
||
Alt i alt opnåede regeringen sine mål med at sænke det private forbrug, og dermed vende underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Konsekvenserne blev dog, at ledigheden steg, hvilket førte til øgede offentlige udgifter, da flere i samfundet modtog [[overførselsindkomst]]er. |
Alt i alt opnåede regeringen sine mål med at sænke det private forbrug, og dermed vende underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Konsekvenserne blev dog, at ledigheden steg, hvilket førte til øgede offentlige udgifter, da flere i samfundet modtog [[overførselsindkomst]]er. |
||
[[Kategori:Danmarks politik]] |
[[Kategori:Danmarks politik]] |
||
Versionen fra 29. feb. 2008, 11:34
Kartoffelkuren er den populære betegnelse for et finanspolitisk indgreb, navngivet efter indførelsen i forbindelse med efterårsferien (kartoffelferien).
Med kartoffelkurens indførelse i 1986 under Schlüter-regeringen blev det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri for den danske befolkning. Den kontraktive finanspolitik, som blev gennemført med kartoffelkuren, opnåede mærkbare resultater på betalingsbalancen. Allerede i 1987 blev underskuddet reduceret med 16 mia. kr., så det nu lød på 20 mia. kr. Grunden til den positive udvikling på betalingsbalancen var et brat fald i den indenlandske efterspørgsel efter varer. Forbruget i landet gik i stå i årene efter kartoffelkuren, samtidig med at den danske befolkning valgte at spare mere op. Inden for boligbyggeriet fik den faldende aktivitet også konsekvenser. Kartoffelkurens indførelse af mixlån medførte et kraftigt fald i nybyggeri. Nedgangen i landets aktivitet fik konsekvenser på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden steg.
Alt i alt opnåede regeringen sine mål med at sænke det private forbrug, og dermed vende underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Konsekvenserne blev dog, at ledigheden steg, hvilket førte til øgede offentlige udgifter, da flere i samfundet modtog overførselsindkomster.