Westland Lynx

Dansk Super Lynx Mk.90B ved at lande på et inspektionsskib af Thetis-klassen

Westland Lynx eller Westland SuperLynx (oprindeligt Westland WG-13 Lynx) er en mindre, men alsidig helikopter udviklet af Westland i Storbritannien.

Helikopteren, der har været i operativ tjeneste siden 1977 findes i dag i over 30 forskellige variationer, anvendes af 14 lande fra den arktiske kulde til den Persiske Golfs varme og har desuden - siden 1986 - holdt verdensrekorden som den hurtigste helikopter med 400.9 km/t.

Brugerne der ud over Søværnet blandt andre tæller den britiske flåde og hær, den tyske marine og Qatars politi - anvender den meget bredt i sine mange udgaver fra redningshelikopter og observationshelikopter til taktisk troppe transport, bevæbnet eskorte, kampvognsbekæmpelse og ubådsbekæmpelse.

Baggrund

Helikopteren er udviklet af Westland Aircraft med deltagelse af franske Aérospatiale i 1967. Der blev oprindeligt bestilt 100 af den britiske hær (versionen AH.1) til taktisk troppe transport, bevæbnet eskorte, kampvognsbekæmpelse, rekognoscering og evakuering samt 75 til den britiske flåde (version HAS.2) primært til ubådsbekæmpelse, rekognoscering, transport og redningsopgaver - primært fra krigsskibe.

Prototypen fløj første gang i 1971 og brød i 1972, fløjet af den britiske pilot Roy Moxam fartrekorden for helikoptere ved over distancer på 15 og 25 km at flyve 321.7 km/t. I 1977 fløj Lynx'en for første gang i operativ tjeneste (i det britiske forsvar). I 1986 blev en særligt modificeret udgave, fløjet af John Egginton og satte påny verdensrekorden for helikoptere - der i 2007 stadigvæk ikke er slået - med en fart på 400.9 km/t over 15 og 25 km. Lynx'en blev i de oprindelige udgaver udstyret med to gasturbiner fra Rolls-Royce, der hver ydede 670 kW (898 hk), men er i næsten alle opdaterede udgaver udstyret med 2 turbiner à 835 kW (1.120 hk). Desuden er rotorbladene i mange opgraderede og nyere udgaver, de såkaldte BERP-blade, der giver en bedre løfteevne, større brændstoføkonomi (aktionsradius) og bedre manøvreevner, hvilket gør den i stand til at udføre både loops (360° omdrejning om helikopterens tværgående akse) og rolls (360° omdrejning om helikopterens langsgående akse).

Operativt

En dansk Westland Lynx under en bjærgningsmission

I Storbritannien - der er største bruger af Lynx - anvendes den af hærens flyvetjeneste (Army Air Corps (AAC)) og af flådens flyvetjeneste (Fleet Air Arm (FAA)). AAC anvender i dag versionerne AH.7 og AH.9 til forskellige opgaver, mens FAA overvejende anvender AH.7 til marineinfanteriet (Royal Marines) og HMA.8 til egentlige flådeopgaver.

Lynx'en kom første gang i kamp i 1982 under Falklandskrigen, hvor den blev brugt til flådeangreb og opklaring. Briterne mistede ingen Lynx-helikoptere til direkte kamphandlinger, men mistede tre ombord på skibe, der blev ramt af argentinske flybomber eller Exocet-missiler. Andre af Lynx'ens mest prominente roller var leveringen af de såkaldte Sea Skua missiler under Golfkrigen. Missilerne blev brugt mod den irakiske flåde med stor succes. I samme krig blev den anvendt til mange forskellige ting af den britiske hær. I 2000 blev helikopteren brugt til at redde 11 britiske soldater i Sierra Leone og i 2003 var den tilbage i Irak, hvor en Lynx fra 847 Naval Air Squadron blev skudt ned over Basra. Helikopteren antages at være skudt ned med enten et missil eller en såkaldt RPG. Lynx'en styrtede ind i et hus og brød i flammer, hvilket dræbte alle fem ombord. Efterfølgende opstod optøjer omkring den nedskudte helikopter, da de lokale fejrede nedskydningen.

Selv om helikopteren er populær blandt brugerne, har den ikke en specielt god sikkerhedshistorik^{[kilde mangler]}. Helikopteren har været grounded (fået flyveforbud) et antal gange: I 2000 ledte styrkesvagheder ved hovedrotoren til et styrt af en nederlandsk helikopter og i 2004 styrtede tre helikoptere ned inden for en kort periode.

Ud over Storbritannien og Danmark anvender Marine Nationale (Frankrig), Deutsche Marine (Tyskland), Sjøforsvaret (Norge), Koninklijke Marine (Nederlandene) og 8 andre mariner Lynx i forskellige udgaver. Desuden findes en civil udgave, WG 30.

Danmark

Opgaver

I Danmark afløste Lynx Alouette III hos Søværnets Helikoptertjeneste (davæ. Søværnets Flyvetjeneste). Lynx'en er primært udstationeret på de danske inspektionsskibe, som patruljerer i Nordatlanten, hvor den bruges til isrekognoscering, farvandsovervågning, fiskeriinspektion og søredning. Ud over to helikoptere der permanent er udstationeret i Nordatlanten (en ved Grønland og en ved Færøerne, er der en helikopter på vagt på Flyvestation Karup døgnet rundt og Lynx'erne deltager også i maritime øvelser i observationsrollen.

Lynx'en i Danmark anvendes til person- og godstransport, miljø- og farvandsovervågning samt støtte for de danske specialstyrker (primært søværnets frømandskorps og politiets aktionsstyrke). Eksempelvis kan nævnes transporten af et EOD-hold ved bombetruslen på Bornholm d. 25. juli 2007 og støtte til politiets aktionsstyrke ved rydningen af ungdomshuset på Jagtvej 69 d. 1. marts 2007.

I observationsrollen bidrager den med øget radar- og radiodækning, til visuelle situationsdannelser m.m..

I flåden regnes det for en "force multiplier" at have organiske helikoptere i styrken. Force multiplier betyder, at styrkens slagkraft/effektivitet stiger dramatisk, organiske helikoptere er baserede på skibe i styrken, og er dermed langt mere anvendelige og fleksible end fly, der skal rekvireres fra land (f.eks. på grund af flyvetid til/fra styrken). Flådehelikoptere finder mange anvendelsesmuligheder, både som våbenbærende enheder og som billedopbygningsenheder. De danske Lynx er billedopbygningsenheder, og giver flådestyrken kapacitet til "over the horizon targeting" (OTHT). OTHT betyder, at flådestyrken beskyder mål, som ikke kan ses af styrken selv, men som er erkendt ved at anvende en fremskudt sensor (her helikopteren). Evnen til at udfører OTHT er afgørende i konventionel søkrig, i det man på denne vis kan beskyde en fjende, der ikke kan skyde igen (fordi fjendens sensorer ikke kan nå egne styrker, med mindre fjenden også har OTHT kapacitet). Ud over at være en stor ressource i selve kamphandlingen er flådehelikopteren også uvurderlig i billedopbygningen, hvor den har både stor mobilitet til at dække et kæmpe søgeområde, samt evne til at flyve lavt og langsomt for identificering af overflademål. Effektiv billedopbygning er grundstenen i søkrig.

Historik

Otte Lynx Mk.80 blev leveret til Søværnet fra d. 6. juni 1980.

Efter at S-196 totalhavarerede i 1985 i Østersøen og S-187 gik tabt med to døde i Sørvågsfjorden i 1987, indkøbte Søværnet 2½ Lynx Mk.87 fra henholdsvis den argentinske flåde (S-035) og Westland Limited-fabrikken (S-249 & S-256) i 1987. Det drejede sig om en afbrudt levering, grundet falklandskrigen. Det fabriksnye og det halvfærdige flystel blev i Danmark modificeret til Mk.90 standard. Den argentinske havde ikke fløjet siden 1984 og blev skåret over således, at cockpittet blev brugt af Søværnets Taktikskole til at træne taktiske observatører og kabinen blev brugt af specialstyrker til at træne helicopter egress. Søværnet fik argentinernes specialværktøj og reservedelslager med i handelen.

Under et flyshow i Polen d. 14. juni 1997 lavede S-170 et uplanlagt ground-loop og fik store skader. S-170 var hangardronning i mange år.

Opdatering

Flystellet er certificeret til 7.000 flyvetimer, hvilket blev nået sidst i forrige århundrede for de ældste. Nye flystel blev fremstillet i Yeovil, England med samme serienummer som de gamle. Motorer og hovedgearkasse blev overflyttet til det nye flystel. En fejlkonstruktion i halegearkassen blev rettet op ved helt nykonstruerede halegearkasser. Da der er bedre plads på Thetis-klassen, skal de nye flystel ikke kunne folde halen. De renoverede helikoptere hedder Super Lynx Mk.90B og har ydre kendetegn som BERP-blade og et cylindrisk radarhus.

Bemanding

Grundbemandingen i Lynx'en er to mand: En pilot og en flytekniker. Som oftest flyves der dog med to teknikere. Er opgaven af taktisk karakter erstattes den ene tekniker med en taktisk observatør. Derudover kan medbringes en læge, en sanitetsgast, en svømmeredder eller en fiskeriofficer - alt efter opgaven.
Under rydningen af ungdomshuset på Jagtvej 69, blev der brugt en Lynx. Helikopterens præcise bemanding kendes ved den slags øvelser ikke, men helikopteren transporterede 6 personer fra politiets aktionsstyrke.

Serienumre

De danske Lynx har følgende serienumre: S-134, S-142, S-170, S-175, S-181, S-191, S-249 og S-256.

Future Lynx

Dette afsnit omhandler et endnu ikke-lanceret produkt. Det er derfor muligt, at indholdet er af spekulativ natur, og ligeledes, at indholdet kan ændre sig markant efterhånden som flere oplysninger bliver tilgængelige.

Future Lynx er et nyt fly, der kun har få ligheder med de eksisterende Lynx-udgaver. Enkelte systemer vil dog blive udviklet på Super Lynx 300 versionen, der vil virke som teknologiplatform for Future Lynx. Samtidigt vil de kendte problemer med svagheder i stellet og rotorsystemer blive løst, ligesom gasturbinerne vil give en større effekt. Dette medfører længere aktionsradius og større løfteevne.

Den 22. juni 2006 skrev det britiske forsvarsministerium kontrakt med Westland (nu AugustaWestland) på 70 Future Lynx helikoptere. Kontrakten - der har en værdi på 1 mia. britiske pund (ca. 10 mia. danske kroner) - giver den britiske hær og flåde med henholdsvis 40 og 30 nye helikoptere og har option på yderligere 10, ligeligt fordelt mellem hær og flyvevåben.

De første Future Lynx helikoptere forventes at flyve i 2009, med leveringer i 2011 og operativ indsættelse i h.h.v. 2014 og 2015 (hæren og søværnet respektivt).

Modeller

Dette afsnit består primært af lister og kunne trænge til mere løbende tekst. Eventuelt kan afsnittet omdannes til en kategori.

Fil:318.jpg

En HMA.8 fra den britiske flåde

En AH 7 fra den britiske hær i Bosnien under den fredskabende Operation Joint Endeavor (IFOR), 7. maj 1996

Portugsisik Mk.95 der lander på den portugisiske flådes F330 Vasco de Gama

En fransk HAS.2(FN) lander på den franske flådes Ouragan

Dansk Lynx

Nederlandsk Lynx

Tysk Mk.88 Lynx

Cockpit i en Mk.88 (den tyske flådes)

Britiske landbaserede modeller

• Westland WG.13

Prototype, første flyvning 21. marts 1971

• AH.1

Den oprindelige version til den britiske hær, med mere end 100 enheder produceret. Brugt til mange forskellige opgaver bl.a. taktisk troppetransport, eskorte, anti-kampvognsmissioner, opklaring og evakurering af tilskadekomne personer.

• AH.1GT

Midlertidig konvertering af AH.1 til delvis AH.7 for den britiske hær.

• AH.5

Opgraderet udgave til hæren. Kun 5 enheder blev bygget; fire blev senere opdateret til AH.7 og en blev bibehold til testformål som AH.5X.

• AH.6

Ikke-bygget model til den britiske flådes Royal Marines.

• AH.7

Opdateret udgave for den britiske hær. Et fåtal bliver også brugt af den britiske flåde som støtteenhed for Royal Marines.

• AH.9 ("Battlefield Lynx")

Den britiske hærs udgave af Super Lynx'en (AH.7 med hjul i stedet for meder).

Britiske maritime modeller

• Lynx HAS.2 / HAS.2(FN)

De oprindelige udgaver til de britiske og franske flåder. I anti-ubåds-rollen er den udstyrret med to torpedoer eller dybdebomber og en dyppe-sonar. Til overflåde-rollen er den enten udstyrret med fire Sea Skua eller AS.12 missiler. Udgaven til den franske flåde hedder HAS.2(FN).

• Lynx HAS.3

Forbedret udgave af HAS.2

• HAS.3(S)

Forbedret udgave af HAS.3 til den britiske flåde med sikre kommunikationssystemer.

• HAS.3(GM(S))

19 helikoptere blev modificeret til at operarere i den Persiske Golf (GM = Gulf Modification).

• HAS.3(ICE(S))

To af den britiske flådes helikoptere, ombygget til at operere i Antarktis.

• HAS.4(FN)

Opgraderet udgave af HAS.2(FN) til den franske flåde.

• HMA.8 ("Super Lynx")

Opdateret maritim angrebs udgave.

• HMA.8(DSP)

Opdateret udgave af HMA.8 (DSP = Digital Signal Processor).

• HMA.8(DAS)

Opdateret udgave af HMA.8(DSP) (DAS =Defensive Aids Subsystem.

• HMA.8(SATURN)

Opdateret udgave af HMA.8 (SATURN = Second-generation Anti-jam Tactical UHF Radio for NATO).

• HMA.8(SIFF)

Opdateret udgave af HMA.8(DSP) (SIFF = Successor to IFF).

På sigt bliver alle HMA.8 udgaver enten DAS, SATURN eller SIFF standard.

Eksportmodeller

• Lynx Mk.21

Eksportudgave af HAS.2 til Brasiliens flåde. National betegnelse: "SAH-11".

• Super Lynx Mk.21A

Eksportudgave af Super Lynx'en til Brasiliens flåde.

• Lynx Mk.22

Ikke-produceret eksportudgave til Egyptens flåde.

• Lynx Mk.23

Eksportudgave af HAS.2 til Argentinas flåde. Senere solgt til Brasilien og Danmark.

• Lynx Mk.24

Ikke-produceret eksportudgave til Iraks hær.

• Lynx Mk.25

Eksportudgave af HAS.2 til Nederlandenes flåde. National betegnelse: "UH-14A"

• Lynx Mk.26

Ikke-produceret eksportudgave til Iraks hær.

• Lynx Mk.27

Eksportudgave af HAS.2 til Nederlandenes flåde. National betegnelse: "SH-14B"

• Lynx Mk.28

Eksportudgave af AH.1 til Qatars politi.

• Lynx Mk.64

Eksportudgave af Super Lynx'en til Syd Afrikas flyvevåben.

• Lynx Mk.80

Eksportudgave af HAS.2 til det danske søværn.

• Lynx Mk.81

Eksportudgave af HAS.2 til Nederlandenes flåde. National betegnelse: "SH-14C"

• Lynx SH-14D

Opgraderede udgave af Mk.81/SH-14C til Nederlandenes flåde.

• Lynx Mk.82

Ikke-produceret eksportudgave til Egyptens hær.

• Lynx Mk.83

Ikke-produceret eksportudgave til Saudi Arabiens hær.

• Lynx Mk 84

Ikke-produceret eksportudgave til Qatars hær.

• Lynx Mk 85

Ikke-produceret eksportudgave til de Forende Emiraters hær.

• Lynx Mk.86

Eksportudgave af HAS.2 til Norges hær.

• Lynx Mk.87

Embargo-ramt eksportudgave til Argentinas flåde.

• Lynx Mk.88

Sea Lynx Mk.88A

Eksportudgave til Tysklands flåde.

• Super Lynx Mk.88A

Opgraderet udgave af Mk.88 til Tysklands flåde.

• Lynx Mk.89

Eksportudgave til Nigerias flåde.

• Lynx Mk.90

Eksportudgave til det danske søværn.

• Lynx Mk.90A

Opgraderet udgave af Mk.80 til det danske søværn

• Super Lynx Mk.90B

Opgraderet udgave af Mk.90 og Mk.90A til det danske søværn.

• Lynx Mk.95

Eksportudgave af HAS.8 til Portugals flåde.

• Lynx Mk.99

Eksportudgave af HAS.8 til Sydkoreas flåde.

• Super Lynx 300

Grundlæggende eksportudgave af Super Lynx.

Specifikationer

Specifikationer for Westland Lynx HAS Mk. 2:

• Hovedrotordiameter — 12,80 m
• Hovedrotorbladsbredde — 39,5 cm
• Halerotordiameter — 2,21 m
• Halerotorbladsbredde — 18 cm
• Længde m. snurrende rotorer — 15,163 m
• Længde m. foldede rotorblade og hale — 10,618 m
• Kropslængde — 11,92 m
• Bredde m. foldede rotorblade og hale — 3,75 m
• Højde m. snurrende rotorer — 3,67 m
• Højde m. foldet hale — 3,20 m
• Afstand mellem halerotor og jorden (parkering) — 1,38 m
• Sporvidde — 2,94 m
• Tomvægt — 3.030 kg
• Max vægt — 4.763 kg
• Marchhastighed — 232 km/t
• Marchhastighed m. én motor — 225 km/t
• Stigerate ved fremadflyvning — 661 m/min
• Stigerate ved vertikal flyvning — 351 m/min
• Tophøjde i fri luft — 2.575 m
• Flyvestrækning — 593 km
• Flyvetid — 2t 50 min
• Flyvestrækning m. færgetanke — 1.046 km
• Aktionsradius — 212 km
• 2 Motorer — Rolls-Royce Gem41-1 turboskaft á 1.120 hk.
• Radar — Ferranti Sea Spray.
• Brændstofstanke:
  • 2 main á 204 kg
  • 2 collector á 93 kg (skudsikre)
  • 1 forward på 148 kg
  • op til 2 løse tanke i kabinen á 327 kg

Kilder

• Jørgensen, J.:Luft- og Rumfartsårbogen 1987-88 pp 17-25 , 1987, Luft- og Rumfartsforlaget, ISBN 87-88396-09-6

Eksterne henvisninger

• Air Vectors: The Westland Scout, Wasp, & Lynx
• Royal Navy - Lynx
• Tyske Flåde - Lynx

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: Westland Lynx

Et eksternt website har medier relateret til Lynx-helikopteren: YouTube

• Helikopter
• Militærfly