Kød

Kød består af væv fra dyr, primært muskelvæv, der anvendes som føde el. mad til bl.a. mennesker. Udover muskelvæv anvendes indvolde, som lever, lunger og nyrer samt fedt, hud, marv fra ben, m.m. Kød indeholder typisk store mængder protein, og er dermed en betydelig kilde til inddækning af menneskets nødvendige behov for tilførsel af proteiner til opbygning og vedligeholdelse af vor energi og muskelstyrke.

De mest almindelige typer kød, som indtages i Danmark, stammer fra kylling eller andre typer for fjerkræ (høns, and, gås, kalkun, m.m.), svin, kvæg (køer og kalve) samt fisk. I andre lande bliver andre dyr også spist: Heste, hunde, frøer, kaniner osv. Derudover bliver adskillige slags vilde dyr jaget for at blive spist, såsom hvaler, harer eller aber.

Den samlede kødindustri omfatter en kompleks sammenhæng af virksomheder og produktionsformer fra kødproduktion hos landmændene, slagtning og forarbejdning i slagterier og evt. videreforarbejdning af specialindustrier eller hos slagtermestre og supermarkeder inden for detailhandelen. I tilknytning hertil findes et vidt forgrenet netværk af transportvirksomheder, der varetager varierende former for transportfunktioner, herunder transport af levende dyr til slagterier, kølevogne til transport af ubehandlet kød eller halvfabrikata fra slagteri til videreforarbejdende industrier samt transport af færdigbearbejdede varer fra producent til de enkelte fødevarebutikker, hvorfra varerne sælges til de endelige forbrugere og konsumenter.

Ernæringsmæssige fordele og ulemper

Kød er rig på protein, jern og zink samt A- og D-vitamin, thiamin, riboflavin, B6-vitamin og folat . Desuden medvirker den såkaldt kødfaktor, at jern og zink optages bedre, når kød indtages.

I de senere år er der dog kommet tvivl om, hvorvidt de ernæringsmæssige fordele ved indtagelse af kød kan opveje ulemperne. Indtagelse af kød kan forbindes med højere risiko for at udvikle lungekræft, tyktarmskræft, brystkræft, prostatakræft, leverkræft og kræft i bugspytkirtlen . Kødindtagelse er også forbundet med en højere risiko for hjertesygdomme.

Etiske problemstillinger

Kødproduktionen rejser flere etiske spørgsmål. For det første er det problematisk at slå dyr ihjel bare for at tilfredsstille smagen, når det ikke er nødvendigt at spise kød for at overleve (proteinbehovet kan dækkes med planter; bælgfrugter, nødder og kornprodukter er gode vegetabilske kilder til proteiner). Alene denne grund er nok til, at nogle mennesker vælger at blive vegetare.

Et andet vigtigt etisk problem er fordelingen af ressourcer. Kødproduktionen ligger beslag på en stor del af de afgrøder, der dyrkes i verden. Udover den miljømæssige belasting udgør dette også et etisk problem, når sult og fejlernæring er et stort problem i fattige lande.

Miljømæssige problemer ved kødproduktion

Uddybende artikel: Kødproduktionens konsekvenser for miljøet

Kødproduktionen er den størte udleder at CO2, forurener grundvandet, medvirker til skovrydning og ødelægger økosystemer .

Referencer

Spire Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Fejl i matematikken (syntaksfejl): {\displaystyle Indsæt formel her (LaTeX)}