Herman Wedel-Jarlsberg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: fi:Herman Wedel-Jarlsberg
link
Linje 3: Linje 3:
'''Johan Caspar Herman greve (von) Wedel-Jarlsberg''' (født [[21. september 1779|21. september]] [[1779]] i [[Montpellier]], død [[27. august 1840|27. august]] [[1840]] i [[Wiesbaden]]) var en norsk politiker.
'''Johan Caspar Herman greve (von) Wedel-Jarlsberg''' (født [[21. september 1779|21. september]] [[1779]] i [[Montpellier]], død [[27. august 1840|27. august]] [[1840]] i [[Wiesbaden]]) var en norsk politiker.


Han blev født som ældste søn af [[Anton von Wedel-Jarlsberg]], en dansk minister af tysk oprindelse, og studerede i København jura, statsvidenskab og filologi. I [[1809]] tog han initiativet til [[Selskabet for Norges Vel]] sammen med [[Jakob Rosted]] og [[Hans Arentz]]. Wedel-Jarlsberg arbejdede for løsrivelse fra Danmark allerede i [[1809]], og så prins [[Christian August af Holsten-Sønderborg-Augustenborg|Christian August]] som Norges håb. I [[1810]] trådte han ind i statens tjeneste og blev amtmand i [[Buskeruds amt|Buskerud]]. Efter faderens død arvede han grevskabet [[Jarlsberg (gods)|Jarlsberg]] ved Tønsberg. Under krigen mod Sverige dannede og ledede han et eget frikorps. Da [[freden i Kiel]] i [[1814]] de facto afstod Norge til Sverige, gik han som medlem af [[rigsforsamlingen]] på Eidsvoll betinget ind for en forening med Sverige, og blev leder for [[unionspartiet]] i forsamlingen. I 1822 blev han stillet for en rigsret på grund af et statslån, han havde optaget i [[Berlin]] hos bankhuset ''Gebrüder Benecke'', men blev frikendt. Han trak sig derefter tilbage til sit gods. Imidlertid blev han igen indvalgt i Stortinget, og blev i 1836 udnævnt til statholder i Norge med fuldmagt som vicekonge.
Han blev født som ældste søn af [[Anton von Wedel-Jarlsberg]], en dansk minister af tysk oprindelse, og studerede i København jura, statsvidenskab og filologi. I [[1809]] tog han initiativet til [[Selskabet for Norges Vel]] sammen med [[Jakob Rosted]] og [[Hans Arentz]]. Wedel-Jarlsberg arbejdede for løsrivelse fra Danmark allerede i [[1809]], og så prins [[Christian August af Holsten-Sønderborg-Augustenborg|Christian August]] som Norges håb. I [[1810]] trådte han ind i statens tjeneste og blev amtmand i [[Buskeruds amt|Buskerud]]. Efter faderens død arvede han grevskabet [[Jarlsberg (gods)|Jarlsberg]] ved Tønsberg. Under krigen mod Sverige dannede og ledede han et eget [[frikorps]]. Da [[freden i Kiel]] i [[1814]] de facto afstod Norge til Sverige, gik han som medlem af [[rigsforsamlingen]] på Eidsvoll betinget ind for en forening med Sverige, og blev leder for [[unionspartiet]] i forsamlingen. I 1822 blev han stillet for en rigsret på grund af et statslån, han havde optaget i [[Berlin]] hos bankhuset ''Gebrüder Benecke'', men blev frikendt. Han trak sig derefter tilbage til sit gods. Imidlertid blev han igen indvalgt i Stortinget, og blev i 1836 udnævnt til statholder i Norge med fuldmagt som vicekonge.


Han døde i Wiesbaden i Tyskland.
Han døde i Wiesbaden i Tyskland.

Versionen fra 8. apr. 2008, 07:31

Johan Caspar Herman Wedel-Jarlsberg

Johan Caspar Herman greve (von) Wedel-Jarlsberg (født 21. september 1779 i Montpellier, død 27. august 1840 i Wiesbaden) var en norsk politiker.

Han blev født som ældste søn af Anton von Wedel-Jarlsberg, en dansk minister af tysk oprindelse, og studerede i København jura, statsvidenskab og filologi. I 1809 tog han initiativet til Selskabet for Norges Vel sammen med Jakob Rosted og Hans Arentz. Wedel-Jarlsberg arbejdede for løsrivelse fra Danmark allerede i 1809, og så prins Christian August som Norges håb. I 1810 trådte han ind i statens tjeneste og blev amtmand i Buskerud. Efter faderens død arvede han grevskabet Jarlsberg ved Tønsberg. Under krigen mod Sverige dannede og ledede han et eget frikorps. Da freden i Kiel i 1814 de facto afstod Norge til Sverige, gik han som medlem af rigsforsamlingen på Eidsvoll betinget ind for en forening med Sverige, og blev leder for unionspartiet i forsamlingen. I 1822 blev han stillet for en rigsret på grund af et statslån, han havde optaget i Berlin hos bankhuset Gebrüder Benecke, men blev frikendt. Han trak sig derefter tilbage til sit gods. Imidlertid blev han igen indvalgt i Stortinget, og blev i 1836 udnævnt til statholder i Norge med fuldmagt som vicekonge.

Han døde i Wiesbaden i Tyskland.