Kirkeskib (skibsmodel): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Tilføjet mindre indledning med opslagsord
m typo
Linje 1: Linje 1:
__NOTOC__
__NOTOC__
[[Billede:Holmens_Kirke_Copenhagen_ship1.jpg|thumb|150px|''Christianus Quintus'' i [[Holmens Kirke]]]]
[[Billede:Holmens_Kirke_Copenhagen_ship1.jpg|thumb|150px|''Christianus Quintus'' i [[Holmens Kirke]]]]
Et '''kirkeskib''' kan være en skibsmodel som er placeret i en kirke og er som ofte en [[votivgave]].
Et '''kirkeskib''' kan være en [[skibsmodel]] som er placeret i en kirke og er ofte en [[votivgave]].


I [[Danmark]] er det en udbredt tradition at udsmykke vores kirker med en skibsmodel. Omkring hver anden dansk kirke har en eller flere skibsmodeller hængende eller stående. Disse modeller kaldes ofte votivskibe, men som det vises nedenfor, så er betegnelsen næppe korrekt, når det gælder danske forhold, så derfor foretrækkes betegnelsen '''kirkeskib''', selv om det giver mulighed for forveksling med [[Kirkeskib (bygningsdel)|bygningsdelen kirkeskib]].
I [[Danmark]] er det en udbredt tradition at udsmykke vores kirker med en skibsmodel. Omkring hver anden dansk kirke har en eller flere skibsmodeller hængende eller stående. Disse modeller kaldes ofte votivskibe, men som det vises nedenfor, så er betegnelsen næppe korrekt, når det gælder danske forhold, så derfor foretrækkes betegnelsen '''kirkeskib''', selv om det giver mulighed for forveksling med [[Kirkeskib (bygningsdel)|bygningsdelen kirkeskib]].

Versionen fra 10. apr. 2008, 18:33

Christianus Quintus i Holmens Kirke

Et kirkeskib kan være en skibsmodel som er placeret i en kirke og er ofte en votivgave.

I Danmark er det en udbredt tradition at udsmykke vores kirker med en skibsmodel. Omkring hver anden dansk kirke har en eller flere skibsmodeller hængende eller stående. Disse modeller kaldes ofte votivskibe, men som det vises nedenfor, så er betegnelsen næppe korrekt, når det gælder danske forhold, så derfor foretrækkes betegnelsen kirkeskib, selv om det giver mulighed for forveksling med bygningsdelen kirkeskib.

Kirkeskibe kendes fra alle europæiske områder med tilknytning til havet, men ingen steder er de så udbredt, eller traditonen så levende, som i Danmark. I de tidligere danske områder i Nordtyskland, Sydslesvig og delvis også i Holsten, er traditionen dog også ret udbredt, og at det skyldes det danske tilhørsforhold ses af, at mange af modellerne stadig bærer Dannebrog.

Fregatten Jylland i Kastelskirken

I Europa findes votivskibe tilbage til 1400-tallet, men i Danmark omtales de først i midten af 1500-tallet, men de kan have eksisteret længe før. De ældste bevarede skibe i Norden er fra omkring 1600. Galeonen i Storkyrkan i Stockholm menes at være fra o.1590, det ældste norske fra o.1610 (Mariakirken i Bergen) og det ældste danske menes at være modellen i Ho Kirke fra 1600-10. De ældste syntes bare at være en del af en kirkes samlede udsmykning.

Det ældste daterede kirkeskib i Danmark findes i Sankt Mortens Kirke i Randers og forestiller orlogsskibet Randers. Det menes at være fra 1632. Kirken har to andre skibe Epeneser og Cecilie.

Kirkeskibe kan findes over hele landet, men ingen steder er de mere populære end på Fanø. Sønderho Kirke har rekorden med 14 registrerede modeller, og Nordby Kirke ligger nummer to med 9 registrerede skibe.

Haabet i De Gamles Bys Kirke

Den mest populære skibsmodel er fregatten Jylland, som hænger i over 30 danske kirker. Det mest populære navn synes at være Haabet, som der er 75 af i kirkeskibet.dk's database (inklusive fire med stavemåden Håbet), skarpt forfulgt af Danmark. Det forekommer at skibene har mytologiske navne som Odin, Juno og især Neptun, hvilket kan forekomme malplaceret i en kristen kirke, men hvis skibet som modellen er baseret på, hedder sådan, er der selvfølgelig ikke noget at gøre ved dét.

Når forskerne ikke mener at votivskib er den korrekte betegnelse for de danske kirkeskibe, så skyldes det, at der er bestemte forudsætninger, der skal opfyldes, for at en gave til kirken er en votivgave. I den snævre definition indebærer det, at man har afgivet et løfte til sin gud om, at man vil give gaven, hvis man overlever en sygdom, et skibsforlis eller en anden livstruende situation. Der skal altså ligesom foreligge en forhåndsaftale om gaven, og man mener ikke at der er nogen af de danske kirkeskibe, der opfylder denne definition. Derimod så har Handels- og Søfartsmuseet en junke som stammer fra et kinesisk tempel hvor det var givet som votivskib.

Neptunus i Davidskirken

En mindre strikt definition af votivskib er fremsat, som indebærer at skibsmodellen gives som taknemmelighedsgave af en sømand, der har overlevet et skibsforlis, og som selv bygger modellen af det forliste skib. Efter denne definition har vi ihvertfald ét ægte votivskib i Danmark, nemlig kutteren Jenny Skomager i Helligåndskirken i Hvide Sande. Den er både bygget og skænket af en sømand, som forliste i Østersøen i december 1961.

Når det altså sjældent er votivgaver, hvorfor hænger vi så skibsmodeller op i vores kirker? Ingen ved det, men der er mange teorier:

  • Skibet er muligvis et gammelt symbol for menigheden og kirken, der med Kristus ved roret klarer sig på tilværelsens stormfyldte hav.
  • Da skikken er mest udtalt i byer med maritime traditioner, som Marstal og Ærøskøbing, hvor der kan være 6-7 skibsmodeller i samme kirke, kan det også være, at man på denne måde har forsøgt at beskytte skibene og deres mandskab mod havets farer.
  • Det store skib var det største, mægtigste og kostbareste man havde på den tid. Og det pryder derfor mange byvåben og findes også som kalkmalerier. Dels har det store rum i kirken altid heddet skibet.
  • Endelig kan det være, at de danske søfolk under deres rejser har set votivskibe i de katolske kirker i sydeuropa, måske uden at kende baggrunden for dem, og tænkt, at 'sådan nogen må vi også have'. Hen ad vejen kan det være blevet søfolkenes standsgaver. De rige kunne donere dyre altertavler o.lign., men de fattige søfolk kunne i det mindste pynte deres kirke med deres husflidsarbejde.

Handels- og Søfartsmuseet fungerer som Kirkeministeriets konsulent både ved reparation af gamle kirkeskibe, og ved anskaffelse af nye, så der sikres en god kvalitet i modellerne.

Det fremgår ikke direkte af kilderne, men der synes at være en uskreven regel om, at kirkeskibe gives til kirken som gave - det er ikke noget kirken bare anskaffer.

Se også


Referencer

Literatur

Kirkeskibe i Danmark og de tidligere hertugdømmer Slesvig og Holsten, 128 sider, Anngret Pods, Forlag Heinrich Müller Söhne, 1988, på dansk ved Dr. phil. Henning Henningsen.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger