Undergrund: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 20. apr. 2008, 17:22

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Ordet har mange betydninger på dansk, men her vil kun den geologiske betydning blive forklaret.

Det normale er, at den øverste del af landskabet består af løse materialer, dvs jord, ler, sand, tørv etc. De løse aflejringer hviler på fastere og ældre geologiske materialer på dybere niveau. Det er disse, der tilsammen betegnes undergrunden.

I Danmark domineres de løse aflejringer i de øvre omkring hundrede meter af

kvartær isafsat till
sand og leraflejringer afsat i forbindelse med isafsmeltning.

Undergrunden udgøres af aflejringer ældre end kvartær. Der er mange varierende aldre repræsenteret. På Bornholm består undergrunden mest af granit og gnejs med aldre omkring 1.45 milliarder år. På disse hviler fanerozoiske bjergarter, som næsten alle er sedimenter. De ældste har aldre op til ca. 540-545 millioner år. Granit og gnejs er krystallinske bjergarter dannet ved smeltning og metamorfose ved høj temperatur. I Danmark hviler yngre bjergarter på ældre i fravær af voldsomme tektoniske kræfter Se tektonik.

Den krystalliske, allernederste del af undergrunden betegnes grundfjeld (engelsk basement). I Skånelandene og Sydsverige (Skåne, Blekinge, Småland, Halland) er grundfjeldet nogle hundrede millioner år ældre end det bornholmske. Kun i Skåne overlejres grundfjeldet af større mængder af fanerozoiske aflejringer ligesom på Bornholm. Det øvrige Danmarks undergrund består af sedimenter med mange aldre repræsenteret.

De bedst kendte undergrundsbjergarter er de, der er nærmest jordoverfladen. Flere af disse bjergarte er kun nødtørftigt dækket af kvartære aflejringer og træder stedvis i dagen, i kyster (Stevns klint), i skrænter langs vandløb (Læså, Bornholm), og på Bornholm og i Skåne i højtliggende partier (Hammeren, Kullen).

Et kort over Danmarks undergrund viser bjergarterne umiddelbart under det ældste kvartær. På undergrundskortet ses det, at bjergarter bliver yngre og yngre jo længere, man går mod sydvest. Vulkanske aflejringer (aske og lava) indgår i undergrunden i begrænset mængde. I Skånelandene og på Bornholm træder de i dagen. Missetusalem 20. apr 2008, 17:22 (CEST)

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 {{kilder}}
-Ordet har mange betydninger på dansk, men her vil kun den geologiske betydning blive forklaret.
+Ordet har mange betydninger på dansk, men her vil kun den [[geologi]]ske betydning blive forklaret.
-Det normale er, at den øverste del af landskabet består af løse materialer, dvs jord, ler, sand, tørv etc. De løse aflejringer hviler på fastere geologiske materialer på dybere niveau. Det er disse, der tilsammen betegnes undergrunden.
+Det normale er, at den øverste del af landskabet består af løse materialer, dvs jord, ler, sand, tørv etc. De løse aflejringer hviler på fastere og ældre geologiske materialer på dybere niveau. Det er disse, der tilsammen betegnes undergrunden.
 I Danmark domineres de løse aflejringer i de øvre omkring hundrede meter af
-#kvartær isafsat til
+#[[kvartær]] isafsat till
 #sand og leraflejringer afsat i forbindelse med isafsmeltning.
-Undergrunden udgøres af aflejringer af varierende aldre. På Bornholm består undergrunden mest af granit og gnejs med aldre omkring 1.45 milliarder år. Ovenover hviler fanerozoiske bjergarter, som næsten alle er sedimenter, med aldre op til ca. 540 millioner år. Granit og gnejs er krystallinske bjergarter dannet ved smeltning og metamorfose ved høj temperatur. Yngre bjergarter hviler på ældre.
+Undergrunden udgøres af aflejringer ældre end kvartær. Der er mange varierende aldre repræsenteret. På Bornholm består undergrunden mest af granit og gnejs med aldre omkring 1.45 milliarder år. På disse hviler [[fanerozoiske]] bjergarter, som næsten alle er sedimenter. De ældste har aldre op til ca. 540-545 millioner år. Granit og gnejs er krystallinske bjergarter dannet ved smeltning og metamorfose ved høj temperatur. I Danmark hviler yngre bjergarter på ældre i fravær af voldsomme tektoniske kræfter Se [[tektonik]].
 Den krystalliske, allernederste del af undergrunden betegnes grundfjeld (engelsk basement). I Skånelandene og Sydsverige (Skåne, Blekinge, Småland, Halland) er grundfjeldet nogle hundrede millioner år ældre end det bornholmske. Kun i Skåne overlejres grundfjeldet af større mængder af fanerozoiske aflejringer ligesom på Bornholm. Det øvrige Danmarks undergrund består af sedimenter med mange aldre repræsenteret.
@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 De bedst kendte undergrundsbjergarter er de, der er nærmest jordoverfladen. Flere af disse bjergarte er kun nødtørftigt dækket af kvartære aflejringer og træder stedvis i dagen, i kyster (Stevns klint), i skrænter langs vandløb (Læså, Bornholm), og på Bornholm og i Skåne i højtliggende partier (Hammeren, Kullen).
-Et undergrundskort over Danmarks undergrund viser bjergarterne umiddelbart under de løse bjergarter. På et sådant kort ses det, at bjergarter bliver yngre og yngre jo længere, man går mod vest. Vulkanske aflejringer (aske og lava) indgår i undergrunden i begrænset mængde. I Skånelandene og på Bornholm træder de i dagen.
+Et kort over Danmarks undergrund viser bjergarterne umiddelbart under det ældste kvartær. På undergrundskortet ses det, at bjergarter bliver yngre og yngre jo længere, man går mod sydvest. Vulkanske aflejringer (aske og lava) indgår i undergrunden i begrænset mængde. I Skånelandene og på Bornholm træder de i dagen. [[Bruger:Missetusalem|Missetusalem]] 20. apr 2008, 17:22 (CEST)