Forskel mellem versioner af "Forsoning"

Spring til navigation Spring til søgning
65 bytes tilføjet ,  for 13 år siden
m
kat
m (kat)
 
==I jødedommen==
I [[jødedommen]]s hellige skrifter [[Tanakh]] ([[Det Gamle Testamente]])), finder vi soning som en centralt tema i [[israelit]]ternes [[kult]]iske liv, hvor der ifølge [[Torah]]en/[[Moseloven]] var forordnet et [[præsteskab]] der skulle tage vare på [[tempel]]tjenesten med tilhørende ofrer, for at folket ikke skulle rammes af Guds vrede over deres [[ugudelighed]].
Baggrunden for tempelkulten var Guds vrede over folkets [[synd]], og samtidigt Gud og israelitternes ønske om samvær. I [[Anden Mosebog]] beslutter Gud sig til at bo blandt israelitterne i form af et telt ([[tabernakel]]/åbenbaringstelt) under ørkenvandring, der så senere i kongetiden bliver til et tempel. For at dette skal være muligt uden at Gud udsletter det syndige folk i sin vrede over deres synd, må der være en institution der kan skærme israelitterne fra Gud. Disse præster skulle
''... vogte helligdommen og alteret; så vil israelitterne ikke igen blive ramt af vrede. (4 Mos 18,5)''
 
Den subjektive forsoningslære er særlig fremherskende i de teologiske strømninger, der betvivler Jesu opstandelse og vender sig bort tanken om Guds krav om et blodigt stedfortrædende offer for menneskeheden. Den klassiske forsoningslære er den mest fremtrædende i den ortodokse kirke, der derfor ofte vægtlægger Jesu opstandelse den vigtigste betydning. Den objektive derimod er særligt tydelig i de katolske og protestantiske kirker, der følgelig særligt vægtlægger Jesu lidelse og død. Det er også på den baggrund at blodmystik og passion til tider ofte har haft stor betydning i visse kirkesamfund. Eksempelvis kommer det meget tydeligt frem i nogle [[Herrnhutiske Brødremenighed|herrnhutiske]] digte, men også på moderne plan i film som [[Mel Gibson]]s [[The Passion of the Christ]] fra [[2004]].
 
[[Kategori:Mellemmenneskelige forhold]]
[[Kategori:Religion]]
16.138

redigeringer

Navigationsmenu