Fødenet: Forskelle mellem versioner
fjerner overflødig fedtekst |
Glenn (diskussion | bidrag) tilføj |
||
Linje 12: | Linje 12: | ||
Alle fødenet har deres udgangspunkt i de [[autotrof]]e planter. De bliver ædt af næste led, [[planteæder]]ne, men fra og med tredje led, findes der kun kødædere (carnivores). |
Alle fødenet har deres udgangspunkt i de [[autotrof]]e planter. De bliver ædt af næste led, [[planteæder]]ne, men fra og med tredje led, findes der kun kødædere (carnivores). |
||
Uanset hvad de er i levende live, så ender de alle som fødekilde for [[nedbryder]]ne, som har deres helt specielle fødenet i jorden. |
Uanset hvad de er i levende live, så ender de alle som fødekilde for [[nedbryder]]ne, som har deres helt specielle fødenet i jorden. |
||
Fødenettene i havet har ikke ændret sig meget siden [[kambrium]]. |
|||
<ref>[http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080428200309.htm PLoS Biology (2008, May 1). Ancient Ecosystems Organized Much Like Our Own. ScienceDaily. Retrieved May 2, 2008] Citat: "...But the ecology of Cambrian communities was remarkably modern, say researchers behind the first study to reconstruct detailed food webs for ancient ecosystems. Their paper suggests that networks of feeding relationships among marine species that lived hundreds of millions of years ago are remarkably similar to those of today..."What we don't know," Dunne adds, "is why food webs from different habitats and across deep time share so many regularities..."</ref> |
|||
==Se også== |
==Se også== |
||
Linje 20: | Linje 23: | ||
*{{kilde bog|forfatter=Dieter Heinrich, Manfred Hergt|titel=Munksgaards atlas – økologi |
*{{kilde bog|forfatter=Dieter Heinrich, Manfred Hergt|titel=Munksgaards atlas – økologi |
||
|sted=København|udgiver=Munksgaard|år=1992|id=ISBN 87-16-10775-6}} |
|sted=København|udgiver=Munksgaard|år=1992|id=ISBN 87-16-10775-6}} |
||
<References/> |
|||
[[Kategori:Trofisk økologi]] |
[[Kategori:Trofisk økologi]] |
Versionen fra 2. maj 2008, 10:40
I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder. Et fødenet er dermed også et skema over hvilke dyr, der er afhængige af hinanden.
- Græsningsfødekæder
- producenter er planter eller alger, der har fotosyntese eller kemosyntese.
- konsumenter er dyr eller mikroorganismer, og det kan være alt fra de primære konsumenter (planteæderne) til sekundære eller tertiære konsumenter (kødædere og parasitter).
- Nedbryderfødekæder
- nedbrydere er bakterier, svampe og andre organismer, der nedbryder organisk stof af alle slags for at udvinde energien i stoffet. Derved tilbagefører de mineraler til miljøet.
I et fødenet vil der være færre organismer (rovdyr) at finde på hvert "højere" trin (se trofisk niveau), når man følger forbindelserne i fødenettet op langs en fødekæde. Dette skyldes, at en del af den konsumerede energi går tabt som termisk energi (varme).
Alle fødenet har deres udgangspunkt i de autotrofe planter. De bliver ædt af næste led, planteæderne, men fra og med tredje led, findes der kun kødædere (carnivores). Uanset hvad de er i levende live, så ender de alle som fødekilde for nedbryderne, som har deres helt specielle fødenet i jorden.
Fødenettene i havet har ikke ændret sig meget siden kambrium. [1]
Se også
Kilder
- Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
- ^ PLoS Biology (2008, May 1). Ancient Ecosystems Organized Much Like Our Own. ScienceDaily. Retrieved May 2, 2008 Citat: "...But the ecology of Cambrian communities was remarkably modern, say researchers behind the first study to reconstruct detailed food webs for ancient ecosystems. Their paper suggests that networks of feeding relationships among marine species that lived hundreds of millions of years ago are remarkably similar to those of today..."What we don't know," Dunne adds, "is why food webs from different habitats and across deep time share so many regularities..."