Livsverden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Nico (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Nico, fjerner ændringer fra 85.83.108.6 (bidrag) |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Begrebet '''livsverden''' hører til i den [[fænomenologi]]ske tradition fra [[Edmund Husserl]]. Livsverdenen er den hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores [[sprog]], [[begreb]]er og [[identitet]]. |
Begrebet '''livsverden''' hører til i den [[fænomenologi]]ske tradition fra [[Edmund Husserl]]. Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores [[sprog]], [[begreb]]er og [[identitet]]. I Husserls forståelse af "livsverden" er denne den primære referenceramme for al menneskelig tænkning og handlen. |
||
Livsverdensbegrebet er i nyere tid især kendt fra den tyske [[sociologi|sociolog]] [[Jürgen Habermas]]' arbejder. Habermas opfatter livsverdenen som det sted, hvor menneskets primære socialisering og sprogudvikling foregår. Livsverdenen er baseret på ikke-formålsrettet [[interaktion]] (det han kalder '[[den kommunikative handlen]]') og står dermed i modsætning til systemverdenen, der er baseret på [[formål]]sorienteret og [[strategi]]sk handlen. |
|||
[[Kategori:Filosofi]] |
[[Kategori:Filosofi]] |
Versionen fra 9. maj 2008, 14:19
Begrebet livsverden hører til i den fænomenologiske tradition fra Edmund Husserl. Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores sprog, begreber og identitet. I Husserls forståelse af "livsverden" er denne den primære referenceramme for al menneskelig tænkning og handlen.
Livsverdensbegrebet er i nyere tid især kendt fra den tyske sociolog Jürgen Habermas' arbejder. Habermas opfatter livsverdenen som det sted, hvor menneskets primære socialisering og sprogudvikling foregår. Livsverdenen er baseret på ikke-formålsrettet interaktion (det han kalder 'den kommunikative handlen') og står dermed i modsætning til systemverdenen, der er baseret på formålsorienteret og strategisk handlen.