Glykoprotein: Forskelle mellem versioner
Drlectin (diskussion | bidrag) |
TXiKiBoT (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: oc:Glicoproteïna |
||
Linje 27: | Linje 27: | ||
[[ms:Glikoprotein]] |
[[ms:Glikoprotein]] |
||
[[nl:Glycoproteïne]] |
[[nl:Glycoproteïne]] |
||
[[oc:Glicoproteïna]] |
|||
[[pl:Glikoproteiny]] |
[[pl:Glikoproteiny]] |
||
[[pt:Glicoproteína]] |
[[pt:Glicoproteína]] |
Versionen fra 9. maj 2008, 17:10
Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder. De fleste membranproteiner og secernerede proteiner er glykoproteiner.
Glykoproteiner syntetiseres af ribosomer bundet til det endoplasmatiske reticulum, og i lumen af endoplasmatisk reticulum påhæftes en blok af kulhydrater, der er syntetiseret af proteiner i det endoplasmatiske reticulums membran. Det påhæftede oligosaccharid er det såkaldte precursor oligosaccharid, der består af to enheder N-acetylglukosamin, 9 enheder mannose og 3 enheder glukose. Dette oligosaccharid bindes til sidekæden af en asparaginrest i polypeptidet, og derefter trimmes en del af kulhydratenhederne væk, så der kun er den såkaldte core glycosylering tilbage; den består af de to enheder N-acetylglucosamin samt tre af mannose-enhederne. Videre glykosylering, kaldet terminal glykosylering, finder sted i Golgi-apparatet. Golgi-apparatet er også det organel hvor de fleste glykoproteiner sorteres og sendes til deres destination. Lysosomale enzymer er f.eks. markeret med mannose-6-fosfat. Extracellulære glycoproteiner har ofte sialinsyre som sidste led i kulhydratkæderne. Ofte finder man glycoproteiner med lidt forskel i kulhydratstrukturen; dette fænomen kaldes mikroheterogenicitet; de forskellige mikroheterogene former kaldes for glycoformer.