Glimmer: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
VolkovBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: sh:Tinjci
Aibot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: uk:Слюда
Linje 89: Linje 89:
[[sh:Tinjci]]
[[sh:Tinjci]]
[[sv:Glimmer]]
[[sv:Glimmer]]
[[uk:Слюда]]
[[zh:云母]]
[[zh:云母]]

Versionen fra 11. maj 2008, 09:02

Sten af glimmer.
Glimmerlag.
Glimmerflager.

Glimmer er et stof der består af tynde film af silikatmineraler. Glimmer er let at spalte med f.eks. et knivsblad.

Glimmer klassifikation

Glimmer består kemisk af følgende:[1]

X2Y4-6Z8O20(OH,F)4
hvor X er K, Na, or Ca eller mindre almindeligt Ba, Rb, or Cs
Y er Al, Mg eller Fe eller mindre almindeligt Mn, Cr, Ti, Li, etc
Z er hovedsageligt Si eller Al men kan også inkludere Fe3+ eller Ti

Strukturelt klassificeres glimmer som di-octahedral (Y = 4) og tri-octahedral (Y = 6). Hvis X ionerne er K eller Na er det "almindeligt" glimmer, hvorimod hvis X ionerne er Ca klassificeres glimmeret som ("skrøbelig glimmer"?).

Di-octahedral glimmer

Almindelig glimmer:

"Skrøbelig glimmer":

Tri-octahedral glimmer

Almindelig glimmer:

"Skrøbelig glimmer":

Lagløst glimmer

Meget finkornet glimmer med stor variation af ioner og vand kaldes uformelt for lerglimmer:

  • hydro-muscovite med H3O+ sammen med K i X pladsen.
  • Illite med K mangel i X pladsen og tilsvarende mere Si i Z pladsen.
  • Phengite med Mg eller Fe2+ udskiftet med Al i Y pladsen og tilsvarende mere Si i Z pladsen.

Fund

I 2005 producerede Kina mest glimmer; opimod 1/3 af verdens produktion tæt fulgt af USA, Sydkorea og Canada, reporterer British Geological Survey.

Glimmer er meget udbredt og forefindes i magmatiske, metamorfe og sedimentære regimer. Store glimmerkrystaller som anvendes mange steder mines typisk fra granitisk pegmatiter.

Indtil det 19. århundrede var store glimmerkrystaller ret sjældne og dyre pga. begrænset udbud i Europa. Glimmers pris faldt drastisk, da store forekomster blev fundet og minet i Afrika og Sydamerika siden det tidlige 19. århundrede.

Egenskaber og anvendelser

Glimmer har en høj dielektrisk styrke og fremragende kemisk stabilt, hvilket gør at det bliver anvendt i glimmerkondensatorer til højfrekvensanvendelser. Glimmer anvendes også som elektrisk isolatormateriale i højspændingsudstyr. Glimmer kan klare op til 60kV/mm.

Fordi glimmer er varmebestandig op til og måske mere end 600°C, anvendes det i stedet for glas i ovnruder (marieglas). Glimmer anvendes også som isolator i elektriske ledere i elektriske kabler som skal være brændmodstandsdygtig - f.eks. nødbelysning.

Glimmer i forhistorisk tid

Hånd udskåret af glimmer af Hopewell-kulturen.

Glimmer har været kendt og anvendt siden stenalderen.

Kilder/referencer

  1. ^ Deer, W. A., R. A. Howie and J. Zussman (1966) An Introduction to the Rock Forming Minerals, Longman, ISBN 0-582-44210-9

Eksterne henvisninger