Københavns Idræts Forening: Forskelle mellem versioner
m |
|||
Linje 200: | Linje 200: | ||
* 3000 meter forhindring Mette B. Pedersen 14.40.3 1994 |
* 3000 meter forhindring Mette B. Pedersen 14.40.3 1994 |
||
* Længdespring [[Lene Demsitz|Lene Humlebæk]] 6.43 1981 |
* Længdespring [[Lene Demsitz|Lene Humlebæk]] 6.43 1981 |
||
* Højdespring Pia Andersen & Thora Einarsdottir 1.65 1972/1994 |
* Højdespring Pia Andersen & Thora Einarsdottir {{flagikon|Island}} 1.65 1972/1994 |
||
* Trespring Ellen Carlsen 10,59 1985 (Maj Ibsen 10,67 (inde) 2000) |
* Trespring Ellen Carlsen 10,59 1985 (Maj Ibsen 10,67 (inde) 2000) |
||
* Stangspring Maria Severin 2.20 2003 |
* Stangspring Maria Severin 2.20 2003 |
Versionen fra 29. maj 2008, 11:30
Københavns Idræts Forening (forkortet Københavns IF, KIF) er en dansk atletikklub hjemmehørende på Østerbro i København. Foreningens træningsfaciliteter findes på Østerbro Stadion og i Club Danmark Hallen i Valby. Idrætsforeningen har fire afdelinger: atletik, gang, idrætsmærke og skyttelauget. Tidligere har man også haft afdelinger for gymnastik, håndbold og skiløb.
Af nu aktive atleter fra KIF kan nævnes:
- Mette Rosentjørn dansk mester i kuglestød 2007
- Christian Trajkovski nr.2 på 100 meter og nr.3 på 200 meter ved DM 2007
- Maria Severin nr.2 på 100 meter ved DM 2007
- Michael Johansen nr.2 i kuglestød ved DM-inde 2007
- Cesar Posse nr 2 på 60 meter ved DM-inde 2008
- Thomas Kofoed Nielsen nr 2 i længdespring ved DM-inde 2008
- Michael Schmidt nr 2 på 800 meter ved DM-inde 2008
- Michael Knudsen nr 3 i vægtkast ved DM 2007
Foreningens historie
Starten
Idrætsforeningen blev stiftet på et ungkarleværelse på Blegdamsvej 128 den 24. oktober 1892 under navnet Københavns Fodsports-Forening (KFF), hvilket gør den til danmarks første og ældste atletikforening. Foreningens navn blev først ændret til Københavns Idræts Forening (KIF) i 1914. Værten til mødet var fodboldspilleren og guldsmeden Alfred Bense, der endte med at blive valgt til foreningens første formand. Man gjorde det fra starten klart, at det drejede sig om en amatørforening, for at markere sin afstand til de professionelle løbere, der på daværende tidspunkt kunne ses i Tivoli. Foreningen startede med et medlemstal på de 12 stiftende unge løbs- og gangsports-entusiaster, som skulle betale 35 øre i kontingent hver måned. Klubbens første medlemmer var:
|
|
|
I foreningens første ti år holdt man til i skoler, på Rosenborg eksercerplads og i Fælledparken. Konkurrencer afholdte man bl.a. på Clubben Cyclistens træbane i Bernstorffsgade. Klubbens første Danmarks mesterskab kom 1894 da Marius E. Jørgensen vandt på 1 mile. Fortunløbet indstiftes 1896, det blev i 42 år afholdt tredje søndag i marts og var dengang den mest kendte atletikbegivenhed i Danmark. Med A. Th. Jensen som leder startede KIF i 1899 "ungdomsskolen", som efter et halvt år er oppe på 50 elever. Efter nogle år ophørte virksomheden imidlertidigt, men blev efterfuldt af ”Ungdomsafdelingen”. Klubben hade to deltagere med til OL 1900 i Paris; Ernst Schultz blev nummer tre på 400 meter og Christian Christensen nummer 5 på 1500 meter som også deltog på 800 meter. Til OL 1908 i London hade kubben tre deltagere; Svend Langkjær blev nummer 8 i højdespring uden tilløb og deltog i længdespring uden tilløb, Harald Agger blev nummer 15 i hammerkast og Arne Højme Nielsen deltog i kapgang.
Den gyldne æra – 60 år som Danmarks bedste atletik klub
På generalforsamlingen 23. oktober 1910 blev, efter et forslag fra Valdemar Ljungdahl, udseendet av klubbdragten vedtaget ; hvid trøje med klubskjolden på brystet og røde bukser. 1912 får KIF med invieelsen af Østerbro Stadion tilgang til, efter datidens målestok, super moderne trænings- og konkurrenceforhold på landets første atletikstadion, som stadig er foreningens daglige hovedkvarter. Ved OL i Stockholm 1912 deltager fem af klubbens medlemmer; Svend Langkjær i tikamp, Johannes Granholm Christensen på marathon, Viggo Pedersen i terrængløb, Aage Remfelt (Rasmussen) i 10 km gang og fanebærer ved indmarchen var kapgængeren Arne Højme.
En av datidens store træner kapaciteter, den svenske kastetræner Anders Wilhelm Kreigman var i klubben 1917-1919, det resulterede i en kraftig resultat udvikling bl.a sattes flere DR af klubbens kastere. Ved OL i Antwerpen 1920 vinder den kun 20-årige Henry Petersen en sølvmedalje i stangspring som er den bedste danske atletik placering i OL. ”Ungdomsafdelingen” startedes af Arne Højme og Oluf Madsen og har siden da været tilholdssted for tusindvis af ungdomer og er stadig en vigtig del af foreningens virksomhed. Den legendariske Joakim Rasmussen var i en menneskealder leder og træner i ungdomsafdelingen. I 20erne og 30erne var starten på klubbens gyldne æra med flere andra stjerner f.eks. OL deltagerne Louis Lundgreen, Albert Larsen, Kaj Jensen og Willy Rasmussen. Ved DM 1928 på Århus Stadion vandt klubben 12 av de 16 DM-titler.[1]
Under klubbens første år forsøgte medlemerne med ”Banefonden” at skabe økonomiskt grundlag for en idrætsplats til klubben, men med byggeriet af Østerbro Stadion som var klart 1912 fik klubben sin bane uden at selv skulle betale. ”Banefonden” fik dog imidlertid en anden stor betydelse for klubben i det at fonden og økonomisk støtte fra en del ældre KIFere var det økonomiske grundlag for købet ”Skovhytten” i Vedbæk, som klubben købte 1944 til et pris af 27 000 kroner. Mange KIFere´s håndværksmæssig indsatser skabte ”Skovhytten” som genem tiden er blivet flitigt brugt af klubbens medlemmer. Den bruges nu i dagtimerne af en børnehave.
Nye stadionanlæg blev anlagt i Valby, Gentofte og Sundby og klubben statede flere lokalafdelinger. Bedst klarede Amager afdelingen sig med en levetid på cirka 20 år og her fostrades flere av klubbens største f.eks. Gunnar Nielsen. Et af klubbens idrætslige højdepunkter kom på Europa Mesterskaberne i Oslo 1946, det første mesterskab efter anden verdenskrig. Mange af de store idræts nationer var stadig påviket af krigen. KIF’ere var med i seks finaler. Niels Holst-Sørensen, et af dansk atletiks største navne gennem tiderne, fik her et internationalt gennembrud med en guldmedalje på 400 meter og en sølvmedalje på 800 meter. I 50erne bliver Gunnar Nielsen Danmarks hidtil største løbernavn, som eneste dansk fødte løber at have sat to officielle verdensrekord; på 880 yards med 1.48.6, på Østerbro Stadion i 1954 og på 1500 med 3.40.8 i Oslo i 1955. Gunnar Nielsen var i denne periode stærkt medvirkende til at der i på Østerbro Stadion kunne afholdes internaionelle atletikstævner med høje tilskuertal. Efter at hans fjerde plads på 800 meter ved OL 1952 i Helsingfors, så 6000 tilskuer KIF´s 60 års jubilæums stævne, hvilket dengang var et næsten fyldt Østerbro Stadion. På 1000 meter vandt svenskeren Olle Åberg, der dog måtte sætte ny verdensrekord for at besejre Gunnar Nielsen, tidsforskellen var bara 0,5 sekund.
Da man i 1959 indstifter Danmarksturnering (Det danske holdmesterskab) for mænd er klubben fra begyndelsen med i den øverste række og bliver i 1960 og 1961 danske holdmestre. Danmarksturnering for kvinder indstiftedes 1966 og klubben er med fra starten med i den øverste række.1969 opnår klubbens kvinder en andenplads i Danmarksturnering, den hidtil bedste placering. Mænden rykkede ud af 1. division i 1962 men vendte tilbage til 1. division i 1964, for atter at rykke ud årene derpå. Efter at klubben stort set siden klubbens start havde domineret dansk atletik begyndte det at gå galt men det blev vendt i begyndelsen af 70erne, under den nye formand for atletik afdelningen Niels-Christian Bendixen´s ledelse. Det begyndte så småt at gå godt igen. Klubben hade en flere lovende talenter både mænd og kvinder bl.a. vandt Knud Erik Hede, Gert Kærlin og Knud Erik Boelman DM i holdcross, og i 1971 og 1972 vandt Gert Kærlin DM på 5000 meter og deltog ved OL i München. Også kvinderne var på klar fremmarch med navne som Margit Hansen, Pia Andersen og Loa Olafsson.
Eremitageløbet blev afholdt for første gang i 1969, og siden har omkring en halv million løbere gennemført løbet i Dyrehaven. Løbet er Danmarks største enkeltdags motionsløb og verdens ældste. Initiativtagerne var Peter Schnohr og Richard Larsen. Løbet afholdes i et samarbejde mellem B.T., Københavns IF og Københavns Skiklub.
Opsplitningen 1973 – Mange tunge år
I 70erne upstod der en splitring mellem de nye och de gamle leder som kulminerede i foråret 1973. Formand for atletikafdelingen, Niels-Christian Bendixen, kom på DAF’s delegeretmøde med forslaget, at DAF skulle indføre en idrætslig boykot af Sydafrika, som følge af landets apartheid love, men at blande sport og politik kunde ikke aksepteras af adskillige gamle ultrakonservative idrætsledere. Problematikken delte klubben i to lejre, hvor hovedbestyrelsen var af den opfattelse, at man ikke skulle blande sport og politik sammen og at Niels-Christian Bendixen havde overskredet sine beføjelser som atletikafdelings formand. Hovedbestyrelse stødes af flere av de ældre atletikfolk, der for en dels vedkommende ikke havde vist hverken atletik eller klubben nogen støre interesse efter karrieren var afslutet. De yngre og aktive atletikfolk støttede til stor del deres formand Niels-Christian Bendixen. Efter tre generalforsamlinger resulterede det til sidst i att boykotmodstanderen Knud Basballe blev valgt till ny formand for KIF, med tre stemmers flertal. Valget af Knud Basballe gjorde at største delen af atletikafdelingens medlemmer forlod mødet i protest og den 29. maj meldte de sig ud af KIF og stiftede foreningen AK73. Konflikten skal også ses i lyset 70'ernes undomsoprør og af generationsskiftet i klubbens ledelse, hvor de yngre leder forsøkte at gøre noget ved den noget kølige og bureaukratiske tone, som havde praktiserets af en patriarkalsk og autoritær ledelse i årtier. Opsplitningen 1973 satte et brat stop for klubbens lyse fremtidsudsigter. Det blev mange tunge år
I flere år var klubben præget af efterdønningerne fra splitningen som havde kostet dyrt sportsligt både på aktive og ledersiden. De næste 15 år var klubben mest en klub for løbere og havde stor bredde indenfor eliten af dansk mellem- og langdistanceløbere. Klubben vandt mange DM i stafet og løbe holdkonkurrencerne, derudover deltog man også flere gange i Europa cupen i cross for klubhold. Det var i denne svære tid som klubbens Loa Olafsson var klubbens store stjerne, hun er et af de største navne i dansk atletiks historie. Hun satte allerede i 1977 som 19-årig sin første verdensrekord på 10.000 m. Året efter blev det til verdensrekord på både 5.000 meter og 10.000 meter. Alle tre verdensrekordvar uofficielle, officielle verdensrekord for kvinder først godkendt for disse distancer i 1981 og resultaterne var opnået i en konkurrence med deltagelse af både mænd og kvinder. Tiderne 15.08.8 og 31.45.4 var bedre end de første godkendte verdensrekord - og er ikke overgået af nogen dansk løber. 1988 vandt Henrik Jørgensen London Marathon som er et af verdens største og mest prestigefylde marathonløb, vindertiden 2.10.20 var et resultat i verdensklasse.
Tilbage i toppen af dansk atletik
1992 fejrede klubben sit 100 års jubilæums med det hidtil største og mest succesrige atletikstævne i Danmark. Der deltog talrige verdens- og olympiske mestre- og rekordholdere bl.a. Carl Lewis. Østerbro Stadion var fyldt til bristepunktet, mere end 12.000 overværede atletikstævnet, som blev af IAAF kåret til verdens trediebedste stævne i 1992, kun overgået af Weltklasse i Zürich og Bislett Games i Oslo.
I jubilæums året kom mændene tilbage i elitedivisionen efter 19 års fravær (siden bruddet i 1973) efter sejr i oprykningskampen på Frederiksberg Stadion. Den senere verdensrekordhåller Wilson Kipketer sætter klubrekord på 400 meter ved samme lejlighed. Fem år efter mændenes oprykning gør kvinderne dem følgeskab ved at vinde oprykningskampen på Rønne Stadion. 1999 vinder mændene Bronzemedaljer efter en meget spændende kamp mod Esbjerg lykkedes i DT-finalen for hold, den bedste placering i 32 år. Det blev til to danske mesterskaber til klubben i 1999; Anders Black i Tikamp og Michael Knudsen i vægtkast.
2000-tallet
2001 blev Michael Johansen dansk mester i kuglestød indendørs og vandt sølv i kuglestød og bronze i diskoskast, ved Store DM og året efter tog han igen to DM-medaljer, denne gang sølv i diskoskast og bronze i kuglestød. I 2002 lykkedes klubbens mænd at erobre bronzemedaljen i Danmarksturnering. Kvinderne rykkede ned i 1. division. Mads Bangsø var årets store overraskelse, da han løb 21.72 sekunder på 200 meter og slettede den over 30 år gamle klubrekord. Mette Overgaard vandt klubbens eneste danske mesterskab med sejren i kuglestød indendørs på resultatet 13,52 meter. Udendørs blev det til en sølvmedalje i samme disciplin. 2000 blev opstarten af et nyt motionsløb for kvinder, Feminaløbet som havde 930 kvinder til start. Løbet blev en stor succes og 2002 var man oppe i 4200 tilmeldte løbere.
Ledelse
Bestyrelse
|
Trænerstab
|
Klubrekorder
Mænd
|
|
Kvinder
|
|
Danske rekorder
- Spydkast: Kenneth Pedersen 81,22 5. august 1989
- 1 mile: Loa Olafsson 4:30.2 25. maj 1978
- 3000 meter: Loa Olafsson 8:42.3 27. juni 1978
- 5000 meter: Loa Olafsson 15:08.8 30. maj 1978
- 10.000 meter: Loa Olafsson 31:45.4 6. april 1978
Verdensrekorder
- 880 yards: Gunnar Nielsen 1.48.6, på Østerbro Stadion i 1954
- 1 mile inde: Gunnar Nielsen 4.03,6 i Madison Square Garden, New York, USA 1955
- 1500 meter: Gunnar Nielsen 3.40.8 på Bislett Stadion, Oslo 6. september 1955
- 10.000 meter: Loa Olafsson 33.34,2 1977 (uofficiel)
- 5.000 meter: Loa Olafsson 15.08,8 30 maj 1978 på Rundforbi Stadion i Sollerød Nærum (uofficiel)
- 10.000 meter: Loa Olafsson 31.45,4 på Østerbro Stadion 4.juni 1978 (uofficiel)
OL-deltagelser
|
|
VM-deltagelser
|
|
EM-deltagelser
|
|
KIFs danske mestre
Alle klubbens 111 danske mestre i atletik og gang siden starten i 1892:
Alle klubbens 14 øvrige danske mestre:
Feltsport |
Orientering |
Skiløb |
Skydning |
Danske mesterskaber i atletik for hold:
Mænd
|
Kvinder
|
Statistik
- Første DM titel -mænd: 1894 Marius E. Jørgensen på 1 mile
- Flest individuelle DM titler -mænd: 28 Louis Lundgreen (110mh: 9, 400mh: 9, 400m: 5, trespring: 5)
- Flest individuelle DM titler -kvinder: 19 Loa Olafsson
- Flest DM-titler i træk: 8 Gunnar Nielsen 800 meter 1949-56
- Flest DM-titler samme år: 5 Loa Olafsson 1977 og Anders Black 2003, 2004 og 2005.
- Flest DM-titler på samma stora DM: 4 Louis Lundgreen (1927, 1928 og 1929: 110mh, 400mh, 400m, trespring )
- Flest DM-titler på samma stora DM: 3 Loa Olafsson (1977: 800 meter, 1500 meter, 3000 meter)
- Længst tid mellan første och sidste individuelle DM- titel: 14 år Louis Lundgreen 1924-1938
- Yngste vinder -mænd: 18 år Bjarne Bender (trespring inde 1983), Rasmus W. Jørgensen (stangspring inde 2007)
- Yngste vinder -kvinder: 15 år Loa Olafsson( 4 km cross 1972)
- Ælste vinder –mænd:
- Ælste vinder –kvinder: 37 år Yvonne Shashoua (3000m inde-1999)
- DM-titler i flest disipliner: 6 Anders Black (60 meter hæk inde, højde, højde inde, femkamp, syvkamp inde, tikamp)
- DM-tripler(alle medaljer til KIF): 1909 100 meter og 4*100 meter, 1913 100 meter og 400 meter
- Flest DM-titler til klubben på samma stora DM: 12 (av 16) 1930
- Fra 1904 frem til 1968 fik klubben minst en danmarksmester per år. 1937 och 1961 vandt man dog inget individuelt mesterskab bara 4*100meter (1937) og 8 km cross for hold (1961). Derudover fik klubben inget individuelt DM; 1892-93, 1895, 1900, 1903, 1969, 1979-82, 1985-87. Bare 15 ud af 116 år uden minst et individuelt DM!
- Længst tid mellem to KIFer tager en individuel DM titel: 4 ½ år mellem Loa Olafsson´s titler på 1500 meter og 3000 meter 1978 og Bjarne Bender´s titel i trespring inde 1983.
Aktuelt
- 11. maj 2008 Andreas Trajkovski 6.99 meter i længdespring, ny dansk 15-årsrekord med 23 cm[1]
- 4. maj 2008 Andreas Trajkovski 6.76 meteri længdespring, ny dansk 15-årsrekord.[2]
- 3. marts 2008 Verden lod sig blænde af den tyske succes med OL - Interview med Ole Dorph Jensen i Politikken
Bøger
"KIF 100 AAR - Københavns Idrætsforening 24. oktober 1992". Udgivet i anledning af Københavns Idræts Forenings 100 års jubilæum 24.oktober 1992. Sats: PE offset & reklame A/S, 6800 Varde. Tryk: Richard Larsen.
"DANSK SPORTSLEKSIKON" udgivet i samarbejde med Dansk Idræts-Forbund. Redaktion Axel lundqvist Andersen og Jørgen Budtz-Jørgensen. Bind 1 og 2. Standard forlaget 1944
"Nordisk Familjeboks Sportlexikon" uppslagsverk för sport, gymnastik och friluftsliv. Band I-VI. Nordisk Familjeboks Förlags Aktiebolag,Stockholm Klara Civiltryckeri AB 1938.
Referencer
Eksterne kilder/henvisninger
- Københavns Idræts Forenings hjemmeside
- Dansk Atletik Forbunds KIF statistik
- Femina Kvindeløb 2008
- Friløbet 2008
- Eremitageløbet
- "En blomst sprang ud" 1. udgave 2004, 179 sider. Redaktion: Peter Bistrup, Per Kold Larsen og Morten Lasse Møller Opsætning og layout: Dorthe Boye ISBN 87-9900-92-1-8 Gratis som pdf fil