Sandstøbning: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
163 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Se en side af et [[leksikon]] om lerbundetsandsformning på Internetet:<ref>http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0520.html </ref>
 
==Vigtige [[opfindelse]]ropfindelser indenfor støberiteknologi==
 
Indtil begyndelsen af det 20<sup>nde</sup> århundrede var håndformning den eneste kendte måde at formgive støbte emner på. Siden da begyndte man at mekanisere formnings- og støbeprocessen for at kunne forsyne den hastigt voksende [[maskine|maskin]]- og automo[[bil]]industri med støbegods.
 
I [[1924]] satte [[Ford]] fabrikken i [[USA]] en rekord ved at producere 1 million biler. En meget stor del af bilen består af støbte dele. Den dag i dag forbruger bilindustrien en tredjedel af den samlede godsproduktion. Også maskin- og byggeindustri havde stigende brug for støbegods. Den stigende [[Udbud og efterspørgsel|efterspørgsel]] før og under den [[første verdenskrig]] stimulerede til nye opfindelser[[opfindelse]]r i mekanisering og senere automatisering af sandstøbnings procesteknik.
 
Forbedringer blev foretaget i formningshastighed, formsand tilberedning, sand blandingsteknik, kernefremstillings processer og forøgelse af smeltningskapacitet i den hidtil langsomme jernsmeltning i gammeldags kupolovne. I [[1912]] blev en ryste-presse formemaskine opfundet af det [[Amerika|amerikanske]] [[Virksomhedsformer|selskab]] Birdsley & Piper. I [[1912]] blev den første højkapacitets sandmikser med roterende plove markedsført af det amerikanske firma Simpson. I [[1915]] blev de første forsøg med bentonit-ler som grønsands bindemiddel indledt. Bentonitten begyndte at erstatte det simple [[Porcelæn|kaolin]]-ler som tilsætningsstof til formsand. Dette forøgede sandstyrken, varmebestandigheden og formstabilitet betydeligt og derved støbegodsets målnøjagtighed. Det første fuldt mekaniserede støberi til fremstilling af håndgranater[[håndgranat]]er til den amerikanske [[hær]] blev åbnet i [[1918]]. Mellemkrigstiden[[Mellemkrigstid]]en og tiden under den [[anden verdenskrig]] bød på en eksplosiv udvikling af materialevidenskaben, som bragte med sig opfindelse af nye metaltyper og deres fremstillingsmetoder. I [[1930]] blev der i USA konstrueret den første elektriske højfrekvens induktionsovn[[Induktion (fysik) |induktion]]s[[ovn]]. I [[1943]] lærte man at fremstille sejjern ved at tilsætte [[magnesium]] til det hidtil velkendte og udbredte gråjern. I [[1940]] blev der for første gang anvendt termisk sandregenerering for bedre at kunne genanvende form- og kernesand.
I perioden efter anden verdenskrig blev støberiprocesserne udviklet eksplosivt. I [[1952]] blev skalformnings processen ("Shell moulding") udviklet og anvendt til både formning og kernefremstilling. I [[1953]] begyndte man at fremstille meget stabile kerner i kemisk bundet sand og i varmhærdet proces (hotbox). I [[1954]] blev for første gang anvendt en ny kernebinder, natriumsilikat ([[vandglas]]) som hærdede under påvirkning af CO<sub>2</sub> fra den omgivende luft.
 
==Sandformnings- og støbningsprocesser til massefremstilling==
 
====Horisontale kasseformanlæg====
I de første automatiske horisontale formlinjer blev sandet skudt eller slynget omkring modellen i kassen, og presset med hydraulisk [[tryk]] på op til 140 [[Bar (enhed)|bar]]. Den efterfølgende formhåndtering, som formvending, samling og udslagning på en vibrationstransportør, blev gennemført automatisk.
I slutningen af halvtredserne blev hydrauliske stempelsystemer anvendt til sandkomprimering i kasserne. Ved hjælp af denne metode kunne man fremstille langt mere stabile og præcise forme, end det var muligt at gøre manuelt eller pneumatisk. I slutningen af tresserne konstrueredes de første såkaldte impulsformeanlæg, hvor sandet blev komprimeret af en lynhurtig dekomprimering af trykluft eller anden [[Gas|gas]]art over formsandet pakket omkring modellen i formkassen. Det generelle funktionsprincip af de fleste horisontale kasse formanlæg er vist på skitsen nedenfor.
[[Image:Horizflask-d.png|center|1050px]]<br>
====Match-plate sandformning====
Match-plate princippet, hvor de to modelhalvparter er monteret på modsatte sider af samme modelplade blev udviklet og patenteret i [[1910]]. Men først i begyndelsen af tresserne lancerede det amerikanske selskab Hunter Automated Machinery Corporation sin første automatiske kasseløse, horisontale formemaskine til anvendelse af match-plate modelprincippet.
Image: match.jpgcenter700px
Metoden er, i lighed med DISA's vertikale formningsprincip, kasseløs, men formene bliver fremstillet, samlet og transporteret vandret. Siden da er match-plate metoden videreudviklet og forbedret. De vigtigste leverandører af match-plate formanlæg, ud over Hunter er DISA Industries og Heinrich Wagner Sinto. Match-plate formningsteknologi anvendes i dag i vidt omfang, især i USA, Kina og Indien. Dens store fordel er billige modeller, hurtig udskiftning af modeller og dermed lettere fremstilling af støbegods i korte serier. En moderne match-plate maskine kan fremstille stabile forme. Ved stive og stabile maskinkonstruktioner, som for eksempel DISA Match modellen, kan partsforskydning mellem godsets halvparter reduceres til mindre end 0,15 mm og dermed reduceres godsets rensningsbehov væsentligt.
278

redigeringer

Navigationsmenu