Allerødtiden

Allerødtiden er en periode i slutningen af sidste istid, ca. 11.800-10.600 f.Kr. Det var en varmere periode mellem ældre og yngre dryas, hvor temperaturen var ca. 13°-14°C. Betegnelsen er internationalt kendt i geologiske og arkæologiske sammenhænge.

Navnet stammer fra Allerød Teglværks lergrav. I juni 1897 udførte geologen Vilhelm Milthers og botanikeren Nikolaj Hartz detaljerede undersøgelser af lergraven. I de dybereliggende dele af graven, hvor man havde den mest komplette lagserie, fandt man et 5-30 cm tykt brunligt lag af organiske aflejringer (gytje) i leret. Dette lag viste, at dyr og planter som elsdyr, rener, gedde, pil m.v. havde været på stedet, og da alle disse kræver varme, måtte der have været isfrit.