ØMU

Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) er den møntunion, der ligger til grund for euroen.

Økonomisk set er en møntunion (eller monetær union) det fænomen, at nogle lande vælger at have en fælles valuta. Den Økonomiske og Monetære Union startede som et forslag om at skabe en sådan valuta for EU's medlemsstater. Den fælles mønt er nu indført (se artiklen om euroen for mere information).

ØMU'ens historie

Delors-rapporten fra 1989 formulerede en plan om at introducere ØMU'en i tre faser, og den indeholdt også dannelsen af institutioner såsom det Europæiske System af Centralbanker, der ville blive ansvarlige for at formulere og implementere monetær politik.

ØMU'ens tre faser er de følgende:

Første fase: 1. juli 1990 til 31. december 1993

Maastricht-traktaten gør i 1992 ØMU'en til et formelt mål, og den etablerer et antal økonomiske konvergenskriterier m.h.t. inflation, offentlige finanser, renter og valutakurser.

Denne traktat træder i kraft den 1. november 1993.

Anden fase: 1. januar 1994 til 31. december 1998

Det Økonomiske Monetære Institut etableres som forløber for Den Europæiske Centralbank. Dets opgave er dels at styrke det monetære samarbejde mellem medlemsstaterne og deres nationalbanker, dels at planlægge mønter og sedler.

Den 16. december 1995 besluttes den nye valutas navn (euro) og overgangsordningernes varighed.

Den 16.-17. juni 1997 beslutter Det Europæiske Råd i Amsterdam at antage Stabilitetspagten, der skal sikre budgetdisciplin efter euroens indførelse, og et nyt kurssamarbejde, ERM-2, etableres for at sikre stabilitet mellem euroen og de nationale valutaer tilhørende lande, der endnu ikke er trådt ind i eurozonen.

Den 1. juni 1998 oprettes den Europæiske Centralbank (ECB), og den 31. december 1998 beregnes og fastlåses de indbyrdes vekselkurser mellem de valutaerne for de 11 deltagende lande (Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig) og euroen.

Tredje fase: Fra 1. januar 1999

Fra begyndelsen af 1999 er euroen nu en rigtig valuta, og en fælles monetær politik indføres af centralbanken. Det varer endnu tre år, før de fysiske mønter og sedler indføres, men juridisk eksiterer de nationale valutaer ikke længere. Grækenland tilslutter sig de 11 andre lande den 1. januar 2000.

Euro-mønter og -sedler indføres endelig i januar 2002.