Rjukan: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 4: Linje 4:
[[Image:Rjukan Church.jpg|thumb|[[Rjukan kirke]] stod færdig i [[1915]].]]
[[Image:Rjukan Church.jpg|thumb|[[Rjukan kirke]] stod færdig i [[1915]].]]


'''Rjukan''' er hovedbyen og administrationscenteret i [[Tinn]] kommune i [[Telemarken]] [[fylke]] i [[Norge]]. Byen har 3.473 innbyggere (januar 2006), og ligger i [[Vestfjorddalen]], midtvejs mellem [[Møsvatnet]] og [[Tinnsjå]], og har sit navn efter [[Rjukanfossen]] («den rygende fos») vest for byen.
'''Rjukan''' er hovedbyen og administrationscenteret i [[Tinn]] kommune i [[Telemarken]] [[fylke]] i [[Norge]]. Byen har 3.386 innbyggere (januar 2007), og ligger i [[Vestfjorddalen]], midtvejs mellem [[Møsvatnet]] og [[Tinnsjå]], og har sit navn efter [[Rjukanfossen]] («den rygende fos») vest for byen.


==Historie==
==Historie==

Versionen fra 8. jun. 2008, 21:41

59°52′52″N 008°34′59″Ø / 59.88111°N 8.58306°Ø / 59.88111; 8.58306

Rjukan ligger i Vestfjorddalen, midtvejs mellem Møsvatnet og Tinnsjå.
Sydvest for Rjukan og Vestfjorddalen rejser Gaustatoppen sig 1.883 moh.
Rjukan kirke stod færdig i 1915.

Rjukan er hovedbyen og administrationscenteret i Tinn kommune i Telemarken fylke i Norge. Byen har 3.386 innbyggere (januar 2007), og ligger i Vestfjorddalen, midtvejs mellem Møsvatnet og Tinnsjå, og har sit navn efter Rjukanfossen («den rygende fos») vest for byen.

Historie

Rjukan var tidligere et væsentligt industricenter i Telemarken, bygget op omkring Norsk Hydros etablering af «Rjukan salpeterfabrikker» i begyndelsen af 1900-tallet. Etableringen skete hovedsageligt på grund let adgang til elektricitet produceret ved regulering af elven Måna og dens hovedkilde Møsvatnet.

I 1934 byggede Norsk Hydro verdens første kommercielle tungtvandsanlægVemork ved Rjukan. Det var den senere nobelprisvinder Odd Hassel som fortalte Norsk Hydro at de faktisk produserede tungtvand. Anlægget ble drevet af tyskerne under 2. verdenskrig, og senere saboteret flere gange af de allierede.

I dag er anlægget på Vemork omdannet til Norsk Industriarbeidermuseum hvor man fortæller Rjukan og industriarbejderens historie, og krigs- og sabotagehistorien som er knyttet til stedet.

Efter 1960 blev det meste af salpeterproduktionen på Rjukan overført til Hydros fabriksanlæg på Herøya i Porsgrunn. Noget industri findes stadig i Rjukan, bl.a. eksportvirksomheden Scana Skarpenord.

I dag

Rjukan satser i dag i stor grad på turisme. Blandt attraktionene er skifaciliteter, fjeldvandring, historie, og isklatring. Rjukan bliver anset for en af de bedre destinationer i Europa for isklatring, med mange fosser og stabil is i en lang sesson.

De naturgivne forhold har gjort Rjukan til et attraktivt område for fritidsboliger. De mest kendte områder er Gaustablikk og Møsvatn


Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger