H.C. Andersen: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m →‎Biologiske forældre: jomfru fannys dåbshandling er ikke bekendt - derimod er Adolphine Laurbergs dåb bekendt
Linje 113: Linje 113:
| author = [[Johan de Mylius]]
| author = [[Johan de Mylius]]
| title = H.C. Andersens far
| title = H.C. Andersens far
| year = 2007
| year = 2003
| url = http://www.andersen.sdu.dk/rundtom/faq/index.html?emne=far
| url = http://www.andersen.sdu.dk/rundtom/faq/index.html?emne=far
| publisher = H.C. Andersen Centret
| publisher = H.C. Andersen Centret
Linje 182: Linje 182:
Dog kan iflg. Jung nævnte animus i visse tilfælde tillige positivt indeholde uanede ubevidste kræfter af aktiv kunstnerisk skaberkraft..."
Dog kan iflg. Jung nævnte animus i visse tilfælde tillige positivt indeholde uanede ubevidste kræfter af aktiv kunstnerisk skaberkraft..."


HCA sværmede for flere kvinder i sit liv. [[Riborg Voigt]] var H.C. Andersens første store kærlighed. Hun var dog allerede forlovet. En anden var [[Jonas Collin]]s datter ''Louise'', der blev gift med juristen W. Lind, hvilket var et stort slag for H.C. Andersen. Den mest berømte er den [[Sverige|svenske]] [[operasanger]] [[Jenny Lind]].{{Kilde mangler}}
HCA sværmede for flere kvinder i sit liv. [[Riborg Voigt]] var H.C. Andersens første store kærlighed. Hun var dog allerede forlovet. En anden var [[Jonas Collin]]s datter ''Louise'', der blev gift med juristen W. Lind, hvilket var et stort slag for H.C. Andersen. Den mest berømte er den [[Sverige|svenske]] [[operasanger]] [[Jenny Lind]].{{Kilde mangler}}


== Eftermæle ==
== Eftermæle ==

Versionen fra 11. jun. 2008, 13:33

Hans Christian Andersen
Dansk litteratur
19. århundrede
H.C. Andersen, København, 1869.
Fotograf: Thora Hallager.
Kilde: Odense Bys Museer
Personlig information
Født 2. april 1805
Odense, Danmark Rediger på Wikidata
Død 4. august 1875
Rolighed, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Genre Eventyr
Litterær bevægelse Romantismen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans Christian Andersen (2. april 1805 i Odense – 4. august 1875 i København) var en dansk digter og forfatter, der er blevet verdensberømt for sine eventyr.

Fødsel og Liv

Fødsel og dåb

HCA blev som mange andre nyfødte døbt umiddelbart efter fødslen pga. den store børnedødelighed. I kirkebogen til Sankt Hans Kirke i Odense[1] er skrevet, at fødslen fandt sted kl. 1 om natten mellem den 1. og 2. april 1805, og at den stedfortrædende præst forrettede dåben.

Den 15. (eller 16.) april blev dåben bekræftet ved en fremstilling i kirken, og barnet blev her indskrevet med navnet: Hans Christian.

H.C. Andersens Hus i Odense.

En dåbsattest blev først fremstillet i november 1823, måske i forbindelse med en arvesag (farfarens død), men er senere forsynet med en randbemærkning, hvoraf det fremgik, at fødestedet var Hjørnehuset, Hans Jensens Stræde 43, en del af det nuværende museum H.C. Andersens Hus. Efter sigende skyldes tilføjelsen, at HCA i året 1867 skulle udnævnes til æresborger i Odense. At fødestedet skulle være hjørnehuset i Hans Jensens Stræde, er derfor uden berigtigelse.

Som faddere ved dåbsfremstillingen var i alt seks personer, deriblandt hattemager Dorch og portneren ved Odense Gråbrødre Hospital, Nicolas Gomard. Som forældre til barnet står i kirkebogen den 22-årige skomagersvend Hans Andersen og den ca. 34-årige Anne Marie Andersdatter. Parret havde den 2. februar 1805, to måneder før fødselen, indgået giftermål i Skt. Knuds Kirke i Odense.

Anne Marie havde allerede en datter ved navn Karen Marie, der imidlertid var anbragt hos Anne Maries mor.

H.C. Andersens Barndomshjem i Munkemøllestræde, hvor han boede fra 1807 til 1819.[2]

Ægteparret flyttede sammen, første gang til Halsedore og i maj måned til Klaregade. I starten af 1807 fik familien deres egen bolig i Klingenberg 664, nu Munkemøllestræde i Odense, huset der nu betegnes H.C. Andersens Barndomshjem.

Huset var beboet af i alt 12 personer, og familiens bolig bestod af ét værelse med køkken. I følge HCA's egne levnedsbeskrivelser havde friskomageren selv sammentømret et skomagerværksted og en brudeseng af et træstillads: der kort forinden havde baaret Liigkisten med en afdød Grev Trampe. .[3]

Barndom

Som 6-årig kom HCA i pogeskole, senere i en skole for især jødebørn og frekventerede efter sigende også en tid en ”fattigskole”. I hjemmet var det faderen, der gav ham kendskab til Holbergs komedier, og tilskyndede interessen for teater og kultur.

Men faderen havde i 1812 ladet sig hverve som soldat i stedet for en indkaldt bondesøn, der til gengæld måtte udrede en større sum penge til friskomageren. Han kom hjem efter to års forløb, syg og nedbrudt, og fandt tillige, at alle pengene var tabt på grund af statsbankerotten i 1813. Friskomageren døde i 1816.

I nævnte tidsrum havde HCA af og til besøgt Odense Teater og set skuespil for derefter at spille rollerne hjemme.

Hjemmet var fattigt efter friskomagerens død, og HCA kom derfor en kort tid i lære først på en klædefabrik og senere på en tobaksvirksomhed. Denne omstilling til legemligt arbejde syntes dog at have været for hård for den følsomme HCA, og igen anbragtes han på en fattigskole, hvor han fik undervisning i religion og regning.

Imidlertid blev moderen gift igen i 1818. Familien havde måttet forlade barndomshjemmet i Klingenborg i april 1819 og flytte til et hus længere nede ad gaden. Begge forhold synes at have være medvirkende til, at HCA i en tidlig alder beslutttede sig til at forlade Odense.

Den 8. juli 1819 blev HCA konfirmeret i Odense Domkirke af domprovsten, der ellers kun konfirmerede fine borgeres børn og ikke fattigfolks. Domprovsten skrev endda i konfirmationsprotokollen, at HCA havde gode evner og gode religionskundskaber, om end hans flid ikke var rosværdig.

Forfatteren Jens Jørgensen har i sin bog H.C.Andersen − En sand Myte bemærket, at HCA i modsætning til andre drengebørn i Odense fra lignende fattige hjem, syntes at nyde en mere beskyttet og privilegeret barndom, og at familien, den ganske unge friskomager Hans Andersen og den betydelig ældre Anne Marie Andersdatter, aldrig syntes at lide egentlig nød.

HCA havde også knyttet forskellige kontakter, og da han forlod Odense, var han i besiddelse af en introduktionsskrivelse fra avisudgiveren i Odense, bogtrykker Iversen.[4]

Ankomst til Hovedstaden

Den 4. september 1819 rejste den 14-årige HCA med 13 rigsdaler på lommen med Postvognen til København, hvor han iflg. ”Levnedsbogen” ankom den 5. september (i ”Mit Livs Eventyr” den 6. september).

Her indlogerede han sig på et gæstgiveri i Gardergade, nu Vestergade. Det menes, at H.C.A. ankom til hovedstaden ifølge med (eller samtidig med) prins Ferdinands (tidligere) amme, en ”Madame Sophie Charlotte Hermansen”, som HCA. havde stiftet bekendtskab med på Odense Slot, (formodentlig var moderen vaskekone på slottet). Madam Hermansen hjalp HCA med kost og logi, og anviste ham samtidig arbejde hos en snedkermester. Dette varede dog kun en enkel dag. Bekendtskabet synes tillige at have ført til foretræde hos direktøren for Det kgl. Teaters Syngeskole, hr. Siboni, der i selskab med Weyse, Baggesen og andre notabiliteter formåede at samle en sum penge ind til den 14-årige H.C.A.

Samtidigt gav Siboni løfte om kost og sangundervisning. HCA fik derefter et nyt logi i Ulkegade, nu Holmensgade, og af hensyn til Siboni tillige tyskundervisning.

Siboni opgav dog hurtigt HCA's sangundervisning, og HCA henvendte sig derefter til solodanser C. Dahlén og fik undervisning på Hofteatrets Danseskole i sæsonen 1821-22.

Til trods for en lidt uheldig optræden i en statistrolle på Det Kgl. Teater opnåede HCA alligevel en stilling i koret, dog uden fast gage, og skrev samtidigt bønskrifter til forskellige forfattere og kunstnere og udvidede på den måde sin bekendtskabskreds.

I 1821 skrev HCA sit første skuespil, ”Røverne i Vissenberg", til teatret. Stykket blev afvist, og kort efter skrev HCA sin første bog, der blev udgivet, men ikke solgt i stort tal. En tidligere forbindelse fra Odense, oberst Christian Høegh-Guldberg, opfordrede HCA til at henvende sig til den nyudnævnte teaterdirektør for Det kgl. Teater, Jonas Collin.

I 1822 skrev HCA skuespillet ”Alfsol”, der imidlertid blev erklæret som uegnet til opførelse på scenen. Stykket medførte den 13. september 1822 et direktionsmøde med HCA, og ved dette møde blev det overdraget til Collin at ansøge Frederik 6 om hjælp til yderligere uddannelse af HCA. Kongen bevilgede, at fonden ad usus publicos skulle udbetale penge til HCA med det formål, at han skulle ”vorde en nyttig borger”.

Efter godt to års ophold i hovedstaden modtog den 17-årige HCA en donation af kong Frederik 6.. Den muliggjorde hans videre uddannelse på den velrenommerede latinskole i Slagelse. Collin skulle som hans formynder føre tilsyn.[4]

Uddannelse

HCA ankom den 26. oktober 1822 til Slagelse og blev indlogeret hos herredsfogedens enke, madam Henneberg. I latinskolen blev han under henvisning til manglende kundskaber placeret i 2. klasse blandt 11-12-årige drenge af skolelederen Meisling. Forholdet mellem Meisling og HCA udviklede sig iflg. forfatteren Johan de Mylius katastrofalt. Også fordi Mejsling og Collin pure nægtede HCA at beskæftige sig med nogen form for digtning.

Hans digtning i denne periode er da også begrænset til et fastelavnsdigt og et mindedigt over en velgører. Samtidigt foretog HCA adskillige ture til Sorø, hvor han stiftede bekendtskab med digteren B.S. Ingemann. Han rejste til København hos Collin i julen 1823 og til Odense i 1824, hvor han overdrog en del af arven efter farfaderen til sin mor.

I 1825 besøgte HCA igen sin mor, der netop havde opnået plads på en fattigstiftelse. Samme år flyttede HCA ind hos Meisling, der blev udnævnt til rektor for latinskolen i Helsingør i 1826. HCA flyttede med dertil.

I 1827 var forholdet til Meisling imidlertid på bristepunktet, og da boligforholdene tillige var yderst ringe, skrev HCA et brev til Collin, der i april sendte HCA til København til et logi i Vingårdstræde.

Selvportræt fra ca. 1830

Her blev han privat manuduceret til studentereksamen, og her begyndte den særegne skik, hvor den fattige student Andersen blev fast middagsgæst hos forskellige familier i København. Som voksen gæstede H.C. Andersen mange herregårde rundt om i Europa.

Efter at HCA fik udgivet digtet ”Det døende Barn” i Kjøbenhavnsposten den 25. september 1827, startede hans egentlige æra som forfatter, og som eventyrdigter indtog han førstepladsen blandt den danske guldalders mange kunstnere.

Han fik først sin studentereksamen den 22. september 1828.[4]

Digter

H.C. Andersen, 1835

I 1831 udkom hans første egentlige digtsamling, og han var på sin første udlandsrejse, der gik til Tyskland, hvor han blandt andre mødte digteren Chamisso ([1]).

I 1835 offentliggjorde H.C. Andersen sin første roman, Improvisatoren og sine første to eventyrsamlinger. I de følgende år skrev han skuespil og de to romaner, O. T. og Kun en Spillemand. Efter en rejse (1840-41) til bl.a. Italien, Malta, Grækenland og Tyrkiet udsendte han i 1842 rejseskildringen En Digters Bazar. I 1857 var H.C. Andersen på besøg hos den engelske forfatter Charles Dickens i England, og i 1862-63 rejste han i bl.a. Spanien og Marokko, skildret i I Spanien.

Det var med eventyrene, at H.C. Andersen fik den største succes, som vennen H.C. Ørsted havde spået. De er oversat til mere end 100 sprog. Blandt de mest berømte er Fyrtøiet og Prindsessen paa Ærten (1835), Den lille Havfrue og Keiserens nye Klæder (1837), Den grimme ælling (1843), Sneedronningen (1844) og Den lille Pige med Svovlstikkerne (1848).

Død og gravsted

H.C. Andersens gravsted på Assistens Kirkegård i København.

H.C. Andersen døde ugift og barnløs. Han er begravet på Assistens Kirkegård i København, afd. P-513.


Spekulationer

Biologiske forældre

Det er blevet fremført at Nicolas Gomard, der stod fadder til HCA, kunne være biologisk fader til HCA.[5] Denne påstand kommer gennem en overlevering i familien Gomard.[6]

Historikeren Erik Kjersgaard skriver i sin bogserie om Danmarkshistorien, at HCA var en "illegitim søn af en officer i Odense", dog uden nærmere forklaring og kilde.[7]

Christian VIII: Ifølge Jens Jørgensen fader til H.C. Andersen.

Jens Jørgensen, tidligere rektor for Slagelse Gymnasium, har uden held forsøgt at bevise, at den daværende kronprins Christian og lensgrevedatteren Elise Ahlefeldt-Laurvig var forældre til HCA. Jørgensen har fremført teorien dels i sin bog H.C. Andersen — en sand myte fra 1987[8] dels i sit forord og efterskrift til den kommenterede udgave af H.C. Andersens Levnedsbogen.[9] Efterfølgende har Fyens Stiftstidendes kulturredaktør, Rolf Dorset, også argumenteret for teorien i sin bog Paradisbarnet — en bog om H.C. Andersens herkomst fra 2004.[10] Teorien er dog ikke blevet godtaget af sagkyndige, bl.a. har forhenværende overarkivar ved Rigsarkivet, Vello Helk, kaldt Jørgensens første bog for en "spekulation" og nævner, at arkivstudier ikke synes at være Dorsets "stærke side",[11] mens H.C. Andersen-forskeren Johan de Mylius har angivet, at teorien bygger på en "helt charlatan-agtig omgang med kilderne".[5] I en anmeldelse i tidsskriftet Andersenianaudgivet af H. C. Andersen Centret i Odense i 1989 har redaktøren Niels Oxenvad ligeledes undret sig over Jørgensens manglende evne til at fraviste kirkebøgerne deres sanddruhed.[12]

Dog trivedes rygterne om, at Christian 8 var det faderlige ophav til HCA, allerede i 18-hundredetallet i det københavnske borgerskab, netop på grund af HCA’s lette adgang til kongehuset og de bedre kredse i hovedstaden. Også et rygte om, at prinsesse Charlotte Frederikke og prins Christian var ophav til den bortgivne og "synske" Jomfru Fanny” var et almindeligt samtaleemne, svarende til rygtet om, at prins Christian var far til Elise Ahlefeldts datter Adolphine Laurberg født 1807, og ved dåbshandlingen medgivet andre forældre.[13][14]

Seksualitet

Eigil Nyborg har i bogen Den indre linie i H.C. Andersens eventyr analyseret HCA og dennes digtning ud fra C. G. Jungs teorier.[15] Han konkluderer, at "uanset om man kan sige, at HCA ”var til begge sider”, var hans seksualitet, hvis man da vil benævne det ved dette navn, næppe engang nået i nærheden af overgangsalderen.

HCA var vel ”En fremmed fugl i reden” og udstyret med lødige gener og tillige ganske givet udrustet med, hvad C.G. Jung benævner ”et animus” kompleks. Men netop i tilfælde af en moderbinding kan selve anima suppleres og komplimenteres med et animus kompleks. Et tilført kompleks, der sandsynligvis indebærer seksuelle afvigelser, som kan implicere et liv med angst og hypokondri. Dog kan iflg. Jung nævnte animus i visse tilfælde tillige positivt indeholde uanede ubevidste kræfter af aktiv kunstnerisk skaberkraft..."

HCA sværmede for flere kvinder i sit liv. Riborg Voigt var H.C. Andersens første store kærlighed. Hun var dog allerede forlovet. En anden var Jonas Collins datter Louise, der blev gift med juristen W. Lind, hvilket var et stort slag for H.C. Andersen. Den mest berømte er den svenske operasanger Jenny Lind.[kilde mangler]

Eftermæle

August Saabyes statue (1877) af H.C. Andersen i Kongens Have
Fortælleren

I Danmark er der flere statuer af H.C. Andersen, bl.a. H. Luckow-Nielsens statue ved Rådhuspladsen i København (april 1965).

En af Danmarks kendeste skulpturer Den lille Havfrue ved Langelinie i København er inspireret af HCA's eventyr.

Dansk litteraturpris har hvert år siden 1955 uddelt H.C. Andersen-legatet på kr. 5.000.

200-året for HCA's fødsel blev fejret med en række kunst-, kultur-, uddannelses- og turismeprojekter støttet af HCA2005 Fonden, der havde et budget på 231 millioner kroner. 80 millioner var kommet fra Bikubenfonden, resten var offentlige midler.[16] Blandt de støttede projekter fik Rumle Hammerichs tv-serie Unge Andersen fem millioner kroner.[17] Hvad der især tiltrak mediernes opmærksomhed, var den fire millioner kroner store støtte til et "filmforberedelsesprojekt" for en international spillefilm af Bille August og producenten Lars Kolvig. Denne spillefilm blev aldrig til noget, og HCA2005 Fonden nægtede at betale sidste rate på 700.000 kroner til Kolvig og August.[18]

Værker

Eventyr

Eventyrsamlinger

Vilhelm Pedersens illustration til Tommelise
Den flyvende Kuffert af Vilhelm Pedersen

Romaner

Rejseskildringer

  • En Digters Bazar | info
  • Et Besøg i Portugal 1866 | info
  • I Spanien | info
  • I Sverrig | info
  • Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831 | info

Selvbiografier

Digte

Se også

Noter

  1. ^ Kirkebogen, Sct. Hans Kirke i Odense, Odense Herred, Odense Amt, 1757–1814, Opslag 269.
  2. ^ H.C. Andersens Barndomshjem, Odense by museer.
  3. ^ H.C. Andersen, Levnedsbog, I. Min Fødsel.
  4. ^ a b c Johan de Mylius: ”H.C. Andersens Liv – Dag for Dag”
  5. ^ a b Johan de Mylius (2003). "H.C. Andersens far". H.C. Andersen Centret.
  6. ^ Johan de Mylius (1993). H.C. Andersen. Liv og værk. Tidstavle 1805–1875. Aschehoug. ISBN 87-1111-005-8. {{cite book}}: Tjek datoværdier i: |year= (hjælp)
  7. ^ Erik Kjersgaard (1983). Kjersgaards Danmarks historie 2. Forlaget Danmark. ISBN 87-15-08350-0. side 97.
  8. ^ Jens Jørgensen (1987). H.C. Andersen — en sand myte. ISBN 8777390172.
  9. ^ H.C. Andersen, Jens Jørgensen (2001). H.C. Andersen: Erindringer (Levnedsbogen). Hovedland. ISBN 87-7739-211-6.
  10. ^ Rolf Dorset (2004). Paradisbarnet — en bog om H.C. Andersens herkomst. Forlaget Tiderne Skifter.
  11. ^ Vello Helk. "H. C. Andersen og Christian 8. – endnu en gang". Udkast til anmeldelse i Personalhistorisk Tidsskrift 2005.
  12. ^ Niels Oxenvad (1989). "H. C. Andersen - en sand myte". Anderseniana: 75-78.
  13. ^ Ahlefeldt-Laurvig, Frits: Elise Ahlefeldt's Historie
  14. ^ Nielsen, Kay: Danmarks Konger og Dronninger
  15. ^ Eigil Nyborg (1962). Den indre linie i H.C. Andersens eventyr. Gyldendal.
  16. ^ "Budget HCA2005".
  17. ^ over uddelinger 120106_2006011309371700.pdf
  18. ^ Jonathan Bjerg Møller (11. juni 2007). "Bille August skylder millionregnskab".


Litteratur

  • Ahlefeldt-Laurvig, Frits: Elise Ahlefeldt's Historie. København (1923).
  • Nielsen, Kay: Danmarks Konger og Dronninger. Askholms Forlag (1978). ISBN 87-7321-037-4

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:

Værk

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=H.C._Andersen&oldid=2196624"