Lægeoksetunge: Forskelle mellem versioner
Sten (diskussion | bidrag) Omdannet til en standardartikel |
Sten (diskussion | bidrag) m Mindre tilføjelse om udbredelsesområdet |
||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
|- |
|- |
||
|} |
|} |
||
På et ruderat ved Eichkogel i Wienerwald, Østrig findes den sammen med bl.a. [[Almindelig Bukketorn]], [[Almindelig Kløvplade]], [[Almindelig Seglblad]], [[Almindelig Skarntyde]], [[Almindelig Slangehoved]], [[Almindelig Tidselkugle]], [[Almindelig Æselfoder]], [[Fliget Kartebolle]], [[Glat Burre]], [[Gul Reseda]], [[Gærde-Kartebolle]], [[Have-Kørvel]], [[Knoldet Hulsvøb]], [[Rundbladet Hareøre]], [[Rød Tandbæger]], [[Segl-Sneglebælg]], [[Tornet Salat]] og [[Tvebo Galdebær]]<ref>[http://www.annonaceae.org/meetings/annmeet_excursion_plantlist.pdf Anonym: |
Arten er udbredt over det meste af Europa, herunder også i Danmark. Den findes på lysåbne, sandede steder med neutralt pH. På et ruderat ved Eichkogel i Wienerwald, Østrig findes den sammen med bl.a. [[Almindelig Bukketorn]], [[Almindelig Kløvplade]], [[Almindelig Seglblad]], [[Almindelig Skarntyde]], [[Almindelig Slangehoved]], [[Almindelig Tidselkugle]], [[Almindelig Æselfoder]], [[Fliget Kartebolle]], [[Glat Burre]], [[Gul Reseda]], [[Gærde-Kartebolle]], [[Have-Kørvel]], [[Knoldet Hulsvøb]], [[Rundbladet Hareøre]], [[Rød Tandbæger]], [[Segl-Sneglebælg]], [[Tornet Salat]] og [[Tvebo Galdebær]]<ref>[http://www.annonaceae.org/meetings/annmeet_excursion_plantlist.pdf Anonym: ''Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna''] {{en sprog}}</ref>. |
||
;Anvendelse |
;Anvendelse |
||
Versionen fra 11. jun. 2008, 15:07
| Læge-Oksetunge | |
|---|---|
 Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis). | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Usikker |
| Familie | Boraginaceae (Rublad-familien) |
| Slægt | Anchusa (Oksetunge) |
| Art | Anchusa officinalis |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis) er en toårig plante, som har en stiv, opret vækstform. Hele planten er dækket af stive hår. Det første leveår danner planten en helt flad roset af blade, og først næste forår skyder stænglen til vejrs. Stænglen er forgrenet i toppen og rund i tværsnit. Den bærer de spredtstillede, ustilkede, linjeformede og helrandede blade. Bladenes overside er grågrøn, mens undersiderne er noget lysere. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man bemærker de blåviolette, regelmæssige blomster siddende i endestillede svikler. Frugterne er kantede delfrugter.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en kraftig pælerod, som bærer tilsvarende kraftige siderødder.
- Størrelse
0,50 x 0,30 m (50 x 30 cm/år). Det første år er planten dog kun en flad bladroset.
- Hjemsted
| Læge-Oksetunge | |||||
| L = 9 | T = 7 | K = 5 | F = 3 | R = 7 | N = 5 |
Arten er udbredt over det meste af Europa, herunder også i Danmark. Den findes på lysåbne, sandede steder med neutralt pH. På et ruderat ved Eichkogel i Wienerwald, Østrig findes den sammen med bl.a. Almindelig Bukketorn, Almindelig Kløvplade, Almindelig Seglblad, Almindelig Skarntyde, Almindelig Slangehoved, Almindelig Tidselkugle, Almindelig Æselfoder, Fliget Kartebolle, Glat Burre, Gul Reseda, Gærde-Kartebolle, Have-Kørvel, Knoldet Hulsvøb, Rundbladet Hareøre, Rød Tandbæger, Segl-Sneglebælg, Tornet Salat og Tvebo Galdebær[1].
- Anvendelse
Oksetunge er en gammel lægeplante og skulle være god mod melankoli. Den skulle også være hjertestyrkende, god mod hoste og god til sårbehandling.
Rodens røde farvestof, som tydelig ses, når man skærer den igennem har allerede i romertiden været brugt til sminke. Farvestoffet benyttes i dag blandt andet til tøjfarvning.
Note
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Eksternt link
Oksetunge som naturlægemiddel (engelsk)