Akvarel

Historie

Akvarelmaleri er formentlig opstået umiddelbart efter papirets opfindelse. Men da materialerne er forgængelige, er der ikke bevaret nogle af disse første malerier.

Akvarelmaleriet fødsel i Europa, tilskrives normalt den tyske renæssance maler Albrecht Dürer,som primært malede dyr og planter i akvarel.

Albrecht Dürer, En ung hare, 1502, Akvarel

Efter Albrecht Dürer, kan følgende malere nævnes, der alle malede med akvarel:

• Peter Paul Rubens ( Flamsk maler, 1577-1640)

• Anthony van Dyck ( Flamsk maler, 1599-1641)

• Jean Honore Fragonard ( Fransk maler, 1732-1806)

I slutningen af det 18. århundrede, opstod der en skole i England, hvor førende malere brugte akvarelteknikken i det romantiske landskabsmaleri. Disse kunstnere indbefatter malere som Turner, Constable og Girtin.

Siden da har akvarel været en af de mest populære maleteknikker. Dette skyldes formentlig, at akvarelmaling er nemt at begynde på; alt hvad man skal bruge er nogle farver (enten på tube eller i blokke), noget papir, noget vand og en pensel. Samt at akvarelmaling egner sig til det hele lige fra meget detaljerede naturalistiske malerier over impressionistiske til abstrakte malerier.

Malingen

Akvarelmaling fremstilles, som alle andre malinger, ved, at blande pigment (naturligt eller syntetisk) med et bindemiddel.

Bindemidlet består som oftest af Gummi arabicum, vand, glycerin og sukkersirup/honning. Gummi arabicum virker som en vandopløselig lim, der binder farven til papiret, mens glycerinen og sirup'en gør at farven dels er blød mens man arbejder med den, dels er opløselig med vand.

Farvepigmenter kommer mange steder fra, de kan være naturlige som jord, kul eller forskellige metalforbindelser. Eller de kan fremstilles syntetisk.

Kvaliteten på akvarelmaling afhænger blandt andet af kornstørrelsen på pigmentet, om det er naturligt eller syntetisk pigment, der er brugt i farveblandingen, samt bindemidlets kvalitet.

En kvalitetsakvarelmaling er kendetegnet ved en god lysægthed. Dette har betydning for, hvor længe maleriet bevarer farverne.

Da vandet hurtigt fordamper fra malingen, er tørretiden for et akvarelmaleri relativt kort, sammenlignet med andre malingstyper, et oliemaleri kan være op til et år om, at tørre fuldstændigt.

Akvarelmaling kan blandes med forskellige malemidler, dels for at forlænge tørretiden, dels for at opnå forskellige effekter.

Akvarelfarver fåes enten på tube eller i blokke, de såkaldte "pans", der enten fåes i helpans eller i halvpans.

J.M.W. Turner, Transept of Ewenny Priory, Glamorganshire af J. M. W. Turner, c. 1797, Akvarel

Papiret

Papir til akvarelmaling kommer i forskellige vægtklasser, afhænging af vægten i gram pr kvadratmeter. Vægten på et papir siger noget om, hvor meget farve det kan opsuge, et tungere papir, kan opsuge mere farve end et lettere papir. Papir til akvarelmaling kommer i vægt fra ca. 150 g/m2 op til ca. 650 g/m2.

Endvidere kan akvarelpapir fåes med forskellig struktur, altså hvor glat overfladen på papiret er. Dette kan have stor betydning for det færdige resultat, idet papirets struktur kan bruges til at skabe effekter i det færdige maleri. Papirets struktur opdeles i fin, grov eller ru.

Endelig kan akvarelpapir fåes i forskellige farver, der spænder fra klart hvid til varme eller kolde grålige nuancer. I akvarelmaling er dette særligt vigtig, da man normalt ikke har en hvid farve i sin palet, men netop bruger papirets hvidhed til enten, at skabe hvidt i sit maleri eller lysne farver. Dette sidste sker ved at farven tilsættes meget vand og derfor ikke dækker papiret fuldstændigt, således at papiret kan ses mere eller mindre igennem farven.

I forbindelse med maling er det vigtigt, at man vælger syrefrit papir, da syren ellers kan gå i forbindelse med farverne og derved påvirke lysægtheden.

Penslerne

Pensler til akvarel skal besidde følgende egenskaber: De skal kunne indeholde meget farve, de skal være bøjelige og de skal bevare deres form.

Pensler kan opdeles i flere forskellige slags, dels udfra størrelse, dels udfra materiale og dels udfra form.

Pensler kommer i et utal af størrelser, fra de helt små pensler til de fine detaljer til de helt store, der kan dække et papir med farve.

De bedst egnede pensler laves af mårhår. Andre materialer, der bruges til pensler er okseørehår, grævlingehår, egernhår og syntetiske materialer, eller en blanding. Det sidste er ofte den bedste løsning, hvis man ikke ønsker at investere i en mårhårspensel.

Normalt er pensler til akvarel spidse i formen, der kan dog også bruges pensler i andre former, disse bruges ofte til at skabe specielle effekter, eksempelvis meget tynde streger.

Teknik

Akvarelmalere benytter sig af et væld af forskellige teknikker, for at opnå det ønskede resultat. De grundlæggende teknikker er, at male lag på lag, hvor man går fra, at male lyse områder og derefter dække dem med de mørkere farver og nuancer. En anden teknik, kaldes at male vådt i vådt, hvor man lægger den våde farve ovenpå et underliggende lag, der endnu ikke er tørt, derved opnås at lagene blandes sammen.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Akvarel