Digital hukommelse

Eksempel på en flip-flop, der netop kan gemme 1 databit.
">" signallinjen anvendes til et taktgiversignal.
"T" er bit-input-linjen til skrivning.
"Q" er bit-output-linjen til aflæsning.
Mange flip-flop sat sammen er en måde at realisere statisk ram på.

1 GiB af SDRAM monteret i en PC.

40 GB harddisk drev (HDD).

160 GB SDLT båndkassetter.

Digital hukommelse er hukommelse, som anvendes til at gemme bitinformation. En hukommelsesbits formål er at gemme en værdi, der har netop én af to mulige tilstande. De to tilstande vælges i mange tilfælde at blive fortolket som "0" og "1," "lav" og "høj" eller "tændt/on" og "slukket/off".

Den mindste digitale hukommelse er netop én bit (databit) kan f.eks. realiseres med en såkaldt flip-flop. Mange flip-flop sat sammen er en måde at realisere statisk ram på.

Digital hukommelse som kan læses fra eller skrives til elektrisk, evalueres efter flere egenskaber:

• Om hukommelsen kan ændres.
• Hvis hukommelsen kan ændres, skelnes mellem hukommelse der er vedvarende (husker selvom spændingen fjernes) - eller flygtig (glemmer eller er udefineret når spændingen fjernes).
• Hvor stor den mindste hukommelsesblok er. En hukommelsesblok kan f.eks. være en bit, byte eller større hukommelsesblok.
• Hvordan man "får fat" i en hukommelsesblok - også kaldet adressering af en hukommelsesblok. Adressering sker via en adressebus, der består af én eller flere adresselinjer.
• Når en hukommelsesblok er blevet adresseret kan man læse fra den - eller skrive til den - og det sker via en databus, der består af én eller flere datalinjer.
• Om man umiddelbart kan læse fra eller skrive til en vilkårlig hukommelsesblok (random access) - eller man skal vente på f.eks. mekanisk positionering mellem et læse/skrive-hoved og et hukommelsesmedie (f.eks. sekventiel adgang - eller sporskiftning, vente på rette rotationsvinkel).
• Hvor hurtigt man kan læse fra hukommelsen.
• Hvor hurtigt man kan skrive til hukommelsen.

Groft set har man fra historisk tid og til i dag have følgende hukommelsestyper:

• Hurtigt, rimelig middeldyr, men flygtig hukommelse - RAM.
• Rimelig dyr, rimelig hurtigt vedvarende hukommelse - flash-lager (tidligere teknologier ROM, EPROM, EEPROM).
• Rimelig billig, middelhurtig vedvarende hukommelse harddisk (tidligere tromlelager, diskette).
• Billig, sekventiel middelhurtig vedvarende hukommelse - båndbackup, CDROM, DVD.

RAM bliver anvendt tæt forbundet til en computers cpu, så operationer kan ske så hurtigt som muligt. Fordelen ved RAM er at det er hurtigt at læse fra og skrive til, mens ulemperne er at det er dyrt og mister dataene når spændingsforsyningen ophører.

Flash-lager bliver anvendt til at transportere data fra f.eks. et kamera eller PC til f.eks. en anden PC.

Harddisken anvendes til at gemme styresystem, programmer, multimedia og dokumenter.

Til at tage backup af f.eks. harddiske i PCere anvende backupudstyr eller backuprobotter, som kopierer PCernes harddiskes indhold til f.eks. bånd eller DVD.

Hukommelsebrug med forskellige formål

Hukommelsesbrug kan være specialiseret. F.eks. kaldes hukommelse:

• Instruktionshukommelse, instruktionslager - når hukommelsens information indeholder og skal fortolkes som cpu-instruktioner.
• Datahukommelse, datalager - når hukommelsens information indeholder og skal fortolkes som data.
• Register, adresseregister - når hukommelsen er tæt koblet til digitale chips tænding og slukning af funktionsenheder, statusflag eller statuslinjer i f.eks. større chips (cpuer og mikrocontrollere...). Funktionsenhederne kan f.eks. være ALU, AD-konverter... Registre bliver f.eks. også anvendt til at gemme mellemresultater internt i f.eks. cpuer.
  • Akkumulator (processor) - er et register, der bliver anvendt til at gemme mellemresultater internt i f.eks. cpuer.
• Cache
• Buffer (hukommelse)

Se også

• Bank switching
• MMU

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Digital hukommelse