Motorvejskryds: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Lidt mere tekst. Ændring af interwiki.
Linje 48: Linje 48:
[[Billede:La city hwys.jpg|thumb|right|Kompleks forbindelsesanlæg i Los Angelos, Californien]]
[[Billede:La city hwys.jpg|thumb|right|Kompleks forbindelsesanlæg i Los Angelos, Californien]]
==Komplekse forbindelsesanlæg==
==Komplekse forbindelsesanlæg==
Langt fra alle forbindelsesanlæg følger ovenstående principper. Især i større byer er der komplekse anlæg, hvor der skabes forbindelse mellem trafik fra flere veje både alm. veje og motorveje.
Langt fra alle forbindelsesanlæg følger ovenstående principper. Især i større byer er der komplekse anlæg, hvor der skabes forbindelse mellem trafik fra flere veje både alm. veje og min pik.


[[Kategori:Motorvej]]
[[Kategori:Motorvej]]

Versionen fra 25. jun. 2008, 15:10

Et motorvejskryds er to motorveje, der møder hinanden i et forbindelsesanlæg. Det kan være en forgrening, hvor de to motorveje mødes og fortsætter som en. Det kan også være, hvor de to motorveje krydser hinanden, og der er mulighed for at køre fra den ene til den anden.

Det specielle ved motorvejskryds i forhold til andre kryds er, at der ikke må være vigepligt for nogle af trafikanterne. Alt trafik fra en motorvej til en anden skal altså foregå via sammenfletning.

To fortsættende motorveje

Hvor to motorveje krydser hinanden, kan der være forbindelse mellem de to motorveje. Disse forbindelser kan bygges på flere måder.

Kløverbladsanlæg

Kløverbladsanlæg
Kløverbladsanlæg

Et kløverbladsanlæg giver trafikanterne mulighed for at fortsætte i alle 3 øvrige retninger end den, de er kommet ad. Trafikken, der ønsker at forstætte 90 grader til venstre, skal istedet køre 270-grader til højre i et kløverblad. I Danmark har vi to motorvejskryds, der er udformet som kløverbladsanlæg: Motorvejskryds Århus Vest og Motorvejskryds Odense.

Herudover er der nogle motorvejskryds med to fortsættende motorveje, hvor det kunne være lavet kløverbladsanlæg, men hvor nogle af forbindelserne ikke er etableret:

Malteserkryds

Malteserkryds

Et malteserkryds kræver mindre plads end et kløverbladsanlæg. Tilgengæld kræver det en kompleks brokonstruktion i midten, hvor trafikken passerer i fire niveauer, hvis der skal være forbindelse i alle retninger. Dette gør, at malteserkryds typisk er dyrere end kløverbladsanlæg. Da forbindelsesvejene har større radius end i kløverbladsanlæg kræves typisk ikke så stor hastighedsnedsættelse.

Almondsbury Interchange. Et malteserkryds i fire niveauer nord for Bristol

Storbritanniens første malteserkryds i fire niveauer er Almondsbury Interchange, som et er motorvejskryds mellem M4 og M5 nord for Bristol. Det blev åbnet i 1966, og der er siden kun bygget yderligere to malteserkryds i fire niveauer i landet.

Øvrige forbindelsesanlæg

Når en motorvej mødes med en anden vil trafikken blive fordelt i et forbindelsesanlæg. I nogle af forbindelsesanlæggene har alle trafikanterne mulighed for at fortsætte af begge de to øvrige motorveje end den, de kommer fra, disse kan kaldes motorvejs T-kryds. I andre mødes to motorveje og bliver til en. Her er der ingen forbindelse for trafikken på de to forgreninger. Disse kan kaldes motorvejsforgreninger

Motorvejs T-kryds

Malteserkryds. Øverst med tre broer. Nederst med to broer ovenpå hinanden
Trompetkryds. Øverst venstrevendt. Nederst højrevendt
Pærekryds
Halvt kløverblad

Disse anlæg kan laves på flere måder:

  • Malteserkryds har buer med størst radius, og dermed er det den løsning, der giver mulighed for højeste hastighed. Løsningen benyttes, når der er meget trafik i alle retninger. Det kræver enten to broer eller to broer oven på hinanden, så trafikken kommer i tre niveauer. Det er dermed en dyr løsning.
  • Trompetkryds kræver kun en bro, og er dermed billigere. En del af trafikken skal igennem en kurve med lille radius, og som derfor kræver lavere hastighed. De findes som venstre- eller højrevendte. I Danmark er Motorvejskryds Herning Syd, der forbinder Midtjyske Motorvej og Messemotorvejen et højrevendt trompetkryds
  • Pærekryds kræver mere plads og 2 broer, og benyttes derfor sjældent.
  • Halvt kløverblad. Denne løsning kræver meget plads, 2 broer og samtidig skal en del af trafikken langt ned i fart pga. af lille radius. Løsningen benyttes, når motorvejskrydset skal være forberedt til en egentligt kløverbladsanlæg, altså hvor den ene motorvej måske skal forlænges.
Motorvejsforgrening

Motorvejsforgreninger

I en motorvejsforgrening, hvor to motorveje mødes, og trafikken fortsætter i en motorvej, er der ikke forbindelse mellem de to forgreninger. Denne løsning kræver kun en bro og har ingen kurver med lav radius, der kræver hastighedsnedsættelse. I Danmark har vi en del motorvejsforgreninger. Mellem Vejle og Kolding giver de tre motorvejsforgreninger Motorvejskryds Skærup, Motorvejskryds Kolding og Motorvejskryds Fredericia forbindelse mellem Østjyske Motorvej, Sønderjyske Motorvej og Taulovmotorvejen.

Kompleks forbindelsesanlæg i Los Angelos, Californien

Komplekse forbindelsesanlæg

Langt fra alle forbindelsesanlæg følger ovenstående principper. Især i større byer er der komplekse anlæg, hvor der skabes forbindelse mellem trafik fra flere veje både alm. veje og min pik.