Sommerfugle: Forskelle mellem versioner
Malene (diskussion | bidrag) m Krølleformede antenner ... sikke noget vrøvl :-) |
natsværmerene -> natsværmerene (2 gg.) |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
Sommerfuglen har sammensatte øjne som andre [[insekt]]er. De er utroligt gode til at se bevægelser og de meget sky sommerfugle er derfor næsten umulige at nærme sig. Sommerfuglens fødder fungerer som vores tunge. Det er her [[smagssans]]en sidder. Nogle hanner har særlige duftskæl på vingerne, der afgiver [[feromon]]er, der tiltrækker hunner. Skællene - også kaldet sommerfuglestøvet - sidder løst og sommerfuglene mister dem efterhånden, så ældre eksemplarer ser temmelig brugte ud. |
Sommerfuglen har sammensatte øjne som andre [[insekt]]er. De er utroligt gode til at se bevægelser og de meget sky sommerfugle er derfor næsten umulige at nærme sig. Sommerfuglens fødder fungerer som vores tunge. Det er her [[smagssans]]en sidder. Nogle hanner har særlige duftskæl på vingerne, der afgiver [[feromon]]er, der tiltrækker hunner. Skællene - også kaldet sommerfuglestøvet - sidder løst og sommerfuglene mister dem efterhånden, så ældre eksemplarer ser temmelig brugte ud. |
||
Natsommerfuglene, eller |
Natsommerfuglene, eller natsværmerne som de også kaldes hører også til sommerfuglene, faktisk findes der langt flere arter af natsværmere end dagsommerfugle i verden. Natsværmerne har ikke så stærke farver, da de er nataktive. Deres antenner er tæt besat med tværgående lameller med sanseceller. Dette er natsværmerens "næse". En natsværmer-han kan ved hjælp af dette sanseapperat registrere feromoner fra en hun, der er op til 8 km væk. |
||
Der er fire stadier i en sommerfugls liv: |
Der er fire stadier i en sommerfugls liv: |
Versionen fra 31. jul. 2003, 15:33
Tilbage til: organisme, dyr, insekt.
Alle sommerfugle har to par vinger, som er dækket af støvagtige skæl, et lille hoved, en lille forkrop og en større, tyk bagkrop, lange antenner (slanke eller kølleformede), der fungerer som lugteorgan og en lang snabel, der anvendes som et sugerør, og som er rullet op i en spiral, når den ikke bruges. Antallet af ben er som hos alle andre insekter 6. Men arter under takvingefamilien har reduceret forbenene så meget at de kun ses som små stumper. De har derfor kun 4 funktionsdygtige ben.
Sommerfuglen har sammensatte øjne som andre insekter. De er utroligt gode til at se bevægelser og de meget sky sommerfugle er derfor næsten umulige at nærme sig. Sommerfuglens fødder fungerer som vores tunge. Det er her smagssansen sidder. Nogle hanner har særlige duftskæl på vingerne, der afgiver feromoner, der tiltrækker hunner. Skællene - også kaldet sommerfuglestøvet - sidder løst og sommerfuglene mister dem efterhånden, så ældre eksemplarer ser temmelig brugte ud.
Natsommerfuglene, eller natsværmerne som de også kaldes hører også til sommerfuglene, faktisk findes der langt flere arter af natsværmere end dagsommerfugle i verden. Natsværmerne har ikke så stærke farver, da de er nataktive. Deres antenner er tæt besat med tværgående lameller med sanseceller. Dette er natsværmerens "næse". En natsværmer-han kan ved hjælp af dette sanseapperat registrere feromoner fra en hun, der er op til 8 km væk.
Der er fire stadier i en sommerfugls liv:
Æg:
Sommerfugleæg består af en hård ydre skal med et voksagtigt lag, der forhindrer at ægget udtørrer. Sommerfugleæg varierer meget i størrelse og form, så man kan kende arterne fra hinaden bare ved at se på æggene, der skal dog af og til et mikroskop til for at se de små forskelle, f.eks. i ribber på æggene.
Larve:
Larverne er ædemaskiner med mange ben. De lever på og af blade og laver ikke meget andet end at æde. De forskellige arter af sommerfugle er tit knyttet til ganske bestemte arter af planter. Specielt stor nælde er populær blandt sommerfugle, når der skal lægges æg. Mens larverne vokser sig større, skifter de hud flere gange, inden de går over til næste livsstadie: puppen.
Puppe:
Når larven har ædt tilstrækkeligt til at være udvokset, spinder den sig en puppe med en silketråd, som den selv producerer i bestemte kirtler. Inde i puppen begynder larven den store forvandling til den færdige sommerfugl.
Voksen sommerfugl:
Lige når den voksne sommerfuglen kommer ud af puppen, kan den ikke flyve. Den skal først folde sine vinger ud. Dette sker ved at sommerfuglen pumper blod ud i de fine ribber i vingerne og derefter lader vingerne tørre. Mens dette sker, er sommerfuglen meget udsat for rovdyr.
Nogle sommerfugle har kun en enkelt generation pr. sommer, men mange arter når flere generationer. Nogle sommerfugle overvintrer i Danmark i et af de fire stadier, mens andre arter, f.eks. tidselsommerfuglen migrerer hertil hvert forår.
Mange dagsommerfugle har smukke farver. De stærke farver dannes ved lysets brydning i skællene (sommerfuglestøvet) på vingerne. De mere matte farver er dannet af farvestoffer. Nogle somemrfugle har specielle farvetegninger på vingerne, kaldet øjepletter. Man mener, de rent faktisk skal efterligne øjne. På den måde har sommerfuglen en chance, hvis den bliver angrebet af en fugl. Fuglen vil gå efter øjet, og sommerfuglen kan ofte nøjes med et hak i vingen i stedet for at lade livet. Et flot dansk eksempel på en dagsommerfugl med øjepletter er dagpåfugleøjen.
Danske dagsommerfugle (Rhopalócera):
- Overfamilie: Bredpander (Hesperioidea)
- Bredpandefamilien (Hesperiidae)
- Gråbåndet bredpande (Erynnis tages)
- Spættet bredpande (Pyrgus malvae)
- Fransk bredpande (Pyrgus armoricanus)
- Skærbredpande (Pyrgus serratulae)
- Sortplettet bredpande (Carterocephalus silvicolus)
- Spejlbredpande (Heteropterus morpheus)
- Stregbredpande (Thymelicus lineola)
- Skråstregbredpande (Thymelicus sylvestris)
- Kommabredpande (Hesperia comma)
- Stor bredpande (Ochlodes venata)
- Bredpandefamilien (Hesperiidae)
- Overfamilie: Egentlige dagsommerfugle: (Papillionoidea)
- Svalehalefamilien (Papilionidae)
- Hvidvingefamilien (Pieridae)
- Skovhvidvinge (Leptidea sinapis)
- Sortåret hvidvinge (Aporia crataegi)
- Underfamilie: Kålsommerfugle:
- Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae)
- Lille kålsommerfugl (Pieris rapae)
- Grønåret kålsommerfugl (Pieris napi)
- Grønbroget kålsommerfugl (Pontia daplidice)
- Aurora (Anthocharis cardamines)
- Underfamilie: Høsommerfugle:
- Mosehøsommerfugl (Colias palaeno)
- Gul høsommerfugl (Colis hyale)
- Sydlig høsommerfugl (Colias alfacariensis)
- Orange høsommerfugl (Colias crocea)
- Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni)
- Takvingefamilien (Nymphalidae)
- Monark (Danaus plexippus)
- Iris (Apatura iris)
- Poppelsommerfugl (Limenitis populi)
- Hvid admiral (Limenitis camilla)
- Underfamilie: Takvinger:
- Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychlorus)
- Østlig takvinge (Nymphalis xanthomelas)
- Det hvide L (Nymphalis vaualbum)
- Sørgekåbe (Nymphalis antiopa)
- Dagpåfugleøje (Inachis io)
- Admiral (Vanessa atalanta)
- Tidselsommerfugl (Cynthia cardui)
- Nældens takvinge (Aglais urticae)
- Det hvide C (Polygonia c-album)
- Nældesommerfugl (Araschina levana)
- Underfamilie: Perlemorsommerfugle:
- Kejserkåbe (Argynnis paphia)
- Østlig perlemorsommerfugl (Argyronome laodice)
- Markperlemorsommerfugl (Mesoacidalia aglaja)
- Skovperlemorsommerfugl (Fabriciana adippe)
- Klitperlemorsommerfugl (Fabriciana niobe)
- Storplettet perlemorsommerfugl (Issoria lathonia)
- Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino)
- Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris)
- Brunlig perlemorsommerfugl (Clossiana selene)
- Rødlig perlemorsommerfugl (Clossiana euphrosyne)
- Underfamilie: Pletvinger:
- Okkergul pletvinge (Melitaea cinxia)
- Mørk pletvinge (Melitaea diamina)
- Brun pletvinge (Mellicta athalia)
- Askepletvinge (Euphydryas maturna)
- Hedepletvinge (Euphydryas aurinia)
- Underfamilie: Randøjer:
- Sandrandøje (Hipparchia semele)
- Skov-bjergrandøje (Erebia ligea)
- Græsrandøje (Maniola jurtina)
- Engrandøje (Aphantopus hyperantus)
- Buskrandøje (Pyronia tithonus)
- Moserandøje (Coenonympha tullia)
- Okkergul randøje (Coeonympha pamphilus)
- Perlemorrandøje (Coeonympha arcania)
- Herorandøje (Coeonympha hero)
- Skovrandøje (Pararge aegeria)
- Vejrandøje (Lasiommata megera)
- Skov-vejrandøje (Lasiommata maera)
- Bjerg-vejrandøje (Lasiommata petropolitana)
- Blåfuglefamilien (Lycaenidae)
- Terningsommerfugl (Hamearis lucina)
- Underfamilie Busksommerfugle:
- Guldhale (Thecla betulae)
- Blåhale (Quercusia quercus)
- Det hvide W (Satyrium w-album)
- Egesommerfugl (Satyrium ilicis)
- Slåensommerfugl (Satyrium pruni)
- Grøn busksommerfugl (Callophrys rubi)
- Underfamilie: Ildfugle:
- Lille ildfugl (Lycaena phlaeas)
- Stor ildfugl (Lycaena dispar)
- Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae)
- Sort ildfugl (Lycaena tityrus)
- Violet ildfugl (Lycaena alciphron)
- Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe)
- Underfamilie: Blåfugle:
- Dværgblåfugl (Cupido minimus)
- Skovblåfugl (Celastrina argiolus)
- Kløverblåfugl (Glaucopsyche alexis)
- Ensianblåfugl (Maculinea alcon)
- Sortplettet blåfugl (Maculinea arion)
- Engblåfugl (Cyaniris semiargus)
- Almindelig blåfugl (Polyommatus icarus)
- Isblåfugl (Polymmatus amanda)
- Rødplettet blåfugl (Aricia agestis)
- Sortbrun blåfugl (Aricia artaxerxes)
- Bølleblåfugl (Vacciniina optilete)
- Argusblåfugl (Plebejus argus)
- Foranderlig blåfugl (Plebejus idas)
Danske Natsommerfugle (Heterócera):
Herunder spinderne, uglerne og målerne.
Danske Småsommerfugle (Micros):
Herunder viklerne, møl, halvmøl og fjermøl.
Kilder:
- Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle, København 1996. S. 5-6.
- Københavns Zoo
- Den engelske wikipedia
- Danmarks insekter og andet småkræ, Lepidoptera (Sommerfugle)