Forskel mellem versioner af "Erik Pontoppidan den ældre"

Spring til navigation Spring til søgning
m
Typo fixing, Replaced: fremfor → frem for
m (Typo fixing, Replaced: fremfor → frem for)
[[imageBillede:Erik Pontoppidan den ældre.jpg|thumb|250px|Erik Pontoppidan den ældre malet af [[Abraham Wuchter]].]]
'''Erik Eriksen Pontoppidan''' også kaldet '''Erik Pontoppidan den ældre''', ([[21. januar]] [[1616]] - [[12. juni]] [[1678]]) var en dansk biskop, sproglig forfatter, kaldes sædvanlig «den ældre» til adskillelse fra hans brodersøns søn [[Erik Pontoppidan den yngre|Erik Ludvigsen Pontoppidan]].
 
 
==Søgen efter udkomme==
[[1643]] vendte han tilbage til [[København]] og tog [[magister|magistergraden]]graden, hvorp det blev ham tilbudt at blive professor i Poesi og tillige [[provst]] ved [[kommunitetet]]; men dette hædrende tilbud afslog han, fordi han håbede at komme på en ny udenlandsrejse, nemlig som [[hovmester]] for en ung adelsmand; da imidlertid denne, for hvem Pontoppidan havde været vejleder under hans ophold i [[Sorø]], næste år gav sig i krigstjeneste, blev rejsen ikke til noget. Pontoppidan stod altså ledig på torvet og tilbød nu sin tjeneste som professor i poesi; men da han dertil havde knyttet den betingelse at være fritaget for provstestillingen ved Kommunitetet, blev hans tilbud ikke antaget, hvorimod han dels selv studerede videre, dels som privatdocent holdt forelæsninger, ligesom han i disse år både samlede og udgav nogle bøger i forskellige videnskaber; et håb, han [[1645]] havde næret om at blive præst i hovedstaden, blev ikke til virkelighed.
 
==Slotspræst og udnævnelse til biskop==
 
==Sprogmand==
I dansk [[sprogvidenskab]] har Erik Eriksen Pontoppidan gjort sig berømt ved sin ''Grammatica Danica'', den ældste danske grammatik, der findes. Han har begyndt derpå, om ikke før, så kort efter sin hjemkomst fra udenlandsrejsen 1643. Men den så først lyset [[1668]]. Den er skrevet på latin. Pontoppidans danske grammatik er en frugt af videnskabelig sans og drift forenet med fædrelandskærlighed. Han ville skabe et dansk sidestykke til de grammatikker over levende Sprog, der allerede fandtes, og han ville hæve modersmålets anseelse og dyrkelse. Hans forstaaelse af sprogudvikling og sprogslægtskab udmærker sig ikke fremforfrem for samtidens almindelige; men [[etymologi]] og sprogsammenligning indtage ingen fremherskende
plads. Det rige og velordnede indhold er hentet fra sproget, som det levede i litteratur og i folkemunde. Om det [[17. århundrede]]s talesprog giver Pontoppidans grammatik oplysninger, som man nu vanskelig vil kunne finde andensteds.
 
25.771

redigeringer

Navigationsmenu