Lycopodium: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Oprettet
 
m Typo fixing, Replaced: ialt → i alt
Linje 12: Linje 12:
| slægt = Lycopodium
| slægt = Lycopodium
}}
}}
'''Ulvefod (''Lycopodium'')''' er en af flere slægter i [[Ulvefod-familien]] (''Lycopodiaceae''). Ulvefod hører til blandt de mest primitive af alle [[Karplanter]] og formerer sig ved [[spore]]r. De er jordboende eller [[epifyt]]tiske. Slægten har ialt ca. 200 arter hvoraf ca. 40 er udbredt over store dele af verdenen i tempereret til tropisk klima - i troperne forekommer de dog i bjergegne.
'''Ulvefod (''Lycopodium'')''' er en af flere slægter i [[Ulvefod-familien]] (''Lycopodiaceae''). Ulvefod hører til blandt de mest primitive af alle [[Karplanter]] og formerer sig ved [[spore]]r. De er jordboende eller [[epifyt]]tiske. Slægten har i alt ca. 200 arter hvoraf ca. 40 er udbredt over store dele af verdenen i tempereret til tropisk klima - i troperne forekommer de dog i bjergegne.


Den sporebærende plante er regelmæssigt forgrenet, og den består af en krybende jordstængel med trævlerødder og en overjordisk del med talrige, tætsiddende og spiralstillede, bittesmå blade der nærmest kan ligne [[nåletræ]]ernes nåle - har også en overfladisk lighed med planten [[Revling]] og visse typer [[mos]] (men ulvefod er ikke beslægtet med nogen af disse). Sporer dannes på blade samlet i kølleformede [[strobilus|strobili]], og der, hvor de spirer, dannes der enten en tvekønnet, masse med fotosyntese eller nogle underjordiske, forgrenede organer, som opsøger symbiose med en svamp. På disse over- eller underjordiske organer dannes der ægceller og fritsvømmende sædceller. Efter befrugtning dannes den sporebærende generation.
Den sporebærende plante er regelmæssigt forgrenet, og den består af en krybende jordstængel med trævlerødder og en overjordisk del med talrige, tætsiddende og spiralstillede, bittesmå blade der nærmest kan ligne [[nåletræ]]ernes nåle - har også en overfladisk lighed med planten [[Revling]] og visse typer [[mos]] (men ulvefod er ikke beslægtet med nogen af disse). Sporer dannes på blade samlet i kølleformede [[strobilus|strobili]], og der, hvor de spirer, dannes der enten en tvekønnet, masse med fotosyntese eller nogle underjordiske, forgrenede organer, som opsøger symbiose med en svamp. På disse over- eller underjordiske organer dannes der ægceller og fritsvømmende sædceller. Efter befrugtning dannes den sporebærende generation.
Linje 29: Linje 29:
}}
}}
{{Portal|Botanik}}
{{Portal|Botanik}}

{{Botanikstub}}
[[Kategori:Planter]]
[[Kategori:Planter]]
[[Kategori:Planteslægter]]
[[Kategori:Planteslægter]]

{{Botanikstub}}

Versionen fra 4. aug. 2008, 08:13

Lycopodium
Lycopodium clavatum
Lycopodium clavatum
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Lycopodiophyta (Ulvefodsplanter)
Klasse Lycopodiopsida (Ulvefod-klassen)
Orden Lycopodiales (Ulvefod-ordenen)
Familie Lycopodiaceae (Ulvefod-familien)
Slægt Lycopodium
Hjælp til læsning af taksobokse

Ulvefod (Lycopodium) er en af flere slægter i Ulvefod-familien (Lycopodiaceae). Ulvefod hører til blandt de mest primitive af alle Karplanter og formerer sig ved sporer. De er jordboende eller epifyttiske. Slægten har i alt ca. 200 arter hvoraf ca. 40 er udbredt over store dele af verdenen i tempereret til tropisk klima - i troperne forekommer de dog i bjergegne.

Den sporebærende plante er regelmæssigt forgrenet, og den består af en krybende jordstængel med trævlerødder og en overjordisk del med talrige, tætsiddende og spiralstillede, bittesmå blade der nærmest kan ligne nåletræernes nåle - har også en overfladisk lighed med planten Revling og visse typer mos (men ulvefod er ikke beslægtet med nogen af disse). Sporer dannes på blade samlet i kølleformede strobili, og der, hvor de spirer, dannes der enten en tvekønnet, masse med fotosyntese eller nogle underjordiske, forgrenede organer, som opsøger symbiose med en svamp. På disse over- eller underjordiske organer dannes der ægceller og fritsvømmende sædceller. Efter befrugtning dannes den sporebærende generation.

Adskiller sig fra Huperzia ved de føromtalte strobili, de lange krybende jordstængler og er generelt mere spinkel end Huperzia.

Arter i Danmark
Søsterprojekter med yderligere information:
BotanikSpire
Denne botanikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.