Fiskeribyer i Danmark: Forskelle mellem versioner
Rmir2 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Rmir2 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Betegnelsen '''fiskeriby''' for byer opståede eller udviklede ved moderne havneanlæg stammer fra ''Aage Aagesen''. Ved fiskeribyer forstås bebyggelser, hvor mere end halvdelen af den virksomme befolkning med fast yrke er sysselsat ved fiskeri og med [[havn]], det vil sige et vandareal afgrænset fra havet og beskærmet mod dettes bølger og strømme med mindst 2 moler (en mole er en stensætning fra kysten, eventuelt afgrænset ved et bolværk af træ og/eller udplanet flade egnet til færdsel). Fiskeribyer opstod først i det 1800-tallet, de fleste var tidligere fiskerlejer og flere voksede til at have mere end 200 indbyggere. I mange tilfælde faldt fiskeriets betydning efterhånden. Men selvom fiskeri ikke mere udgør næringsvej for mere end halvdelen af disse steders indbyggere, spiller det fortsat en stor rolle, ikke mindst ved den hertil knyttede fiskeindustri samt for handlende og fragtfirmaer, der forestår videreforsendelsen til kunder i ind- og udland. |
Betegnelsen '''fiskeriby''' for byer opståede eller udviklede ved moderne havneanlæg stammer fra ''Aage Aagesen''. Ved fiskeribyer forstås bebyggelser, hvor mere end halvdelen af den virksomme befolkning med fast yrke er sysselsat ved fiskeri og med [[havn]], det vil sige et vandareal afgrænset fra havet og beskærmet mod dettes bølger og strømme med mindst 2 moler (en mole er en stensætning fra kysten, eventuelt afgrænset ved et bolværk af træ og/eller udplanet flade egnet til færdsel). Fiskeribyer opstod først i det 1800-tallet, de fleste var tidligere fiskerlejer og flere voksede til at have mere end 200 indbyggere. I mange tilfælde faldt fiskeriets betydning efterhånden. Men selvom fiskeri ikke mere udgør næringsvej for mere end halvdelen af disse steders indbyggere, spiller det fortsat en stor rolle, ikke mindst ved den hertil knyttede fiskeindustri samt for handlende og fragtfirmaer, der forestår videreforsendelsen til kunder i ind- og udland. |
||
Eksempler på danske fiskeribyer er: |
|||
:[[Hanstholm]] |
|||
:[[Hirtshals]] |
|||
:[[Hvide Sande]] |
|||
:[[Tyborøn]] |
|||
== Litteratur == |
== Litteratur == |
||
Versionen fra 7. aug. 2008, 08:38
Betegnelsen fiskeriby for byer opståede eller udviklede ved moderne havneanlæg stammer fra Aage Aagesen. Ved fiskeribyer forstås bebyggelser, hvor mere end halvdelen af den virksomme befolkning med fast yrke er sysselsat ved fiskeri og med havn, det vil sige et vandareal afgrænset fra havet og beskærmet mod dettes bølger og strømme med mindst 2 moler (en mole er en stensætning fra kysten, eventuelt afgrænset ved et bolværk af træ og/eller udplanet flade egnet til færdsel). Fiskeribyer opstod først i det 1800-tallet, de fleste var tidligere fiskerlejer og flere voksede til at have mere end 200 indbyggere. I mange tilfælde faldt fiskeriets betydning efterhånden. Men selvom fiskeri ikke mere udgør næringsvej for mere end halvdelen af disse steders indbyggere, spiller det fortsat en stor rolle, ikke mindst ved den hertil knyttede fiskeindustri samt for handlende og fragtfirmaer, der forestår videreforsendelsen til kunder i ind- og udland.
Eksempler på danske fiskeribyer er:
Litteratur
- Aage Aagesen: Befolkningen (Atlas over Danmark. serie I, bind II); København 1961